HK.dk logo

En smuk og solrig 1. maj i Ankers minde

01. maj 2016  |  Hovedstaden

Det var en smuk og bevægende politisk brunch i HK Hovedstaden, der bar tydeligt præg af, at arbejderbevægelsen og hele Danmark har mistet en stor personlighed ved Anker Jørgensens bortgang tidligere på året.


Mindet om Anker

Både i de politiske taler og ved overrækkelsen af prisen Årets Anker var der lejlighed til at mindes Anker Jørgensen. Desuden havde HK Hovedstaden arrangeret en mindeseance i form af et musikstykke af Carl Nielsen ’Tågen letter’, leveret af musikerne ’Filt’ på tværfløjte og Tony Nguyen på flygel.

Anker Jørgensens to børn, Mette og Lars, var til stede sammen med deres familier, og ligeså var Ankers sekretærer gennem mange år, Dorte og Lissa. De kunne sammen med de 350 øvrige fremmødte nyde denne solskinsmorgen med politiske taler og musik.

Omfordeling, ulighed og splid er desværre den virkelighed, som vi må kæmpe med

Første politiske taler var teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL). Han konstaterede, at de forbedringer i velfærden, som vi har oplevet gennem de seneste mere end 100 år stagnerer, og at omfordelingen går den forkerte vej. Han understregede vigtigheden af, at der fortsat er boliger i København, som alle har råd til at bo i, og han opfordrede til at passe på den kollektive trafik, så alle har mulighed for at transportere sig.

Dernæst talte Københavns overborgmester Frank Jensen (S) om den kolde tid, som vi lever i. Kold, fordi den nuværende regering skaber splid i Danmark og ødelægger fællesskabet. Splid mellem dem, der er i arbejde, og dem, der ikke er, splid mellem danskere og udlændinge og splid mellem københavnere og jyder. Frank Jensen efterlyste en regering med visioner for, hvordan vi styrker sammenhængen mellem land og by, og han tog et opgør med ”slotsholmeriet”, som beskriver det fænomen, der giver Københavnerne skylden for, hvad politikerne på Christiansborg bedriver. Han understregede, at København gerne være med til at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser i landområderne. Vi har brug for hinanden i land og by. Landdistrikterne har brug for levende og stærke storbyer. Og danske storbyer er for små til at kunne klare sig uden et velfungerende opland. Og hvad gør man, når det er koldt? Man rykker sammen. Og det gør vi i København, sluttede overborgmesteren af.

Sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF) langede ud efter den såkaldte ”tolerance”, som tilsyneladende er vokset hos danskerne. For det handler nemlig slet ikke om tolerance, men om en accept af, at uligheden stiger, påpegede hun. 62 personer i verden ejer mere end halvdelen af verdens formue. Er det så rimeligt, at vi har personer på kontanthjælp, spurgte hun? I stedet for at have ”værdiordførere” i partierne, burde man udnævne ulighedskrigere. Og på arbejdspladserne skal vi huske at klappe vores tillidsrepræsentanter på skuldrene. Det er dem, der kæmper de daglige kampe.

Årets Anker gik til Kofoeds Skole

Traditionen tro blev prisen Årets Anker også overrakt. Den gik til Kofoeds Skole, som hjælper arbejdsledige og socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv. Prisens formål er at påskønne personer eller organisationer, der gennem en særlig indsats har beskæftiget sig med arbejderbevægelsen og dens medlemmer, herunder også de menneskelige relationer.

Overborgmesteren overrakte prisen til forstander Robert Olsen og tillidsrepræsentant-suppleant Helle Wandel, som sammen med prisen også modtog en check på 30.000 kroner og et litografi fra et maleri af Anker Jørgensen af maleren Peter Carlsen.

Forstander på Kofoeds Skole Robert Olsen takkede for prisen og fortalte, at Kofoeds Skole er glad og taknemmelig for at modtage Årets Anker, og specielt i år. Det er noget helt særligt, eftersom Anker selv har gået på Kofoeds Skole i en arbejdsløshedsperiode.

Anker Jørgensen har engang udtalt, at han dengang ikke rigtig vidste, hvad han skulle bruge et engelsk-kursus til, men at han da efterfølgende måtte indrømme, at han fik kolossalt meget brug for det som fundament for at kunne forhandle med personer som Willy Brandt, Margaret Thatcher og præsident General Ford og mange andre.

Efter den politiske brunch var der lagt an til fanemarch fra Arbejdermuseet til Fælledsparken og flere taler og musik i teltet i Fælledsparken.

Panama og velfærdsforringelser

Opgøret mod velfærdsforringelserne fortsatte i et velbesøgt HK Hovedstaden-telt i Fælledparken, hvor Finn Sørensen (EL), Peter Hummelgaard (S) og Pia Olsen Dyhr (SF) gav regeringen et par slagkraftige ord med på vejen. Der blev også udtrykt forargelse over, at regeringen lader 15-20 mia. kr. sejle til Panama i skattely, mens personer på overførselsindkomster skal jagtes og forarmes.

I teltet blev også kåret årets vindere af 1. maj-plakatkonkurrencen. Maj Iversen vandt konkurrencen, og på en flot 2. og 3. plads kom henholdsvis Simone Piil og Anna-Sofie Christensen. Alle tre er ved at uddanne sig til mediegrafikere på Next – Uddannelse København.

Afslutningsvist spillede Stig Møller Trio.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk