HK.dk logo

Strejkerne slut: Islandske statsansatte får 30 procent mere i løn

19. november 2015  |  HK Stat  | 

Efter et turbulent år med adskillige strejkeudbrud har de islandske statsansatte i denne uge sagt ja til en ny overenskomst. En stigning på omkring 30 procent over 4 år fik massivt flertal til at sige já.

Hospitaler, lufthavne, politi og administration har været ramt. Sågar de statslige spiritusbutikker har været lukkede. 2015 har været et turbulent år på Island, hvor de statsansatte flere gange har strejket på grund af massiv utilfredshed med deres løn.

Siden finanskrisen ramte øen hårdt, er lønudviklingen for de offentligt ansatte på Island gået meget langsomt, og det har blandt andet gjort det svært for landet at rekruttere læger. Mange islandske læger valgte i stedet at arbejde i Norge, Sverige eller Danmark, men i begyndelsen af 2015 fik lægerne forhandlet en lønstigning på over 30 procent og for nogle en del højere.

Dermed lød startskuddet til et turbulent år med krav fra andre offentligt ansatte om lige behandling. Islandske medier har i løbet af året blandt andet rapporteret om lukkede kontorer, lange køer på hospitalsgange og for de rejsende i den internationale lufthavn i Keflavik - og koordinerede sygemeldinger i politiet.

I det største forbund for statsansatte på askeøen, SFR, er formand Árni Stefán Jónsson ikke glad for forløbet.

- Vi startede forhandlingerne med staten tidligt i foråret og ventede længe på, at andre grupper skulle forhandle sig færdige. Ud på sommeren skete der underlige ting, og regeringen henviste til forhandlinger med Akademikerne og Sygeplejerforbundet, som var i voldgift. Vi bestemte os for at vente på udkommet af det, men det viste sig, at vi ikke kunne komme igennem med vores krav om at få det samme som andre statsansatte. Derfor gik vi i strejke, skriver Árni Stefán Jónsson i en kommentar til HK Stat.

Men den 28. oktober klokken 5 om morgenen lykkedes det - efter maratonforhandlinger - forhandlere fra blandt andre forbundet SFR at lande en ny kollektiv overenskomst med staten. De planlagte strejker blev dermed annulleret, og indholdet af den nye aftale lagt ud til urafstemning. 

30 procent og julepose til alle

Omkring 30 procent stiger SFR-medlemmerne i løn over 4 år, og aftalen indeholder blandt andet en ’julepose’ med 257.000 ISK (13.600 DKK) i engangsbeløb til hver enkelt medarbejder, der er fuldtidsansat i november 2015.

I denne uge sluttede afstemningen i SFR. Og det var med et massivt já. Mere end 92 procent af medlemmerne i forbundet SFR stemte for den nye aftale med staten, der gælder frem til marts 2019. 

- Vi har sjældent forhandlet os til en aftale, som vores medlemmer var så tilfredse med, konstaterer Árni Stefán Jónsson. 

Men selv om det på afstand kan se ud som om, at årets mange strejker har været en succes, ønsker han ikke et lignende forløb igen.  

- Vi er klar over, at det er store lønstigninger, men det er ikke uvanligt for det, som sker og er sket på Island. Men vi er bevidste om, at systemet her må forandres. Vi må bevæge os nærmere den nordiske model, hvor vi får mere stabilitet, og hvor købekraften er acceptabel. Det er derfor mange ting, som kommer til at ske fremover, både når det gælder revision af den islandske pensionsordning og hele det islandske forhandlingssystem, lyder det fra Árni Stefán Jónsson. 


Så meget får de islandske statsansatte

Overenskomsten mellem den islandske stat og forbundet SFR giver både lønstigning og engangsbeløb. Da nogle personalegrupper skønnes at være sakket længere bagud i lønudviklingen, indeholder den nye overenskomst øremærkede midler til udvalgte institutioner. Den samlede lønstigning ligger på 27-30,6 procent fra 2015 til 2019.

  • 2015: Alle medlemmer modtager fra 1.10. en lønstigning på 25.000 islandske kroner (ISK) eller mindst 7,7 procent.
  • 2015: 164 millioner til udvalgte institutioner, der deles ud gennem lokalaftaler. 
  • 2015: Hver enkelt medarbejder, der er fuldtidsansat i november 2015 (og har været ansat i oktober) får et engangsbeløb på 257.000 ISK (13.600 DKK). Den sammenlagte stigning i 2015 er dermed 9,2 procent
  • 1. 6. 2016: 6,5 procent til alle. Derudover fordeles 100 millioner ISK til udvalgte institutioner.
  • 1.6. 2017: minimum 4,5 procent til alle. 
  • I 2017 overgår de ansatte til en ny lønskala, og da det kan koste at overføre medlemmene, er der afsat 570 milloner ISK på årsbasis.
  • 1.6. 2018: 3 procent til alle
  • 1. 2. 2019: engangsbeløb til alle som er fuldtidsansat i december 2018 og januar 2019. 55 000 ISK (knap 3.000 DKK).
SFR (tidligere Starfsmannafélag ríkisstofnana) har omkring 7.000 medlemmer, og er det største medlemsforbund i Sammenslutningen af statslige og kommunale medarbejdere.


Inflation på Island

Sådan har inflationen set ud på Island siden finanskrisen:
2013:  4.16    
2012:  4.18    
2011:  5.25    
2010:  2.48    
2009:  7.51    
2008: 18.11    
2007:   5.83  

Årlig inflation i procent (ICP)
Kilde: inflation.eu

Søpapegøjer

Mens søpapegøjerne efterhånden har skiftet til deres mere farveløse vinterdragt og er trukket mod syd, kan de statsansatte islændinge se frem til lidt ekstra farve på julen. Alle statsansatte får nemlig en 'julepose' med 13.600 danske kroner i engangsbeløb.

Overenskomst

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk