HK.dk logo

Statsejede Energinet.dk flytter arbejdsopgaver til Filippinerne

21. april 2016  |  HK Stat  |  Jakob Kehlet |  Dorthe Lundh

Der er 7 timers forskel mellem Filippinerne og Danmark

Energinet.dk gerne vil have, at alle medarbejdere i både Danmark og Filippinerne er på arbejde på samme tid, betyder det, at de filippinske kolleger skal møde klokken 14 lokal tid. It-direktør Morten Gade Christensen (t.v.) har dog planer om at udvide Manila-afdelingen til at omfatte 50 medarbejdere, der arbejder 24/7 med blandt andet overvågning af virksomhedens it-system.

En dansk statslig arbejdsplads sendt opgaver til udlandet for at spare penge. 35 filippinske it-medarbejdere har i halvandet år arbejdet med overvågnings- og testopgaver for det statslige Energinet.dk. Udflytningen har ikke ført til fyringer i Danmark, siger it-direktøren.

I snart mange år har man hørt om danske arbejdspladser, der flytter til udlandet, men hidtil har det næsten udelukkende været private virksomheder, der har benyttet sig af muligheden for at spare penge ved at lade billig udenlandsk arbejdskraft udføre bestemte opgaver.

Hvorfor gør staten ikke det samme?, lød overvejelsen hos Morten Gade Christensen, da han i januar 2013 blev ansat som it-direktør i Energinet.dk efter i en årrække at have arbejdet med offshoring til blandt andet Indien i firmaet LM Windpower.

Energinet.dk er den statslige virksomhed, der har ansvaret for, at der altid er strøm i stikkontakten og gas i hanen. Selskabets opdrag er at vedligeholde el- og gasforsyningens motorveje og sikre fair konkurrence. Desuden skal den statslige virksomhed fremme grøn energi.

- Som statslig virksomhed er det vores pligt, at forbrugernes tariffer er så lave som muligt, og derfor er vi nødt til hele tiden at se på, hvordan vi kan udføre opgaver billigst og mest effektivt. Offshoring er et af midlerne, forklarer Morten Gade Christensen.

Han fik mandat til at undersøge, om nogle af de standardydelser, som Energinet.dk varetager, kunne flyttes til en selvstændig afdeling i udlandet, og efter flere sonderinger faldt valget på Filippinerne. Her er lønnen lav, og befolkningen, der er forholdsvis veluddannet, taler nydeligt engelsk.

Vil selv høste gevinsten

Afdelingen åbnede i september 2014 og er så vidt vides det første eksempel på, at en statslig virksomhed i Danmark åbner en afdeling i udlandet i offshoring-øjemed.

- Hvis vi ikke selv havde offshoret opgaven, havde vi givetvis placeret den hos en dansk underleverandør – som så efter al sandsynlighed havde offshoret opgaven til udlandet. Derfor var det logisk for os selv at høst gevinsten ved at flytte opgaverne til udlandet, siger Morten Gade Christensen, der vurderer, at opgaverne kan løses til en pris, der er 2/3-del lavere i lønkroner i Filippinerne.

Energinet.dk giver en løn, der ligger en smule over gennemsnittet for filippinere i it-jobs. Med et job her følger også sundhedsforsikring og feriegodtgørelse, hvilket ikke er en selvfølge i Filippinerne.

Udsigt til trafikalt kaos

Det er noget af en svimlende oplevelse at besøge Energinet.dk’s afdeling i hovedstaden Manila. De 35 filippinske ansatte sidder i et åbent kontorlandskab på 37. etage i et af byens vigtigste forretningskvarterer, Makati. Herfra har man udsigt til de omliggende skyskrabere, og – hvis man tør – et direkte kig ned Manilas kaotiske trafik. 

Pudsigt nok er netop trafikproblemerne i Manila årsag til, at Energinet.dk er en attraktiv arbejdsplads for de filippinske it-medarbejdere. Der er syv timers tidsforskel på Filippinerne og Danmark, og da Energinet.dk gerne vil have, at alle medarbejdere i både Danmark og Filippinerne er på arbejde på samme tid, betyder det, at de filippinske kolleger skal møde klokken 14 lokal tid.

Som statslig virksomhed er det vores pligt, at forbrugernes tariffer er så lave som muligt, og derfor er vi nødt til hele tiden at se på, hvordan vi kan udføre opgaver billigst og mest effektivt. Offshoring er et af midlerne

- Det har vist sig at være attraktivt for filippinerne, fordi det betyder, at de undgår at sidde fast i morgentrafikken, og selv om de har skæv arbejdstid, så vil de hellere det, end at bruge timer i trafikpropper, siger Morten Gade Christensen. Han har planer om at udvide Manila-afdelingen til at omfatte 50 medarbejdere, der arbejder 24/7 med blandt andet overvågning af virksomhedens it-system.

Overvågning og test

Den filippinske afdeling løser standardiserede opgaver som overvågning af, om en server er ved at løbe tør for kapacitet – og reagerer på det. De filippinske medarbejdere har også været med til at teste et særligt system til ansøgning om installering af solcelleanlæg.

Filippinerne arbejder nidkært med at blive bedre til at udføre deres opgaver, og hver uge er der møder for medarbejderne i Manila, hvor de drøfter, hvilke mål, der nu skal sættes.

- På halvandet år er filippinerne gået fra at kunne løse 30 procent af systemalarmerne uden at skulle spørge danskere til råds – til at de ved udgangen af 2016 skal kunne løse 70 procent, og det er de meget stolte over. De er eminente til at dokumentere, og her kan de overtage nogle opgaver, som vores danske medarbejdere faktisk er glade for at slippe af med, siger Morten Gade Christensen. 

Han understreger, at satsningen i Filippinerne endnu ikke har ført til fyringen af en eneste af Energinet.dk’s medarbejdere i Danmark.

It-direktøren har også et råd til de danskere, der frygter, at det en dag vil ske:

- Globalisering er et vilkår, og den eneste vej frem er at optimere sine kvalifikationer. Hvad vi for ti år siden betragtede som en kompliceret opgave er en standardopgave i dag, så derfor gælder det om hele tiden at søge for at være opkvalificeret, siger Morten Gade Christensen.

Offshoring og outsourcing – også i staten

Energinet.dk bruger begrebet offshoring om aktiviteterne i Filippinerne. Energinet.dk samarbejder med offshoring firmaet ProV, der sørger for alle praktiske detaljer i forbindelse med kontorfaciliteter, ansættelse og aflønning af de filippinske medarbejdere. , Energinet.dk står selv for den daglige ledelse af afdelingen, ansættelse af medarbejderne m.m.

Som led i ansættelsen bliver størstedelen af de filippinske medarbejdere inviteret til Danmark  på et ophold, der skal lære dem om arbejdsgangene i virksomheden og om dansk virksomhedskultur.

Outsourcing er et andet begreb, som omfatter virksomheder, der lægger opgaver ud til andre virksomheder, der varetager den daglige ledelse. Det var fx tilfældet, da det tidligere statsejede Post Danmark i 2003 flyttede it-arbejdspladser til Indien.

Energinet.dk er ifølge deres egen hjemmeside 'en selvstændig offentlig virksomhed, som arbejder for det danske samfund. Det betyder, at vi ikke skal optjene overskud til vores ejer – den danske stat ved energi-, forsynings- og klimaministeren.'


Det mener HK Stat

Næstformand Peter Raben: 

- Som udgangspunkt skal offentlige danske arbejdspladser ligge i Danmark. Det er en glidebane, hvis offentlige institutioner og virksomheder begynder at ansætte medarbejdere i udlandet til at varetage opgaver, som danskere kan løse mindst ligeså godt. Og selvom der ikke har været tale om fyringer af danske medarbejdere, er vi stadig gået glip af en række nye arbejdspladser herhjemme.

- Derudover er det i Energinet.dk’s tilfælde filippinske medarbejdere, der kun tjener en tredjedel af, hvad en medarbejder herhjemme ville gøre. Så i den forstand kan man sige, at en offentligt ejet virksomhed er med til at blåstemple løndumping, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt.


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk