HK.dk logo

HK Stats mundtlige kongresberetning: Staten strammer

07. juni 2016  |  HK Stat  | 


Markant forringede vilkår og en statslig arbejdsgiver, der har fokus på at spare og ikke på samarbejde. Sådan lød status, da formand Rita Bundgaard og næstformand Peter Raben berettede om HK Stats arbejde de seneste 4 år.

Statens HK’ere er gjort af et særligt stof. Ellers ville de for længst have opgivet ævred og set sig om efter job i en branche, hvor der blæser mildere vinde. 

Sådan lød vurderingen, da HK Stat-formand Rita Bundgaard og næstformand Peter Raben tirsdag fremlagde deres beretning på HK Stats kongres i Kolding.

- Siden vi mødtes til kongres for 4 år siden, har vi oplevet en storm af forringelser i rammerne for vores arbejdsliv på statens arbejdspladser. Der er blevet spinket og sparet, fyret, omstruktureret og flyttet rundt. De stadigt strammere økonomiske rammer for vores arbejde er blevet udlagt som noget helt naturligt og uomgængeligt. Som nødvendighedens politik. Men det er der ikke noget, der hedder, understregede Rita Bundgaard.

- Som om nogen kan tage patent på, hvad der er nødvendigt. Det kommer da an på, hvad man synes er vigtigst. Er det for eksempel vigtigere at skaffe plads til skattelettelser end at have tilstrækkeligt med ansatte i Arbejdstilsynet og Fødevarekontrollen? Er det en rigtig prioritering at køre grønthøsteren ind over også undervisnings- og kulturområderne med forringelser og fyringer på fx universiteterne til følge? Er det hensigtsmæssigt at udsulte Skat i en grad, så restancerne får lov at vokse til svimlende milliardbeløb?

Et markant eksempel på, at der er færre penge til offentlig velfærd som følge af politiske beslutninger og mangelfuld ledelse, er netop den mangeårige barbering af resurserne til Skat. 

- Konsekvenserne er til at få øje på: Færre medarbejdere, den måske største it-skandale i danmarkshistorien, diverse sager om skattely, svindel med udbytteskat og senest negativ moms, påpegede Rita Bundgaard.

Siden HK Stat sidst holdt kongres, er der blevet 1.200 årsværk færre i Skat, EFI-systemet er skrottet, og danskernes fælles gæld til hinanden er steget med 19 milliarder kroner. Fra knapt 64 mia. i 2013 til 83 mia. kroner i april i år. 

- Gælden er med andre ord steget med 30 procent. De manglende midler medfører forringelser og besparelser alle andre steder i den statslige sektor.

Tillidsreformen, der blev væk

I 2014 indgik HK sammen med andre faglige organisationer og arbejdsgiverne en aftale om en tillidsreform med 7 tilhørende principper for udvikling af den offentlige sektor. Men det har ikke hjulpet meget, lød det fra Rita Bundgaard.

- Desværre må vi konstatere, at det kniber med at få det store flertal af vores arbejdspladser til aktivt at arbejde med de 7 principper. Hvorfor? Jo, vi kan måske tale om tillidsreformen, der blev væk i virkeligheden, sagde HK Stat-formanden.

For mange steder opleves hverdagen og virkeligheden bare helt anderledes, end tillidsreformen lægger op til, lød det fra Rita Bundgaard, der har mange eksempler på, at hverdagen former sig helt anderledes end de fine principper tilsiger.

- Det handler fx om, hvordan man flytter rundt på arbejdspladser og medarbejdere. Et fænomen, vi kender ganske godt. Nogle statslige styrelser har endda taget turen på tværs af Danmark flere gange. 

- Få måneder efter sin tiltræden fremlagde den nye V-regering sin ambition om flytning af statslige arbejdspladser. Selve idéen kan der være forskellige meninger om. Men på 3 vigtige punkter var planen og processen stærkt problematisk: Planen for udflytning af 3.900 arbejdspladser var stærkt underfinansieret. Den omfattende plan var ikke parlamentarisk forankret. Og hvad med os, de faglige organisationer, som repræsenterer medarbejderne i den statslige sektor? Vi fik på et kort orienteringsmøde den 28. september fra finansministeren og erhvervs- og vækstministeren besked om, at regeringen 1. oktober ville offentliggøre planen Bedre Balance. 

Rita Bundgaard mener i det hele taget, at samarbejdet med de statslige arbejdsgivere er blevet markant forringet i de senere år. Moderniseringsstyrelsen har på få år forandret sig i rollen som daglig arbejdsgiver for statens ansatte. 

- Moderniseringsstyrelsen er statens arbejdsgiverkontor og dermed en slags overordnet HR-afdeling. Men som vi oplever det, bruger styrelsen de fleste kræfter på at forvalte regler og medvirke til at realisere regeringens sparemål – og ikke på at udvikle samarbejdet med de faglige organisationer. 

Robusthed er det nye mantra

Næstformand Peter Raben pegede i sin beretning blandt andet på arbejdsmiljø og uddannelse som vigtige indsatsområder.

- Sikring af gode uddannelser med høj kvalitet er absolut vigtigt for os. Derfor ser vi med bekymring, at hele uddannelsessektoren er udsat for voldsomme besparelser på grund af ikke mindst omprioriteringsbidraget, der rettere burde kaldes nedskæringsbidraget. Det er tudetosset at føre sparekniven så voldsomt over uddannelsesinstitutionerne, når uddannelse er Danmarks vigtigste råstof, sagde Peter Raben. 

Og tonen er nok blevet barskere de seneste år. Det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret på mange statslige arbejdspladser, der er præget og plaget af tilbagevendende besparelser, flytninger og andre forandringer. 

- Mindre trivsel og større utryghed påvirker os i dagligdagen. Robusthed er ellers blevet det nye mantra. Vi skal hver især sørge for at være psykisk stærke, så vi kan håndtere de mange udfordringer. Men det er en individualisering af problemerne: Det er din egen skyld, hvis du ikke kan klare mosten. Robusthedsbegrebet tilslører, at et godt psykisk arbejdsmiljø er ledelsens ansvar og et fælles anliggende, lød det fra Peter Raben.



Stat Kongres 2016

Læs alle nyheder om HK Stat Kongres 2016


Rita Bundgaard og Peter Raben får 4 år mere

08. juni 2016  | HK Stat

Rita Bundgaard og Peter Raben står også i spidsen for HK Stat de kommende 4 år. De blev begge genvalgt med stående applaus og uden modkandidater på kongressen i Kolding onsdag.


Baneformand om togkaos: Det kunne være undgået

08. juni 2016  | HK Stat  | Trafik og Jernbane

De massive problemer med den nye køreplan siden december 2015, kunne være undgået ved at lytte til medarbejdernes mange advarsler. Ledelsen blev advaret om, at planen ikke holdt, og nu lider medarbejderne, siger den nye formand for HK Trafik & Jernbane Dennis A. Jørgensen.


Ungdommens stemme: Min generation tager goderne for givet

08. juni 2016  | HK Stat

Erhvervsuddannelsernes prestige skal højnes, HK’ernes faglighed skal styrkes – og de unge medlemmer skal få øje på fagforeningens værdier. Det var 3 af budskaberne fra kongressens udpegede ungdomstaler.


Tillidsrepræsentantens tale: Styrk de tillidsvalgte!

08. juni 2016  | HK Stat

HK Stat skal skabe nye former for fællesskaber, nytænke lobbyarbejdet og styrke de tillidsvalgte, lød det fra Henriette Lerche, der er tillidsrepræsentant for laboranter og kontorfunktionærer på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.


Regnskab: Besparelser bag 4 år med sorte tal

08. juni 2016  | HK Stat

Med en række besparelser i 2012 skabte bestyrelsen i HK Stat en økonomi, der hvert år siden er gået i plus. Dermed har sektoren haft råd til at fastfryse kontingentet, der heller ikke stiger i år.


Beretningsdebat: Studentermedhjælpere – den ømme tå i HK Stat

08. juni 2016  | HK Stat

Studentermedhjælperne på statens arbejdspladser er en konstant udfordring for de traditionelle HK’eres fag og vilkår. Det viste mange indlæg om emnet ved beretningsdebatten på HK Stats kongres.


Omprioritering betyder nedskæringer. Vi kræver opprioritering!

08. juni 2016  | HK Stat

De vedvarende besparelser i staten skal bremses. Omprioriteringsbidraget på to procent skal væk, lyder kravet i en enstemmig udtalelse fra 235 delegerede på HK Stats kongres i Kolding. Kongressen efterlyser samtidig en langsigtet og gennemtænkt plan for udvikling og opprioritering af de offentlige arbejdspladser. Her er udtalelsen:


Beretningsdebat: Ny løn trænger til fornyelse

08. juni 2016  | HK Stat

Mange delegerede påpegede, at ny løn ikke alle steder virker efter hensigten. Arbejdsgiverne siger: Der er ingen penge.


Beretningsdebat: Vi skal ranke ryggen og uddanne os

07. juni 2016  | HK Stat

Faglig stolthed, kompetenceudvikling, synlighed og fastholdelse af HK-jobs var 4 gennemgående temaer i debatten om beretningen på HK Stats kongres.


 Se alle nyheder

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk