HK.dk logo

FAQ: Få svar på dine spørgsmål om arbejdsvilkår

25. august 2016  |  HK Handel  | 

Hvordan er det nu, reglerne er for overarbejde, arbejdstid, sygdom og løn? På HK HANDELs Facebook-side får vi en masse spørgsmål fra jer. Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar.

  • Opdateret 25. august 2016.                                           
  • Arbejdstid og pause

     

    Q: Jeg kan ofte ikke nå at holde pause i løbet af arbejdsdagen. Alligevel bliver jeg trukket en halv time hver dag. Hvad skal jeg gøre?

    A: Hvis din arbejdsgiver trækker dig for en halv time hver dag, så har du også ret til at holde en pause på en halv time. Den halve time er din fritid. Arbejder du i din pause, skal du have betaling for det. Prøv at tale med dine kolleger om det, så I sammen kan insistere på jeres ret. I er velkomne til at kontakte HK på telefon 70 11 45 45, hvis I vil have en faglig medarbejders støtte.

    Q: Når jeg har en lukkevagt, får jeg løn til klokken 20, hvor butikken lukker. Men jeg er aldrig færdig til at gå klokken 20. Er det rimeligt?

    A: Nej, du skal have løn for den tid, du er på arbejde. Hvis du først har fri 20.15, skal du have løn til klokken 20.15. Tal gerne med dine kolleger om det. Arbejder de også længere tid, end de får løn for? Sammen kan I gå til ledelsen og sige, at I har krav på løn for den tid, I er på arbejde. Kontakt jeres tillidsrepræsentant eller jeres lokale HK-afdeling på telefon 70 11 45 45, hvis I har brug for faglig opbakning.

    Q: Hvor lang tid før har jeg ret til at kende min arbejdstid? Jeg vil gerne gå til roning tirsdag aften, men jeg ved jo ikke, om jeg skal arbejde tirsdag aften om nogle måneder.

    A: Hvis der er overenskomst på din arbejdsplads, har du ret til at kende din arbejdstid mindst 16 uger frem*. Mindre væsentlige ændringer i arbejdsplanen kan ske med fire ugers varsel, væsentlige ændringer skal ske med dit opsigelsesvarsel. Du kan spørge din chef, om det er ok, at du har fast fri tirsdag aften. Men sørg for at have dokumentation for aftalen, så er du sikret, hvis du fx får en ny chef senere, der vil have dig til at arbejde tirsdag aften.
     * Dette gælder for langt de fleste overenskomster. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling på telefon 70 11 45 45 for at høre, hvad der gælder for dig.
  • Overarbejde

    Q: Jeg arbejder meget over på mit arbejde. Der er ingen overenskomst, og der står ikke noget om overarbejde i min kontrakt. Ifølge min kontrakt skal jeg arbejde 37 timer om ugen. Hvordan skal jeg aflønnes for overarbejde?

    A: Du har desværre ikke som udgangspunkt ret til at få hverken løn eller afspadsering, når der hverken er overenskomst på dit arbejde eller står noget om overarbejde i din kontrakt. Men der kan være tilfælde, hvor den aftale, du har indgået, er så åbenlys urimelig, at man vil kunne stille berettiget spørgsmålstegn ved den. Kontakt din lokale HK-afdeling for mere information. Husk, at når du får nyt job, kan du altid få din lokale HK-afdeling til at læse din nye ansættelseskontrakt igennem, så du undgår at havne i urimelige ansættelsesforhold. Du kan kontakte din lokale afdeling på telefon 70 11 45 45. Hvis du gerne vil have en overenskomst på din arbejdsplads, kan du høre dine kolleger, om de vil være interesserede. Kontakt herefter jeres lokale afdeling, så vil de hjælpe jer med at få bedre og ordnede arbejdsforhold med en overenskomst.

    Q: Vi arbejder ofte over på mit arbejde. Vi har overenskomst, og vi får betaling for det. Men hvor meget skal vi egentlig arbejde over?

    A: Overarbejde skal begrænses mest muligt. Det er vigtigt, at overarbejde er undtagelsen, ikke reglen. Hvis I arbejder meget over, og overarbejde bliver reglen, ikke undtagelsen, så er det en overtrædelse af overenskomsten, og I bør kontakte jeres tillidsrepræsentant eller jeres lokale HK-afdeling på telefon 70 11 45 45.
  • Løn

    Q: Jeg får ikke den løn, jeg fortjener. Hvad skal jeg gøre?

    A: Hvis der er overenskomst på din arbejdsplads, skal du mindst have mindstelønnen og eventuelle tillæg. Se satserne her. Du skal være opmærksom på, at mindstelønnen ikke er normallønnen. Det normale er, at der lægges personlige tillæg oveni mindstelønnen. Hvis der er overenskomst på din arbejdsplads, har du ret til en lønforhandling mindst én gang om året. Forbered dig godt til lønsamtalen. Du kan få en masse tips, hvordan du forbereder dig her, du kan kontakte din lokale HK-afdeling og få udleveret materiale om, hvordan du klarer lønsamtalen bedst, og du kan som medlem af HK HANDEL få en gratis snak med en løncoach – se, hvordan du gør her.
  • Sygdom

    Q: Jeg er fritidsjobber og har fået at vide, jeg selv skal finde en afløser, når jeg er syg. Kan det være rigtigt?

    A: Nej, det er ikke dit ansvar at finde en afløser, når du er syg. Kontakt din arbejdsgiver hurtigst muligt, når du finder ud af, at du er blevet syg. Herefter er det din arbejdsgiver, der har ansvaret for at finde en afløser.

    Q: Har jeg ret til løn under sygdom?

    A: Ja, hvis du arbejder mere end otte timer om ugen i gennemsnit og laver funktionærarbejde, har du ret til løn under sygdom. Dette gælder også, hvis du er fritidsjobber.

    Q: Hvis jeg har været syg på en arbejdsdag, kan min chef så kræve, at jeg i stedet kommer på arbejde på min fridag? 
  • A: Nej. Hvis du har været syg, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du kommer på arbejde på din fridag i stedet. Hvis du frivilligt vælger at tage en vagt på din fridag, og du har en overenskomst, skal du have overtidsbetaling/merarbejde. Hvis du ikke har overenskomst, og du frivilligt vælger at tage på vagt på din fridag, skal du tjekke din ansættelseskontrakt for at se, hvad I har aftalt omkring aflønning, hvis du arbejder ud over det, I har aftalt ved ansættelsen.

Arbejdstid Sygdom Løn Fritidsjob

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk