HK.dk logo

- Mange HK’ere er lidt for tryghedssøgende

19. januar 2016  |  Sydjylland  | 

HK-medlemmer hos Horsens Kommune har ekstra fine muligheder for videreuddannelse, men bruger dem ikke nok. Det ærgrer fællestillidsrepræsentant Lotte Møller Jensen. Vi SKAL byde os mere til, siger hun.


Via Horsens Kommunes uddannelsesaftale blev der i 2014 og 2015 gennemført mange moduler på akademi- og diplomniveau, som deltagerne var rigtig glade for. Derfor ærgrer det tillidsrepræsentant Lotte Møller Jensen, at de første moduler i 2016 er blevet aflyst på grund af for få tilmeldinger.


I Horsens Kommune har de en meget fin uddannelsesaftale.
Den betyder for eksempel, at ansatte på HK-overenskomst har rigtig gode muligheder for at uddanne sig på akademi- og diplom-niveau.

Men efter en fin start i 2014 og 2015, hvor omkring 200 HK’ere gennemførte 13 forskellige uddannelses-moduler, har projektet mistet fart: De planlagte moduler, som skulle være afviklet i uge 4, er aflyst på grund af for få deltagere.

Det bekymrer HK’ernes fællestillidsrepræsentant, Lotte Møller Jensen. Og det har fået hende til at tænke mange tanker om, hvorfor hendes kolleger ikke udnytter de gode muligheder.


Nyt netværk og ekstra fridage

- Det ærgrer mig rigtig meget, at vi har været nødt til at aflyse. Og det undrer mig, for jeg synes, at vi gør meget for at få folk på uddannelse, siger hun.

Den særlige uddannelsesaftale i Horsens Kommune giver adgang til en række moduler fra akademi- og diplomuddannelserne. Det kan for eksempel være projektledelse, organisationspsykologi, økonomisk analyse, borgerkommunikation eller sagsbehandling. Modulerne er udvalgt af kommunens HR-afdeling i samarbejde med Lotte Møller Jensen og VIA University College i Horsens, hvor man tager alle uddannelserne. 

- Nogle af fordelene ved vores aftale er, at man går på skole med andre fra Horsens Kommune, så man kan danne nye netværk. Desuden får man ekstra fridage til at forberede sig og til at lave opgaver. Det er rigtig gode vilkår, understreger Lotte Møller Jensen og tilføjer:

- HK’ernes opgaver ændrer sig og udvikler sig hele tiden. Det kan være i forhold til mere digitalisering, eller at man skal lære borgere at betjene sig selv, eller at opgaver flyttes ud decentralt, så man lokalt skal kunne ting, som før blev klaret centralt. Så vores ledelse kan se et behov for, at de ansatte bliver opkvalificeret, siger Lotte Møller Jensen.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at hendes kolleger ikke på samme måde kan se, at de selv har et behov for at blive opkvalificeret, mener hun.

Uddannelse giver spændende opgaver

Vi HK’ere SKAL byde os mere til. Vi brokker os nogle gange over, at akademikerne tager vores job. Så når vi får chancen for at videreuddanne os, så vi kan matche akademikerne, så skal vi også ville det, siger Lotte Møller Jensen.

- Vi HK’ere skal byde os mere til. Vi brokker os nogle gange over, at akademikerne tager vores job. Så når vi får chancen for at videreuddanne os, så vi kan matche akademikerne, så skal vi også ville det.

- Når først vi har kompetencerne, har vi også et godt argument over for ledelsen: Nemlig at vi HK’ere er billigere medarbejdere end akademikere, samtidig med, at HK’ere typisk er meget stabil arbejdskraft, der ikke

skifter job så ofte. Jeg kan jo se, at de dygtige HK’ere, der har videreuddannet sig, får de spændende opgaver. Men vi SKAL have flere med, lyder det med eftertryk fra fællestillidsrepræsentanten.

Når hun skal komme med en forklaring på, hvorfor ikke alle videreuddanner sig, og hvorfor årets første moduler er aflyst, bliver hun mere usikker:

Man bliver mere modig af at uddanne sig

- Der er en gruppe HK’ere, som altid er ivrige efter at uddanne sig. Og de ville nok have meldt sig til uddannelse, selv om vi ikke havde haft vores særlige aftale i Horsens. Men så er der en anden stor gruppe, som ikke har taget kompetencegivende uddannelse i mange år.

- Jeg tror, der er flere forklaringer på det: En af dem kan være travlhed. Der er opgaver nok, og man har svært ved at se, at man har tid til at gøre noget ekstra. En anden forklaring kan handle om angst for at kaste sig ud på det dybe vand, for eksempel hvis man ikke har siddet på skolebænken i lang tid: Slår jeg til? Er jeg dygtig nok? Og hvad med eksamen, som jeg altid har været bange for?

- Men der kan også være den lidt mere diffuse: Hvad skal jeg egentlig bruge den uddannelse til her og nu? Og det kan være svært at svare på. Men jeg tror, man får en meget vigtig sidegevinst, uanset hvilken uddannelse man kaster sig ud i: For det at gå på en ny uddannelse er i sig selv lidt kaotisk. Det er nyt og ukendt. Men dermed lærer man også at håndtere det nye og ukendte. Og jeg tror, man bliver mere modig af at uddanne sig. Man kan agere på nye opgaver. For vi er jo nogle gange oppe mod akademikere, som er vant til at håndtere det nye. De siger bare: ”Ja, giv mig opgaven. Jeg tror på, at jeg kan finde vejen, selv om jeg ikke kan se den nu.”

- I sammenligning med dem er mange HK’ere lidt for tryghedssøgende. Vi vil helst kende hele vejen på forhånd. Det duer ikke, for fremtidens medarbejder arbejder selvstændigt og kaster sig ud i det, siger Lotte Møller Jensen. 

Nej, uddannelse er ikke kun for de unge

Alder kan også være en forklaring eller undskyldning, mener hun. Og her tænker hun på de mange HK-medlemmer i kommuner og regioner, som er over 50 år:

- Mange tænker nok på uddannelse som noget for de unge. Og det er måske reelt nok, hvis man kun har to år tilbage på arbejdsmarkedet. Men hvad nu, hvis man har syv år tilbage? Eller 10 eller flere? Så er det altså stadig nødvendigt at opdatere sin viden og sine kompetencer.

- Der er pres på kommunernes økonomi. Der kan komme afskedigelser i de kommende år, og jeg frygter, at det vil være medarbejdere uden efteruddannelse, der kan stå i første linje. Derfor vil jeg hellere, at hver enkelt medarbejder tænker på behovet for uddannelse inden da. Det vil være rigtig ærgerligt at blive arbejdsløs tre år før, man kan gå på efterløn eller pension, siger hun.

Lederne har også et ansvar

- Når det er sagt, vil jeg også pointere, at lederne har en stor opgave med at tale om kompetencer og uddannelse med deres medarbejdere. Til den årlige MUS-samtale bør der snakkes efteruddannelse, og lederen skal kunne sætte sig ud over afdelingens helt aktuelle behov og tænke medarbejderens fremtidige kompetencebehov ind i den skriftlige udviklingsplan. 

- Lederen bør være med til at skubbe på, at medarbejderen kommer på uddannelse, og være med til at skabe rammerne for, at det er muligt, lyder det fra Lotte Møller Jensen.


Læs mere:

Alle tiders uddannelseschance

Efteruddannelse Kompetencer Karriereudvikling

Har du brug for
vejledning om efteruddannelse?


Book en tid her

Vil du vide mere om HK Kommunal Sydjylland?


Klik og læs

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk