HK.dk logo

Beretningsdebat: Studentermedhjælpere – den ømme tå i HK Stat

08. juni 2016  |  HK Stat  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information


Studentermedhjælperne på statens arbejdspladser er en konstant udfordring for de traditionelle HK’eres fag og vilkår. Det viste mange indlæg om emnet ved beretningsdebatten på HK Stats kongres.

Hvordan kan HK Stat bedst håndtere det faktum, at staten ansætter studerende til arbejde, som burde udføres af HK’ere? Og skal de studerende overhovedet favnes af HK’s overenskomst? Det optager mange af de delegerede ved HK Stats kongres, viste tirsdagens beretningsdebat.   

Et problem, som flere tog op, er studentermedhjælpernes funktioner på laboratorieområdet.  

- Studentermedhjælperne skal ikke lave laborantfagligt arbejde. Lad laboranterne om dét, sagde fællestillidsrepræsentant ved DTU Helle Vendelbo Jensen, og fortalte, at hun konstant kæmper med HR-afdelingen herom. Hun problematiserede også, at studentermedhjælperne er en del af HK-overenskomsten:

- HK Stat skal ikke organisere alt, hvad der har en puls, sagde hun.

At arbejdsgiverne ansætter de studerende på lave timetal og i korte perioder, blev også nævnt som et problem, da det går ud over kontinuitet og stabilitet. Dertil kommer, at de studerende næppe vil være HK-medlemmer, når de er færdiguddannede. 

Joan Hindsgavl-Nissen, TR for laboranterne på Statens Serum Institut, fortalte, at hun samarbejder med sin kollega på det administrative område om at gennemse opslag af studentermedhjælperjobs med det formål at sikre flest mulige HK-jobs til hendes medlemmer.

- HR-afdelingen argument lyder, ’I vil jo ikke have så mange timer’, men så giv dem dog til fleksjobbere i stedet, sagde hun.   

Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for kontor-HK'erne ved Københavns Universitet kom med sit bud på, hvordan man undgår at afgive traditionelle HK-opgaver til de billigere studerende:

- Nogle siger, at det er godt, at vi har dem til de kedelige opgaver. Men vi må også selv tage de kedelige opgaver, så vi bevarer jobbene på HK-hænder.

At HK Stats overenskomst fortsat skal dække studentermedhjælpere, var der dog bred enighed om. 

- Det er OK, at studentermedhjælperne er på HK-overenskomst, for så kan vi kontrollere dem. Vi samarbejder med studenterorganisationerne mod tendensen til, at de bliver ansat på mindre end 8 timer og dermed ikke har nogle rettigheder (ifølge funktionærloven, red.), sagde Aase Pedersen Rakkolainen, fællestillidsrepræsentant for TAP'erne ved Aarhus Universitet.

I sit svar efter debatten fastslog næstformand for HK Stat Peter Raben, at der ikke findes nogen enkel løsning på udfordringen med studentermedhjælperne på statens arbejdspladser. For de vil fortsat være der. 

- Det vil være en dårlig ide at skrive dem ud af overenskomsten. Lav i stedet politikker eller kvoter på området i jeres samarbejdsudvalg, opfordrede han – og henviste til, at HK Stat for nyligt har lavet en handlingsanvisning for ansættelse af studentermedhjælpere til tillidsrepræsentanterne. 

Fakta om studentermedhjælpere i staten

Set i forhold til det samlede antal årsværk i staten er antallet af studentermedhjælpere fra 2012 til 2015 kun steget med en kvart procent.


Stat Kongres 2016

Læs alle nyheder om HK Stat Kongres 2016


 Se alle nyheder

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk