HK.dk logo

Her er KollegaKarma hverdag

19. juli 2016  |  Østjylland  | 

Effektiv og resultatorienteret arbejdsfællesskab krydret med konstante afbrydelser af latter og fejringer af selv den mindste succes. Integrationsafdelingen i Randers Kommune har fundet opskriften på usædvanlig god KollegaKarma.

KollegaKrama integration afdeling Randers Kommune

Ingen sejr er for lille til at blive fejret for de ansatte i Integrationsafdelingen i Randers Kommune.

- Det skal da fejres. Hvilke lyd vil du have, Susanne?

HK Østjyllands udsendte er inviteret indenfor hos de administrative medarbejdere i Integrationsafdelingen på Jobcentret i Randers Kommune. Rygtet går nemlig om, at medarbejder her har et helt særligt godt kollegaskab. Nogle kalder dem ligefrem ”irriterende glade”.

Og man kan da heller knap komme ind ad døren, før man er smittet. Susanne har valgt en lyd på klokken (med 20 forskellige jubel-lyde) og alt imens den brøler, jubler kollegaerne endnu højere med hurra-råb og armene i vejret.

- Jeg har fået ny bolig, forklarer Susanne om årsagen til glædes-scenen.

For mange er det nok ikke noget at fejre på den måde, men her i afdelingen er intet for småt til at juble over.

- Vi har besluttet os for, at vi skal fejre alle vores succeser med hinanden. Uanset om de er arbejdsrelaterede eller private. For når vi har fokus på det positive, så smitter det helt automatisk af på vores arbejdsglæde og dermed også vores arbejdsindsats, forklarer Malene Olsen, der er en af de fem administrative sagsbehandlere på kontoret.

Mens hun fortæller, nikker chefen, Laila Jerming Jespersen. Det er hende, der insisterer på, at arbejdsmiljøet skal være i top i afdelingen.

- Jeg har et meget tæt samarbejde med Anna, der er arbejdsmiljørepræsentant. Vi sætter tid af til at pleje det gode arbejdsmiljø. Jeg synes det er fantastisk, at de ansatte bruger 10 minutter på at grine og juble, for så arbejder de meget mere effektivt de næste 30 minutter. For mig er dét at investere i et godt arbejdsmiljø en investering i fremtiden. Det er mit ansvar, at alle her har det godt og dermed levere en effektiv arbejdsindsats, siger hun.


Smitter af på de faglige resultater

Både chefen og de ansatte er overbeviste om, at det gode arbejdsmiljø er årsagen til de imponerende faglige resultater, afdelingen har nået de seneste år.

- På tre år er vi rykket fra en delt 97. plads (ud af 98) over kommuners evne til at integrere flygtninge og indvandrere, til at være nummer 12 i landet. Det er da et resultat, der er til at forstå, siger Laila Jerming Jespersen og har mere end svært ved at skjule tilfredsheden.

Et godt arbejdsmiljø kommer dog ikke helt af sig selv. Det kræver benhårdt arbejde og en vilje af stål fra både kollegaer og ledelse, hvis det skal bevares. Som arbejdsmiljørepræsentant har Anna Lund derfor rigeligt at se til.

- Vi er jo ikke anderledes end alle andre arbejdspladser. Her er også både op- og nedture, kollegaer, der har dårlige dage eller synes, al vores jubel kan blive for meget. Men vi har hele tiden fokus på, at der skal være plads til alle og især, at negative stemninger bremses, når de opstår. Har nogen noget at udsætte på hinanden eller ledelsen, så skal det løses med det samme, inden det udvikler sig til noget stort. Og det kræver et godt samarbejde mellem kollegaerne og mellem ledelse og ansatte, siger Anna Lund.

Derfor er der indført en 24-timers regel. Et problem skal være talt igennem og løst inden for 24 timer. Og når et problem er løst eller talt igennem, så accepterer ingen, at hverken kollegaer eller ledelse bliver ved med at bringe det op.

- Vi kalder det ikke at brokke sig. Vi kalder det at udånde! Hvis en kollega udånder lidt for længe, så beder vi vedkommen om at stoppe, fortæller Malene Olsen.

Gyldent æg og hall of fame

KollegaKrama integration afdeling Randers Kommune

Det gyldne æg er en glasskål fyldt med alt godt fra slikhylden.

Afdelingen er vokset fra 4 medarbejdere til 35 på 1½ år og de arbejder i forskellige teams. Men det er ikke accepteret, at de enkelte teams bliver sig selv nok.

- Der er ingen teams, der kan klare sig uden de andre. Derfor er en succes i det ene team også en succes, der skal fejres i de andre teams. Der kan hurtigt opstå en kultur, hvor et team er sig selv nok, men det dur ikke, siger Laila Jerming Jespersen.

For at skabe sammenhold og sætte fokus på de positive sider af hver eneste medarbejder, kan alle ansatte indstille en kollega til månedens kollega. Vinderen får det gyldne æg – en stor skål fyldt med slik.

Fortællingen om det gyldne æg giver pludselig Anna Lund en idé.

- Vi skal da have en hall of fame. Et billede af alle vinderne, der hænger ude på gangen, siger hun, hvilket straks får chefen til at klappe i hænderne af begejstring.

- Sådan er det her. Der er ikke langt fra idé til handling, hvis det gavner det gode arbejdsmiljø, siger Malene Olsen, og der trykkes igen på klokken, så en jubel-fanfare fylder lokalet og kvinderne på ny bryder ud i latter.

En af dem er Mari-Ann Justesen. Hun startede i afdelingen i januar som flexjobber på 18 timer.

- Jeg havde det ikke så godt der, hvor jeg var tidligere. Derfor tog det lige lidt tid for mig at indse, at alle her – også jeg – bliver accepteret, for den jeg er. Min mand siger, at han har fået en helt ny kone og der går ikke en dag på arbejde, uden at jeg har grinet så meget, at tårerne triller ned ad kinderne. Rummelighed, accept og masser af godt humør er nok de ord, der beskriver vores arbejdsmiljø bedst, siger hun.

Det handler om ledelse

De ansatte ved godt, at de har et stort ansvar, for at få arbejdsmiljøet til at forblive godt, men Laila Jerming Jespersen er også meget bevidst om, at det i sidste ende er hende, der afgør, om medarbejdernes indsats lykkes.

- Jeg stoler på, at hver eneste medarbejder arbejder de timer, de får løn for. Hvis den enkelte kan gå hjem fredag eftermiddag og med god samvittighed sige, at han eller hun har gjort sit bedste for at løse de opgaver, der ligger på skrivebordet, så er det mit ansvar, hvis der er opgaver, der ikke er løst. Det har jeg fortalt mine medarbejdere og det står jeg ved. Er der opgaver, de ikke kan nå, så ligger det aldrig i luften, at man risikerer at blive fyret, hvis man siger det højt. De skal tage deres ansvar. Jeg skal tage mit ansvar og så skal vi alle have en rigtig god arbejdsdag og i fællesskab nå nye resultater, siger Laila Jerming Jespersen.

Da de ansatte sætter sig omkring frokostbordet, bliver snakken afbrudt af Laila, der med det største smil kommer gennem lokalet.

- Jeg har lige talt med en leder i en anden kommune. Han kommer på besøg, for at lære, hvordan vi skaber sådan et godt arbejdsmiljø. Nu er vi ikke bare kendt her i Randers for at være irriterende glade, nu spreder det sig til andre kommuner, fortæller hun. Det får medarbejderne til at bryde ud i jubel og kræve, at Laila vælger en lyd fra klokken.

Få sekunder efter, er rummet igen fyldt med fanfare, jubeludbrud, klapsalver og høj latter.

 

I videoen kan du hører de ansatte fortælle, hvad KollegaKarma betyder for dem. 

HK ØSTJYLLAND
PÅ FACEBOOK


Besøg os her

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk