HK.dk logo

Bent siger god weekend torsdag kl. 15

24. februar 2016  |  MidtVest  | 

Bent Søgaard med Lemvig by i baggrunden.

- Jeg har en fire dages arbejdsuge, og det passer mig udmærket. Torsdagene til kl. 17 var ved at være for lange. Nu starter weekenden kl. 15 om torsdagen, og det tog kun en uge at vænne sig til, siger Bent Søgaard.

For 62-årige Bent Søgaard, som er konsulent i Lemvig Kommune, begynder weekenden noget tidligere end for kollegerne. Han er nemlig gået på delpension.

Delpension blev en mulighed for de ansatte i kommuner og regioner med OK13.

- Jeg syntes, at overgangen til pensionen kunne være lidt brat, hvis jeg valgte at gå på fuld pension som 65-årig. Derfor undersøgte jeg sidste år muligheden for at gå på delpension, fortæller Bent, da han en morgen tager imod ved skrivebordet i Familie- & Kultursekretariatet.

Her planlægger han specialkørsel for skolelever, tager sig af statistikopgaver, lige som han er én af redaktørerne for kommunens hjemmeside og intranet.

Fik lavet beregning

Bent Søgaard rettede henvendelse til sit pensionsselskab Sampension, der lavede en beregning af, hvad han ville få udbetalt som delpensionist.

Det viste sig, at han ville gå ca. 1450 kroner ned i indtægt om måneden efter skat. Beregningen fik Bent Søgaard til at gå til direktøren for Familie & Kultur, og det blev aftalt, at delpensionen blev en del af en seniorordning, så der stadig bliver indbetalt fuldt pensionsbidrag.

Der blev lavet et papir på, at Bent kunne gå ned i tid svarende til en dag om ugen - to timer om torsdagen og fem en halv time om fredagen - og 1. august 2015 gik han på delpension.

Bent Søgaard, der har været ansat hos Lemvig Kommune i snart 40 år – han kan 1. juli 2016 fejre jubilæum – fortæller, at kollegerne har taget positivt imod beslutningen, selv om der er enkelte opgaver, han har måttet give fra sig som følge af den nedsatte arbejdstid.

Fire dages arbejdsuge

- Jeg har en fire dages arbejdsuge, og det passer mig udmærket. Torsdagene til kl. 17 var ved at være for lange. Nu starter weekenden kl. 15 om torsdagen, og det tog kun en uge at vænne sig til, siger Bent og smiler.

Bent Søgaard bruger den ekstra fritid på sine interesser. Han har have, der skal passes, og så fisker han. I øjeblikket, hvor det er koldt, er det mest i put and take søer, men han glæder sig til at skulle ud på Limfjorden og Vesterhavet, når det bliver varmere i vejret. Han fanger både sild, makrel og fladfisk.

Han fotograferer meget og nyder at kunne tage bilen og gå en tur i naturen med kameraet om halsen. Der bliver også læst bøger. I øjeblikket er han i gang med ”Butcher’s Crossing” af forfatteren John Williams. Så han keder sig ikke.

- Jeg køber ind, når jeg får fri om torsdagen, og så har jeg hele fredagen til de aktiviteter, jeg nu kunne have lyst til, beretter han.

Vær opmærksom

Bent Søgaard fortæller, at der er nogle ting, som det gælder om at være opmærksom på, hvis man overvejer at gå på delpension.

- Der er forskellige muligheder at vælge imellem. Du kan vælge en ordning, hvor du i 10 år får udbetalt mest muligt. En anden mulighed er at trække fra den livslange pension, fortæller han.

- Det, jeg får udbetalt nu, bliver fratrukket det ekstra beløb, jeg får udbetalt i pension, fra jeg fylder 65 til 75 år. Men jeg skal ikke betale otte procent arbejdsmarkedsbidrag af pensionen, og mit fradrag bliver ikke mindre.

- Er du tilknyttet en efterlønsordning, får du penge tilbage, når du fylder 65. Men de 100.000 kroner, som bliver udbetalt som skattefri præmie, hvis du er fuldtidsbeskæftiget, til du bliver 65 år, bliver reduceret. Idet jeg er gået en femtedel ned i tid, har jeg fraskrevet mig ca. 20.000 kroner af de 100.000, beretter han.

- Og når du har skrevet papir på, at delpensionen indgår i en seniorordning, bliver antallet af feriedage nedskrevet fra 25 til 20 om året, lige som den sjette ferieuge bliver reduceret til fire fridage. Men antallet af seniordage afhænger af, hvilken aftale man har i den enkelte kommune. Jeg har stadig fem om året, men det kan altså variere fra kommune til kommune, siger han.

Alt i alt mener Bent Søgaard ikke, at det er forhold, der skal afskære nogen fra at gå på delpension. Men da pensionsforhold er meget individuelle, er hans råd, at man retter henvendelse til sit pensionsselskab og får lavet en præcis beregning. Man bør også få lønningskontoret til at lave en beregning på, hvad ens løn vil blive fremover.

Se mere om delpension hos:

Sampension

PKA

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk