HK.dk logo

Spareøvelse fører til ulovlig brug af 47 HK'eres helbredsoplysninger

30. december 2015  |  HK Stat  |  Jakob Groth

Banedanmark har gennem en årrække overtrådt reglerne i 47 sager, hvor HK Stat-medlemmer ansat på tjenestemandsvilkår skulle afskediges. Arbejdsgiveren har blandt andet indhentet læge- og speciallægeerklæringer samt opbevaret de ellers fortrolige oplysninger i personalemapperne. Helt utilstedeligt, mener HK Stat.

Reglerne for afskedigelser af tjenestemænd på grund af længere eller hyppigt sygefravær er krystalklare. Alligevel er Banedanmark i en årrække krøbet uden om lovgivningen i forbindelse med, at de har afskediget 47 tjenestemandsansatte medlemmer af HK Trafik & Jernbane, der er en del af HK Stat

Banedanmark har nemlig selv sørget for enten at indhente eller anmode om detaljerede læge- og speciallægeerklæringer, som indeholder udførlige beskrivelser af de 47 tjenestemænds helbredssituation – og i visse tilfælde også yderst personlige oplysninger fra samtaler om privatlivet med psykiatere.

Efterfølgende har Banedanmark i flere af sagerne gemt de ellers fortrolige oplysninger i medarbejdernes personalemapper, før de har sendt dem videre til Helbredsnævnet. Nævnet er den instans, der afgør, hvorvidt en arbejdsgiver kan afskedige en tjenestemand på grund af sygdom.

HK-advokat: Systematisk lovovertrædelse

– Det er fuldstændig uacceptabelt. Det tyder jo på systematisk lovovertrædelse, og det er min klare opfattelse, at Banedanmark har overtrådt reglerne for at få fremskyndet afskedigelserne, fordi de på den måde tidligere har kunnet slippe for at betale løn og i stedet nøjes med at betale tjenestemandspension til de afskedigede. De har altså tilsidesat vores medlemmers retskrav til fordel for en simpel spareøvelse, siger Michael Møllegaard Jessen.

Han er advokat hos HK og fører i øjeblikket tre af tilfældene som principielle sager mod Banedanmarks overordnede myndighed, Transportministeriet.

Når en arbejdsgiver overvejer at afskedige en tjenestemand på grund af sygdom, er det Helbredsnævnets opgave at indhente læge- og speciallægeerklæringer – et skridt i processen, som Banedanmark har sprunget over. Lægen kan sende oplysningerne direkte til Helbredsnævnet eller via arbejdsgiver i en lukket kuvert. Men arbejdsgiver må aldrig åbne kuverten eller på anden måde se oplysningerne, medmindre den ansatte tjenestemand selv giver samtykke til det.

Derfor har Banedanmark i de 47 sager brudt enten helbredsoplysnings- eller persondataloven og i nogle tilfælde dem begge, hvilket de har indrømmet og undskyldt for.

- Der bliver ikke indhentet speciallægeerklæringer længere, og dem, der er indhentet, er blevet slettet fra personalemapperne, siger sektionschef i Banedanmark Kristian Beltner til Politiken. Avisen skrev om sagen den 26. december 2015.

 Læs på politiken.dk: Banedanmark samlede ulovlige helbredsdata om langtidssyge

Landsret afviste erstatning

På trods af ulovlighederne fastslog landsretten den 8. december, at Transportministeriet ikke skulle betale de 25.000 kroner i erstatning til hver af de tidligere tjenestemænd, som HK havde krævet. Rettens begrundelse var, at Banedanmark havde opbevaret de fortrolige helbredsoplysninger på et lukket journalsystem, som kun et begrænset antal personer har haft adgang til. Derudover slog retten fast, at Banedanmarks håndtering af oplysningerne ikke har påvirket Helbredsnævnets afgørelser i de tre sager.

I 2015 har Helbredsnævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om svagelighedspension været 54 dage. Det oplyser Moderniseringsstyrelsen. Dog er der stor forskel fra sag til sag. Sager, hvor nævnet skal indhente speciallægeerklæringer, tager længst tid, fordi tjenestemanden ofte må vente længe på at komme til hos en speciallæge.

Ved på forhånd – og stik imod reglerne – at indhente og sende speciallægeerklæringer til Helbredsnævnet har Banedanmark altså kunnet forkorte sagsbehandlingstiden for de fyringstruede tjenestemænd og dermed spare lønkroner.

Går hele vejen for medlemmerne

HK er utilfreds med landsrettens afgørelse og har øjeblikkeligt valgt at anke sagen til Højesteret.

- Vi mener, at sagen har så stor principiel vigtighed, at vi er nødt til at gå hele vejen for at sikre, at vores medlemmer får et reelt plaster på såret for den behandling, de har været udsat for. For det er helt urimeligt, at en arbejdsgiver bare kan komme med en undskyldning efter systematisk igennem en årrække at have behandlet så mange sager ulovligt og samtidig fuldstændig ignoreret, at det er gået ud over en masse mennesker – også økonomisk, fordi de er endt på pension tidligere end ellers, siger Michael Møllegaard Jessen.


Jura Opsigelse Sygdom HK-medlemmer

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk