HK.dk logo

93 timer om ugen til 9.000 kr. om måneden 

03. marts 2016  |  HK Handel  |  HK Handel Hovedstaden  | 

Foto: Christoffer Regild

Sorin Letica og faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden Anja Camilla Jensen på vej ind i Københavns Byret

Misbrug af identiteter. Proformakontrakter med forkert indhold og falske underskrifter. Tårnhøje arbejdstider til en meget lav løn. 

Anklagerne er omfattende og dramatiske mod to arbejdsgivere, som er mistænkt for igennem deres firmaer at stå bag systematisk snyd med en række udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold.

En af medarbejderne er 33-årige Sorin Letica fra Rumænien. I 2010 blev han for første gang ansat i et af de firmaer, der nu er på anklagebænken. Dengang arbejdede han bl.a. et års tid som kasseassistent i Gl. Torv Minimarked. Arbejdstiden lød på 93 timer om ugen til 9.000 kr. udbetalt om måneden.
Senere arbejdede han som ekspedient i en kiosk og spillehal for samme mænd men i firmaet Fairplay Valby ApS. Her lød arbejdstiden på 94 timer om ugen til samme løn.

33-årige Sorin Letica arbejder i dag som Hus Forbi-sælger i København. 
Foto: Christoffer Regild 


Første sag om social dumping

Tirsdag d. 1. marts mødte Sorin Letica op i Københavns Byret sammen med faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden Anja Camilla Jensen og advokat Jacob Goldschmidt for at gøre krav på en erstatning for bl.a. manglende løn og brud på EU's arbejdstidsdirektiv i begge firmaer. 
- Det er første gang, vi ser social dumping på HK's område. Vi kan og skal under ingen omstændigheder acceptere, at man nu også begynder at misbruge arbejdskraft inden for vores fagområde, siger Anja Camilla Jensen, som har været med, siden sagen første gang landede i HK's regi i 2014. 

Hvad er social dumping?

Social dumping er bl.a. dårlige vilkår for udenlandske medarbejdere og unfair konkurrence for det danske erhvervsliv. Det kan fx være, når udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, der ligger under det sædvanlige danske niveau. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet


Dokumenterne, der forsvandt 

I retten tirsdag gik sagen ind i sin sidste fase. Det sidste vidne skulle afhøres, inden der bliver afsagt dom senere på foråret. 

Vidnet, der bl.a. har stået for regnskaber og lønudbetalinger i firmaerne og er svigerfar til en af de anklagede, havde dog svært ved at be- eller afkræfte anklagerne om fejl i løn- og ansættelsesforhold og i Sorin Leticas kontrakter.
Han oplyste, at papirerne ikke blev arkiveret elektronisk og var forsvundet fra de ringbind, de blev opbevaret i. Han kunne heller ikke huske de nærmere omstændigheder om kontraktunderskrivelserne. 

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende i den tid, jeg har haft med HK-sager at gøre, siger advokat Jacob Goldschmidt, som i sin opsummering i retten lagde vægt på, at vidnet selv havde sagt, at dokumenter blev opbevaret op til fem år.
De efterlyste dokumenter var kun fire år gamle, og advokaten påpegede, at det var påfaldende, at de anklagede ikke var i stand til at fremlægge et eneste bilag, der var blevet efterspurgt.

Sagen om Sorin

Sorin Leticas sag mod Gl. Torv Minimarked, Fairplay Valby ApS og direktør David Yüksel er blot en i en række sager mod direktøren, dennes kollega og flere firmaer i deres navne. Flere medier har det sidste års tid beskrevet sagerne som”Slikfusker-sagen”, hvor rumænske arbejdere ompakkede slik under ulovlige og uhumske forhold.

I øjeblikket er firmaerne og de to mænd på anklagebænken for snyd med en række udenlandske arbejderes løn. Sagerne her køres af HK og 3F. Sorin Letica er den eneste, som repræsenteres af HK. 

Vi kan og skal under ingen omstændigheder acceptere, at man nu også begynder at misbruge arbejdskraft inden for vores fagområde
- Faglig sekretær Anja Camilla Jensen, HK Handel Hovedstaden

I anklageskriftet fremgår det bl.a., at udnyttelsen af Sorin Letica og de øvrige arbejdere har været et led i et skattesnyderi, hvor de anklagede har sørget for at holde lønningerne på et niveau, så de lige præcis kunne holde sig under de offentlige myndigheders radar.
I HK og 3F’s sager er det dog kun krav om erstatninger i forbindelse med manglende løn, ansættelsesbevis mv., der vil blive taget stilling til.
I Sorin Leticas sag drejer det sig om et erstatningskrav på ca. 1.5 mio. kroner.  

Forsvareren afviste afslutningsvis alle anklagerne og kaldte det "en politisk kamp", som fagforeningerne fører på bekostning af hans klienters forretninger. 

Sagen bliver afgjort 4. maj.

Læs vores tidligere omtale af sagen her 


Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk