HK.dk logo

En fordel at være ung tillidsrepræsentant

26. juni 2016  |  HK Kommunal Hovedstaden  |  Berit Andersen

De yngre generationer er garanter for, at der sker udvikling. Derfor er det vigtigt med unge tillidsrepræsentanter, mener en af dem, Ditte Adsersen fra Hvidovre og Amager Hospitaler.

Som bare 23-årig kunne Ditte Adsersen føje titlen tillidsrepræsentant til sit visitkort. Som 25-årig også fællestillidsrepræsentant (FTR). I dag er hun 30 og holder pt. en lille pause fra jobbet for at passe sin førstefødte søn. Men til november kommer hun stærkt tilbage. For som hun ser det, er netop unge tillidsrepræsentanter særlig vigtige i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigere end nogensinde og lægesekretærfaget er under voldsom udvikling.

- Fordelen ved at være tillidsrepræsentant som ung er, at man ikke er bange for at tænke nyt og heller ikke er bange for at komme frem med sine ideer. Og når jeg siger nytænkning mener jeg både i forhold til medlemsarrangementer og i forhold til at udvikle faget, siger Ditte Adsersen.


Uddannelse uanset hvad

Ditte Bredahl Adsersen

Ditte Adsersen

Lige nu fylder det sidste rigtig meget – bl.a. som følge af Sundhedsplatformens indførelse på hovedstadsregionens hospitaler. Og her er Dittes holdning klar: Hvis lægesekretærer og kontorpersonale ikke skal blive overhalet af teknologien, skal de først og fremmest være indstillede på at skulle gøre ting anderledes end hidtil og på at tage nye opgaver til sig.

- Og så skal vi uddanne os. Også selv om vi ikke præcis ved, hvad fremtiden vil kræve af os. Lige nu er det bare vigtigt, at vi uddanner os og dygtiggør os, for at vise, at vi gerne vil være med på forandringer og gerne vil udvikle os. Ellers graver vi vores egen grav, siger hun.

I udviklingen af faget spiller de unge en vigtig rolle, mener hun. For ingen kommer og serverer de nye lægesekretær-opgaver på et sølvfad. Lægesekretærerne skal selv gribe dem. Og mange af de unge er gode til at gå forrest, som Ditte ser det.

Ydmyg og målbevidst

For at kunne lykkes med både at være meget ung og være FTR for op mod 600 kolleger, der for en stor dels vedkommende er langt ældre i gårde, skal der ikke nødvendigvis nogle særlige evner til, men først og fremmest en god attitude og en god portion selvsikkerhed.

- Jeg synes, jeg kommer langt ved at være ydmyg og have gode intentioner. Og så skal man være rummelig og særdeles målbevidst. For du har jo ikke alle bag dig, hver gang der tages en beslutning. Og i den situation handler det om at kunne se lidt længere frem for at bevare det brede perspektiv, siger Ditte Adsersen og mener, at det derfor er så meget desto vigtigere for tillidsrepræsentanter at uddanne sig løbende. For det er dem, der skal kunne se vejen frem og lede kollegerne derhen.

Og uddannelse er for Ditte en selvfølge. Siden hun blev færdig som lægesekretær har hun sideløbende med sin faglige karriere taget en coach-uddannelse, en Akademi-uddannelse og er lige nu i gang med en Diplom i ledelse.

- Det er rigtig interessant at læse ledelse, fordi jobbet som FTR jo langt hen ad vejen går ud på at samarbejde med ledelsen for at man kan hente de bedste resultater hjem til kollegerne. Og selvom lederne og jeg sidder på hver vores side af bordet, er det vigtigt at kunne tale det samme sprog. Så man kan roligt sige, at jeg hver eneste dag bruger den viden jeg får i kraft af min uddannelse i ledelse,” siger hun.

Skarp på argumenterne

Når nogen af og til fortæller Ditte, at hun er for ung til at vide det ene eller kunne det andet, så kan de være sikre på at få svar på tiltale.

- Jeg er ret ydmyg, men altid klar på en god dialog. Og jeg er nok også god til at argumentere for det, jeg tror på. - Som ung skal jeg være endnu mere skarp på mine begrundelser for det ene eller andet. Så det forsøger jeg. Men derudover har jeg altid haft en bestyrelse, der bakker mig fuldt op. Og så samler jeg også på succesoplevelser. De er selvfølgelig også vigtige for at kunne klare FTR-jobbet i årevis, siger hun og fortæller om, hvordan hun fx bliver glad dybt ind i sjælen hver gang hun kan hjælpe et enkelt medlem, som står i en svær situation.

Svært, men ikke umuligt

Lige nu ser Ditte Adsersen dog ikke det største problem i kolleger, der ikke ser behov for at ændre på noget, men derimod i de vilkår rundt om hospitalerne, som dikterer konstante forandringer.

- I en tid med nærmest uafbrudte besparelser er det sværeste for mig at bevare en positiv attitude og forsøge at sprede en god stemning. Men at det svært, betyder ikke, at det er umuligt. Så selvfølgelig gør jeg alt for at sørge for, at mine kolleger kan gå glade på arbejde, siger Ditte – og glæder sig til at komme tilbage til kollegerne og hjælpe dem videre på vejen frem og sikkert igennem implementeringen af Sundhedsplatformen.

Tillidsrepræsentant

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk