HK.dk logo

Formanden blev genvalgt, drillet og opmuntret

13. april 2016  |  Sydjylland  | 

Ole Kjær valgt til endnu to år på HK Sydjyllands afdelingsgeneralforsamling, hvorefter forsker Henning Jørgensens show om fagbevægelsens fremtid gav både gode grin og stof til eftertanke.


- Der er kæmpe overskud på betalingsbalancen. Aktiekurserne går opad. Virksomhederne tjener masser af penge. Så drop jeres krisebevidsthed og vær mere offensive i jeres overenskomstkrav næste gang, lød en af salutterne fra Henning Jørgensen (tv) til HK Sydjyllands formand Ole Kjær og de andre HK-politikere, som gæstede generalforsamlingen.


Ole Kjær er også de næste to år formand for HK Sydjylland.
Han blev genvalgt, da HK Sydjylland tirsdag den 12. april holdt årets afdelingsgeneralforsamling i Kolding. Genvalgt uden modkandidat, men med klapsalver.

Derefter måtte han finde sig i godmodige drillerier fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som overtog scenen med et alt andet end kedeligt foredrag om fagbevægelsens fremtid. Et show med både opmuntring og stikpiller til Ole Kjær og resten af den danske fagbevægelses ledere. Men mere om det senere.

Jeg holder af hverdagen

Ole Kjær under sin beretning: Hvis vores hverdag - den hele hverdag - ikke hænger sammen, duer vores hverdag på arbejdspladsen jo heller ikke.

For inden da var der altså generalforsamling med indledende fællesspisning, som havde lokket knap 100 medlemmer og gæster til Parkhallen i Kolding.

Ole Kjær brugte Dan Turells digt ”Jeg holder af hverdagen” som afsæt til at tale om den hverdag for medlemmerne, som samtidig er HK’s arbejdsfelt og kampplads: Hverdagen på arbejdspladsen med et ordentligt arbejdsmiljø og ordentlige løn- og arbejdsforhold. Men også hverdagen i en bred forstand, hvor områder som børnepasning, transportmuligheder, pension og pensionsalder er afgørende for, om vores hverdag fungerer.

- Skal fagforeningen virkelig arbejde med alle disse emner? Ikke nødvendigvis, men nogen SKAL. Og nogen skal i en hverdagssammenhæng. Det kan ikke hjælpe, at det eneste argument, som tæller, er en overordnet nationaløkonomi eller bundlinjen i firmaet, sagde Ole Kjær og fortsatte:

- Vi så det meget klart udstillet i konflikten med Ryanair. Det var en konflikt på Privats område, men en konflikt, som vi alle har del i. Vi så en stor arbejdsgiver forsøge at tryne løn- og arbejdsvilkår på en helt uhørt måde. Ryanair udnyttede, at mange unge gerne vil arbejde inden for rejsebranchen, og at landegrænser i den branche ikke betyder så meget. Så kunne Ryanair shoppe rundt i hele EU og finde de mest lusede ansættelsesforhold og bruge dem som rettesnor. Det truede så bare med at ødelægge hverdagen for de familier, som har luftfarten som deres arbejde, for man kan ikke leve et ordentligt liv på de betingelser, som Ryanair tilbyder.

Overskud på 1,8 millioner kroner

Knap 100 medlemmer og gæster deltog i generalforsamlingen i Parkhallen i Kolding.

Beretningen udløste ikke megen debat, kun to kommentarer fra henholdsvis Joan Briesemeister fra HK’s seniorklub i Horsens og Maria Winther Larsen, tillidsrepræsentant hos Udbetaling Danmark i Haderslev.

Joan Briesemeister gjorde opmærksom på de problemer, seniorklubben har, efter at HK Sydjylland ikke længere har lokaler i Horsens.
Maria Winther Larsen fortalte om de gode erfaringer, man har i Udbetaling Danmark med at ansætte fire syriske flygtninge i praktik. Og hun opfordrede andre til at gøre det samme.

Kontorchef Berit Kjærgaards gennemgang af afdelingens regnskab, som viste et overskud på 1,8 millioner kroner, gav en enkelt kommentar, før det blev godkendt.
Nemlig fra Hanne Andersen, som på vegne af HK Privat Sydjyllands bestyrelse opfordrede til at se på, om forrentningen af HK Sydjyllands formue kan optimeres.
Til det kunne Ole Kjær oplyse, at det allerede er planlagt at indhente tilbud fra både Arbejdernes Landsbank og PFA på den fremtidige formueforvaltning.

Forsker og showmand

Der er masser af muligheder for fagbevægelsen. Så stop jeres grædekoneri, råbte Henning Jørgensen.

Efter den formelle del af generalforsamlingen overtog Henning Jørgensen så scenen. Eller rettere sagt: Han overtog hele lokalet.
Dem, som ikke havde oplevet ham før, troede måske, at en samfundsforsker fra Aalborg Universitet, der er nærmere de 70 end 60, ville være søvndyssende og kedelig.

Men den fordom afmonterede Henning Jørgensen eftertrykkeligt. Bevæbnet med mikrofon, fjernbetjening til sit PowerPoint-show og et ind imellem øredøvende lydniveau fortalte han om sin seneste forskning i lønmodtagernes holdninger til samfundet og til fagbevægelsen.
Og han gjorde på en måde, så hele salen fik grinet godt igennem.

Et kort koncentrat af hans pointer, som fortæller om en opmuntrende trend, der passer fint med fagbevægelsens værdier:

  • Stigende tilslutning til kollektivitet og solidaritet.
  • Fællesskabsværdier er i højsædet. Vi er IKKE individualister, som bare vil klare os selv.
  • Flere mener, at fagforeninger er nødvendige.
  • Stigende tilslutning til den danske model med aftaleregulering af arbejdsmarkedet.
  • Stigende modstand mod neoliberale modeller i velfærdsstaten.

Og det måske mest overraskende: Der er også flertal bag disse holdninger blandt de unge – og blandt medlemmerne af de gule fagforeninger.
- Så der er masser af muligheder for fagbevægelsen. Stop jeres grædekoneri, som Henning Jørgensen brølede ud over forsamlingen.

For gammeldags og usexede

Men ikke alt er godt.
For ganske vist er lønmodtagernes holdning generelt positiv til fagbevægelsen som begreb eller institution. Men ikke helt så positiv til fagbevægelsen som organisation. For der er plads til forbedring i de enkelte fagforeningers måde at fungere på.

- Der er mange, der ikke gider jer. De synes, I er for gammeldags og usexede!
- Det er ikke nok at blive genvalgt og sidde på dit kontor, Ole! I skal ud og arbejde, sagde Henning Jørgensen drillende til Ole Kjær.

Den genvalgte formand måtte finde sig i mange velmente stikpiller fra forskeren. Også de prominente gæster til generalforsamlingen - HK’s formand og næstformand Kim Simonsen og Mette Kindberg samt afdelingsformændene fra både HK Østjylland, HK Midt og HK Hovedstaden – kom i skudlinjen, når Henning Jørgensen i en blanding af sjov og alvor skældte ud på fagbevægelsen:
- Tydeliggørelse af jeres budskaber er vigtigere end synliggørelse af formanden, lød et af de skarpe skud fra forskeren.

Og han gav nogle eksempler:
- Især de unge mangler helt grundlæggende viden om fagforeninger og aftaleforhold. De ved ikke, hvad en A-kasse eller en overenskomst er. Det skal I fortælle dem. Og I skal blive bedre til at læse udviklingen, opbygge viden, analysere omverdenen. Belæg jeres ord med analyser, for det giver slagkraft.
- I har mulighederne. Det afhænger af jer selv, om I vil udnytte dem, understregede Henning Jørgensen.


Se flere billeder fra generalforsamlingen her

Se en video fra generalforsamlingen her 

Se slides fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensens oplæg om fagbevægelsens fremtid her



Generalforsamling Medlemsdemokrati Arbejdsmarked

Har du fortalt os, hvor du arbejder? 


Virksomhedsskift

28. april: Hellere dø af grin end af stress

Læs mere og tilmeld dig

28. april: Hellere dø af grin end af stress


Læs mere og tilmeld dig

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk