HK.dk logo

HK: Staten i frontalangreb på statsansatte

10. februar 2016  |  HK Stat  | 

Rita Bundgaard

Med et pennestrøg har Moderniseringsstyrelsen ændret i ansættelsesbreve, så staten fremover frit kan flytte alle nyansatte rundt. Med hele ministeriet som geografisk område mister de ansatte alle rettigheder, hvis staten flytter deres job. Skriv ikke under, råder Rita Bundgaard. Foto: Mikkel Østergaard

Alle nyansatte i staten får fremover hele ministeriet som arbejdsområde. Dermed kan staten flytte medarbejdere frit rundt i landet uden at betale for det. Groft angreb på grundlæggende principper, siger Rita Bundgaard, der opfordrer medlemmer til ikke at skrive under på den nye forflyttelsespligt.

'Ansættelsesområdet er ministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner uanset geografisk placering. Der er forflyttelsespligt inden for hele ansættelsesområdet.'

Med de ord ændrede Moderniseringsstyrelsen i fredags helt grundlæggende vilkårene for alle, der fremover ansættes i staten som fx HK'ere.

Fremover har alle nye overenskomstansatte forflyttelsespligt til hele det ministerium, de er ansat under. Dermed kan staten frit flytte dem rundt. Vil man ikke med, må man selv sige op. Dermed får man karantæne i a-kassen og mister rettigheden til blandt andet fratrædelsesgodtgørelse. 
Konsekvenserne er dybt alvorlige, påpeger formand for HK Stat Rita Bundgaard.

Hør DR P1 Radioavisen kl. 8: Statsansatte skal kunne flytte med kort varsel

- Hvis statsansatte HK’ere bliver ramt af en flytning, og staten tvinger dem til selv at sige op, får de ikke bare karantæne. De mister også retten til de 6 måneders lønforsikring, der gælder for alle medlemmer af HK Stat. Det kan blive meget dyrt for den enkelte, og samtidig er det en stor usikkerhed, der rammer hele familien, siger hun. 

Læs på politiken.dk: Staten indfører med kort varsel dårligere vilkår for nye ansatte

Læs på avisen.dk: HK raser over ringere vilkår til statsansatte: Ikke rimeligt

Skriv ikke under på den nye kontrakt

HK Stat opfordrer medlemmer til at undlade at skrive under på en kontrakt med Moderniseringsstyrelsens nye formulering.

- Vi opfordrer til, at man ikke skriver under. Vores tillidsrepræsentanter og afdelinger står klar til at rådgive. Står arbejdsgiveren fast, og vælger man alligevel at tage jobbet, så er man i hvert fald klar over de mulige konsekvenser, siger Rita Bundgaard, der er formand for 31.000 HK'ere fra den statslige sektor.

Der kan være mange grunde til, at man ikke kan flytte med, hvis jobbet flytter fra Horsens til Ringkøbing, fra Høje Taastrup til Aalborg, fra Viborg til Hjørring eller en af de mange andre flytninger over store distancer, som staten alene inden for de seneste måneder har meldt ud, påpeger Rita Bundgaard. Hun mener, at Moderniseringsstyrelsen tester grænserne for, hvor mange gratis kameler, de kan få de ansatte i statens maskinrum til at sluge.

- Statens kan som arbejdsgiver frit flytte tjenestemænd. De får nogle helt særlige vilkår, fordi de kan flyttes. Nu tager staten alle pligterne fra tjenestemandskontrakterne og pålægger helt almindelige overenskomstansatte, der tjener ned til 20.000 kroner om måneden, en "forflyttelsespligt". 

Mange statsansatte er yderst loyale medarbejdere, der har været ansat i 20, 30 eller 40 år. Men den nye  formulering med det såkaldt brede ansættelsesområde gælder også "gamle" medarbejdere, der får nye kontrakter, fordi de skifter job inden for staten. Det kan være i forbindelse med de aktuelle udflytninger, eller når opgaver i forbindelse med resortomlægninger flytter fra et ministerium til et andet.

"Gamle ansatte" kan miste hundredetusinder

Ifølge HK Stats udregninger kan det samlede tab af løn under opsigelsesvarsel og tabt lønforsikring overstige 300.000 kroner for en del medlemmer. 

Hvis man har 17 års anciennitet, har man ret til 3 måneders godtgørelse oven i et 6-måneders opsigelsesvarsel, hvis man mister sit job. Men hvis staten tvinger de ansatte til selv at sige op, mister de også den rettighed og dermed samlet op til 9 måneders løn. Oveni følger 5 ugers karantæne, hvor man ikke kan få dagpenge fra a-kassen, fordi man selv har sagt jobbet op.

- Nogle af de mest loyale og erfarne medarbejdere kan blive ramt hårdest, hvis deres funktion bliver flyttet. De kan miste både godtgørelsen og lønforsikringen, og bliver på den måde ramt dobbelt. Det kan koste flere hundredetusinder af kroner. Med et pennestrøg fjerner Moderniseringsstyrelsen nu helt grundlæggende rettigheder, og det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger Rita Bundgaard, der mandag tog sagen op med de andre faglige organisationer i staten. 

- Vi har gennem de senere år set chefernes løn stige langt mere end HK-medlemmernes. Nogle topchefer får højere løn, fordi de er åremålsansat, eller deres job på anden vis er er forbundet med usikkerhed. Nu vil de have de lavest lønnede medarbejdere til at arbejde med en grundlæggende usikkerhed. Det hænger slet ikke sammen, siger hun. 

Lagde nyt cirkulære på hjemmesiden uden varsel

Ændringen kom også bag på CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, som forhandler overenskomster for alle statens ansatte. CFU mødes jævnligt med ledende embedsmænd fra statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen. Der taler parterne om aktuelle emner for statens ansatte. Alligevel havde Moderniseringsstyrelsen ikke drøftet de helt grundlæggende ændringer af nyansattes rettigheder med sin modpart i CFU.

- Det er helt vildt. De ændrer fundamentet for vores aftaler uden forudgående dialog – uden at lade rettigheder følge nye pligter og uden nogen kompensation. Det er et angreb på selve funktionærprincippet. Det her er ikke god arbejdsgiveradfærd. Det, at de bare lægger cirkulæret med de nye retningslinjer på nettet, synes jeg er manglende respekt for den danske model. Og så sker det endda netop som statsministeren er på vej ind i vigtige trepartsforhandlinger. Vi må have opklaret, om det her er regeringens politik, siger Rita Bundgaard.

Så meget kan flyttepligt koste HK’ere

En kontorfunktionær, der vælger at søge et nyt job i staten, og får nyt ansættelsesbrev, og som har været ansat i mere end 17 år, kan miste 276.624 kroner, hvis hun bliver beordret til at flytte, men ikke kan flytte med jobbet og dermed bliver tvunget til selv at sige op. Hvis dagpenge- og lønforsikringstab lægges oveni lyder tabet på 296.964 kroner

En kontorfunktionær med 1-3 års anciennitet mister 112.548 kroner. Efter 6-9 års anciennitet vil tabet være 174.020 kroner.

En gennemsnitlig it-medarbejder ansat mere end 17 år mister 357.201 kroner, grundet mistede funktionærrettigheder, og hvis dagpenge og lønforsikring lægges oveni, er tallet 403.641 kroner

En it-medarbejder med 1-3 års anciennitet mister 168.507 kroner. Efter 6-9 års anciennitet vil tabet være 246.885 kroner.

Udregningerne er baseret på gennemsnitlig tal for de nævnte gruppers indkomst.

KILDE: www.loenoverblik.dk

Cirkulære om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten (Uddrag)

(Til samtlige ministerier mv.) 

2. I forbindelse med flytningen af et stort antal statslige arbejdspladser som led i regeringens udspil "Bedre balance" (oktober 2015) er det blevet klart, at der på tværs af staten er forskelle i bredden og anvendelsen af de ansattes ansættelsesområder. På den baggrund har Moderniseringsstyrelsen udfærdiget en skabelon, hvor ansættelsesområdet er angivet som ministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner uanset geografisk placering, og hvor det samtidig er præciseret, at den ansatte har forflyttelsespligt inden for hele ansættelsesområdet. Herudover er der foretaget enkelte redaktionelle rettelser og opdateringer. 
Den reviderede skabelon er vedlagt som bilag. Skabelonen findes tillige på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside 

3. Det forudsættes, at pkt. 4. vedrørende ansættelsesområdet – medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende – anvendes ved alle fremtidige ansættelser, og det anbefales, at ansættelsesmyndigheden i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftalen gør den kommende medarbejder opmærksom på betydningen af ansættelsesområdet. 

4. En eventuel flytning af arbejdsstedet inden for ansættelsesområdet vil ikke være en væsentlig stillingsændring, der skal varsles som afsked med tilbud om genansættelse. Hvis der er tale om en ændring, som medfører behov for bopælsskift, eller som medfører en mærkbar ændring af den ansattes transportforhold, forudsættes det, at ændringen meddeles den ansatte med et rimeligt varsel, hvis længde fastsættes under hensyn til, at den pågældende skal have mulighed for at indrette sig efter de nye forhold. 

KILDE: www.modst.dk.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk