HK.dk logo

Få minutter gør den store forskel

03. december 2015  |  HK Kommunal  |  DL  |  Lars Friis

Angelika Arctander (til venstre) og kollegaen Pia Larsen laver deres øvelser med elastikken i to minutter hver formiddag, mens de passer telefonerne.

Angelika Arctander lyttede jævnligt til kollegernes klager over smerter i skulder, nakke og ryg. Så fik hun dem til at gøre noget ved det.

Det er velkendt, at stillesiddende arbejde ved en computer kan betyde spændinger og smerter. En af sundhedsambassadørerne på Bornholms Hospital hørte da også jævnligt kollegerne tale om det. Når hun så begyndte at tale om at forebygge, blev de lidt ufokuserede i blikket. Men så fik hun en idé.

- Jeg foreslog, at vi skulle finde en øvelse, som er let at lave, og hvor vi har de nødvendige redskaber lige ved hånden. En øvelse, der er overkommelig for alle, fortæller Angelika Arctander, der er assistent i Sekretariatet for Mammografiscreening på Bornholms Hospital.

Efter at have været i tænkeboks et stykke tid og desuden have konsulteret fysioterapeuter og venner, nåede de frem til en ret enkel øvelse, der går ud på at strække en elastik ud mellem hænderne og føre den i en slags ottetal henover hovedet og på begge sider af kroppen.

Det var i foråret 2012, at øvelsen blev udtænkt. Siden da har intet været det samme på hospitalet. I dag er der ret mange af kontorassistenterne, lægesekretærerne og andre medarbejdere, der mindst én gang om dagen er i gang med elastikket i et par minutter.

- Det er bare fantastisk. Også de, der ikke havde nogen skavanker i forvejen, har fået langt større bevægelighed i skulderregionen, og vi kan ikke undvære øvelsen længere. Det er få minutter, der gør den store forskel. Man kan mærke det, når man har været på ferie, hvor man har glemt at lave øvelserne. Så er det bare dejligt at komme i gang igen, siger Angelika Arctander.

Øvelserne kræver øvelse

Elastikkerne ligger rullet sammen i skuffen ved skrivebordet og tages typisk frem lige efter formiddagens kaffepause. Telefonheadsettet kan blive siddende på hovedet imens, så ingen borger må vente forgæves på at komme igennem. Hvis en af kollegerne tager telefonen, fortsætter de andre bare.

- Når ingen taler i telefon, kan vi finde på at synge imens. Men øvelsen tager ikke lang tid. Nogle laver den med et minut til hver side. Andre tæller til 30. Det skal hele tiden være symmetrisk.

Ottetalsbevægelserne skal prøves nogle gange, før de er rutine. Og det er vigtigt at udføre dem på den rigtige måde.

- Man skal hele tiden være opmærksom på at gøre øvelserne anatomisk korrekt. Ellers kan de skade mere, end de gavner. I perioder har jeg brugt et kosteskaft i stedet for en elastik. Det kan være bedre, hvis man har en tendens til at blive for ivrig og få et for stort vrid, når man bruger eleastikken. Det sker ikke, når man bruger et kosteskaft, fortæller Angelika Arctander.

En kvinde med en mission

Hun gestikulerer og taler engageret – med et strejf af klippeøens dialekt – om vigtigheden af at udbrede kenskabet til øvelserne.

- Jeg er uddannet sygehjælper for mange år siden, men på grund af en skade på min ryg fik jeg en administrativ uddannelse. I dag holder jeg smerterne væk ved hjælp af sund kost og motion. Jeg har altså selv taget turen fra at være plaget af helbredsproblemer til at få det rigtig godt, og jeg føler stor glæde ved at se, at folk får det bedre, fordi de selv gør en indsats.

I sin fritid har hun taget en NLP-uddannelse og forskellige kurser i kost og motion. Kendskabet til NLP, neurolingvistisk programmering, hjælper hende til at være vedholdende.

- I starten var det som sundhedsambassadør vanskeligt at trække folk med, men jeg gav ikke op. Alle skal prøve at opleve, at de får det bedre, siger hun om sin motivation.

Og hun oplever, at frøene fra indsatsen ikke kun falder på en klippegrund.

- Det har spredt sig rundt omkring i de forskellige afdelinger her på hospitalet. Når jeg spørger i en mail, hvordan det går med øvelserne, svarer de tilbage, at det bare går så godt, og at de er glade for være kommet i gang med dem.

Angelika Arctander lægger ikke skjul på, at den lille øvelse med den store effekt kan være med til at øge nysgerrigheden over for flere tiltag, der giver større bevægelighed og i det hele taget øger det fysiske velbefindende. Hun stiller sig gerne til rådighed for arbejdspladser, der har lyst til at høre om øvelserne og om, hvordan man motiverer sine kolleger.

Få inspiration til at lave øvelserne her

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk