HK.dk logo

Kongressen vil fremme fremtidens faglige fællesskab

26. maj 2016  |  HK Stat  |   | 

Uddannelse er vejen til et trygt, indholdsrigt og udviklende arbejdsliv. Det er et af HK Stats svar på de udfordringer, den nære fremtid byder på. 7.-8. juni drøfter 252 medlemmer, hvad HK Stat skal fokusere på de kommende 4 år. Bestyrelsens forslag til målprogram handler blandt andet om kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og fagligt fællesskab.

Fællesskab, faglighed & fremtid! Det er kongressens slagord. Hvad de 3 ord nærmere skal betyde i de 4 kommende år, bliver konkretiseret i målprogrammet, som de 252 delegerede skal tage stilling til på HK Stats kongres i Kolding 7.-8. juni. 

Det er HK Stats bestyrelse, der har udarbejdet forslaget til målprogram. Alle medlemmer har via lokalafdelingernes generalforsamlinger haft mulighed for at komme med ændringsforslag. Målprogrammet og forslagene til ændringer bliver drøftet på kongressen af de delegerede, som er valgt på de lokale generalforsamlinger. 

Arbejdsmiljø, uddannelse og løn skal forbedres

Målprogrammets titel er Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer. Nøgleordene er relevans, nærvær og ’medlemmerne i centrum’. 

Uddannelse og fagligt fællesskab hænger sammen, fremgår det af målprogrammet: ’Indsatsen for gode efter- og videreuddannelsesmuligheder kan fastholde og tiltrække medlemmer, men også medvirke til at skabe faglige og sociale fællesskaber og dermed styrke HK’ernes profil og identitet’. 

HK Stat skal kæmpe for, at der også er statslige HK-arbejdspladser i fremtiden. HK’erne skal være rustet til fremtidens jobs, som vil være præget af omstillinger, digitalisering og større krav til uddannelse og kompetencer. Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal forbedres, og HK’ernes synlighed på arbejdspladserne og i offentligheden skal øges. Forbedringer af løn- og arbejdsvilkår er som altid et vigtigt mål.  

Send et budskab til kongressen via Facebook

At dømme efter de ønsker til kongressen, som HK Stats følgere på Facebook har udtrykt, er fagligt fællesskab, arbejdsmiljø, uddannelse og bedre løn- og arbejdsvilkår også højt prioriteret blandt menige medlemmer og tillidsfolk. 

Et lille udvalg af Facebook-kommentarerne 

Lise-Lotte T. Hjermitslev: Fortsætte fokus på kompetenceudvikling af HK'ere på arbejdspladserne. Støtte op om netværksaktiviteter mellem de forskellige brancherelaterede arbejdspladser og institutioner.

Helle Kjærsgaard Hansen: Mere fokus på gode vilkår for +50 med uddannelse på sluttrin, vores stillinger bliver omlagt for at spare på kronerne, og det er rigtig svært at komme på banen igen. Samt fokus på trivsel på de offentlige arbejdspladser. Du ryger ud, hvis du er ærlig på APV.

Minna Stigbjerg Hansen: Det er vigtigt, at man også i hverdagen mærker, at der er nogen, der passer på ens fag og værner om HK'erens interesser. Skaber sammenhold.

Heidi Keller Hansen: Forhøj den lave pensionssats, så jeg ikke skal føle mig mindreværdig de første 4 år som ansat i staten. Troede det var en joke, da jeg hørte om det. Det kan HK ikke være bekendt.

Du kan også give dit besyv med på HK Stats Facebookside. Et udvalg af kommentarerne på Facebook vil blive vist på storskærm på kongressen, så de delegerede bliver mindet om, hvad der optager de medlemmer, som ikke er med på kongressen. 

Følg med på HK.DK og Facebook

Du kan læse artikler og se billeder fra kongressen i HK Stats nyhedsbrev og i HK Statbladet, som udkommer 24. juni. Under kongressen kan du følge med på HK.DK og Facebook, hvor der er oprettet en gruppe for delegerede og andre interesserede. Gruppen hedder HK Stat kongres 2016. Her kan delegerede aftale samkørsel eller følgeskab til kongressen og udveksle erfaringer, billeder og synspunkter under kongressen. 

Uddannelse er et langsigtet indsatsområde

Et af de områder i målprogrammet, der også fyldte i sidste kongresperiode, er indsatsen for at fremme medlemmernes uddannelsesniveau og karrieremuligheder. Det fremgår af den skriftlige beretning

I 2014 blev niveauet af de statslige HK’eres uddannelser kortlagt gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som godt 1.500 medlemmer besvarede. Et af resultaterne var, at kun godt 10 procent var i gang med kompetencegivende uddannelse. 

Året før havde HK Stats bestyrelse vedtaget en strategi for uddannelse og kompetenceudvikling, der blandt andet gik ud på at få flere til at uddanne sig og dermed blive bedre rustet til fremtidens opgaver. Fra januar 2013 har det været muligt at ringe til Karrieretelefonen hver mandag eftermiddag og få råd og sparring om uddannelse og karriere. 

Gennem hele april 2016 rejste HK Stats formandskab og medarbejdere landet rundt med Karriekampagnen for at motivere og inspirere medlemmerne til igen at sætte sig på skolebænken. Et af argumenterne for at tage mere uddannelse er, at både arbejdsglæden og beløbet på lønsedlen har gode chancer for at stige.

Kontante resultater i kongresperioden 2012-2016

Fagforeningens kerneopgave – at varetage medlemmernes løn- og arbejdsvilkår – har gennem sidste kongresperiode givet flere kontante resultater til medlemmerne. En ny overenskomst blev vedtaget og gav HK-grupperne 4,4 procent mere i løn. Fædrene fik en ekstra uges betalt barsel, og den lave pensionssats, minipensionen, blev hævet fra 10,69 til 11,19 procent.

Der blev også hentet penge hjem til medlemmer, som har været udsat for ukorrekt behandling på arbejdspladsen. Den samlede udbetaling af tilgodehavender fx i forbindelse med fyringer og erstatninger over de 4 år var på næsten 200 millioner kroner.

Også en række sager af principiel karakter er blevet vundet. Fx blev det i 2014 afgjort ved en faglig voldgift, at forsvaret skulle tilbagebetale 7,6 millioner kroner i manglende pensionstillæg til nuværende og tidligere medarbejdere, herunder en del HK Stat-medlemmer. En afgørelse, der af Politiken blev betegnet som ’en triumf for lønmodtagerne’.

I beretningen kan du også læse om HK Stats lobbyarbejde, indsatserne i forbindelse med forandringer på det statslige arbejdsmarked, fx udflytning, og hvad HK Stat har igangsat for udvalgte medlemsgrupper som ledere og tillidsvalgte.

Se alt kongresmateriale


Stat Kongres 2016

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk