HK.dk logo

Ja til kontrol - men kun hvis den giver mening

26. juni 2016  |  HK Kommunal Hovedstaden  |  Berit Andersen

Ledere og medarbejdere skal sammen finde og fjerne de snubletråde, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde ordentligt. Og tillidsrepræsentanterne skal spille en ny og mere konstruktiv rolle, siger en forsker.

Ledere og medarbejdere kan med fordel arbejde meget mere sammen om at designe styringen af deres egen afdeling. Det giver en bedre løsning af kerneopgaven, lyder det fra Tina Øllgaard, der på Roskilde Universitet netop har forsvaret sin ph.d. om tillidsbaseret styring og ledelse, hvor hun har arbejdet med 29 cases i Københavns Kommune baseret på tillidsreformen.

Hun er også cand. mag. i kommunikation og psykologi og har 15 års erfaring som konsulent, leder og foredragsholder. Og noget af det, der plejer at give en stor aha-oplevelse, når hun fortæller, er hendes syn på, hvordan tillid og kontrol hænger sammen. På mange arbejdspladser har man konkluderet, at man kun kan få skabt mere tillid ved at fjerne kontrollen helt. Men sådan hænger det ikke sammen, ifølge Tina Øllgaard, der af sin forskning i praksis kan se, at det i stedet handler om at skabe en meningsfuld kontrol.

- Kontrol har kun en effekt som styringsredskab, hvis den giver mening for den enkelte medarbejder, siger hun.


Målet er et større råderum

Derfor ser hun i dag en opgave for medarbejderne – gerne via MED – i at få talt med lederne om denne relation mellem tillid og kontrol. Formålet skal være at få skabt et større råderum for de medarbejdere, som hver dag skal bruge deres faglighed til at løse arbejdspladsens kerneopgave. Sammen skal ledere og medarbejdere derefter designe den styringsproces, der på den konkrete arbejdsplads bedst tjener dette formål. Som led i processen er det første man skal gøre at finde de 'snubletråde', der forhindrer medarbejderne i at udføre deres arbejde ordentligt. Fx bestemte procedurer, registreringer, styringssystemer eller lignende – det vil sige alt det, som ikke giver mening, som tager alt for meget tid, og som ikke gør noget godt for dialogen med borgerne. Man skal med andre ord få øje på de steder, hvor der er brug for at gøre noget andet, end det man gør, påpeger Tina Øllgaard.

En ny rolle til TR'erne

I denne proces mener hun, at tillidsrepræsentanterne spiller en central rolle. Og vel at mærke en rolle, der er meget anderledes end den, de plejer at spille.

- Tillidsrepræsentanterne skal gå fra primært at være dem, der sidder over for lederne og forhandler om løn, arbejdstid o.l., til at blive mere alliancepartnere og medløbere.

- Nogen stejler over dette begreb. Men det handler om at få lov at komme med ind i ledelsesrummet og få en indflydelse på beslutningsprocessen, som man ellers ikke ville få. For at få det, skal man også have et større medansvar, og det får man ikke gratis. Men de steder, hvor det lykkes, kan jeg se, at samarbejdet mellem TR og ledere er langt stærkere og meget dybere end før. Det foregår på en løbende basis og omhandler både de udfordringer, der hver dag opstår under arbejdets udførelse og de mere strategiske forandringer. Så det kræver nogle andre samarbejdsevner hos TR'erne end dem, de plejer at bruge, siger Tina Øllgaard.

En værdifuld alliancepartner

Af sin praktiske forskning kan hun se, at de steder, hvor der ikke er sket så meget, er dem, hvor lederen kun ser tillidsrepræsentanten, når det er tid til lønforhandlinger. Men i stedet ser hun altså en rolle til TR’en som alliancepartner til lederen. Det kan være meget værdifuldt for medarbejderne, også når der kommer krav udefra om nedskæringer, omorganisering o.l.

Og det handler alt sammen om, at styringen i organisationen skal designes, så den bedst muligt understøtter løsningen af kerneopgaven. Det koster nemlig på bundlinjen, hvis styringen ikke understøtter visioner og ledelsesmæssige satsninger i organisationen, påpeger chefkonsulenten og understreger, at det centrale her er potentialet i at udvikle styringsrelationen og i højere grad samskabe styringen i samspil med ledere og medarbejdere i organisationen.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk