HK.dk logo

HK medlem har måttet kæmpe for tillæg

07. september 2016  |  MidtVest  | 

Birgit Niebuhr fik hjælp af HK MidtVest, da hendes arbejdsgiver mente, at hun ikke længere havde ret til et tillæg.

- Det har betydet rigtigt meget for mig at have min fagforening i ryggen. Selv om der har været mange spekulationer, har jeg følt mig tryg, fordi HK MidtVest har støttet mig gennem hele sagen. Jeg har fået utrolig god hjælp og rådgivning af den faglige konsulent og af HK’s advokat, siger Birgit Niebuhr.
17. december 2013 kort før jul åbnede Birgit Niebuhr et brev fra sin arbejdsgiver, der skulle sætte gang i en årelang sag, der først nu er afsluttet til Birgits fordel. 
Hun har for nylig modtaget 31.000 kroner - det beløb, Forsvarets Personeltjeneste, FPT, skyldte hende for manglende tillæg.
- Sagen har dog påvirket både feriepenge og skat, hvilket har krævet en større udredning, fortæller Birgit.

Blev trukket i løn

Birgit Niebuhr.

- Det har betydet rigtigt meget for mig at have min fagforening i ryggen. Selv om der har været mange spekulationer, har jeg følt mig tryg, fordi HK MidtVest har støttet mig gennem hele sagen, siger Birgit Niebuhr. 

Birgit Niebuhr var i 2013 ansat i Hærens Operative Kommando i Karup som overassistent. I dag hedder arbejdspladsen, hvor hun stadig er, Værnsfælles Forsvarskommando.
FPT, som er den centrale enhed i Forsvaret, som behandler personelmæssige forhold for Forsvarets ansatte, skrev til Birgit, at tjenesten havde trukket hende i løn. 
FPT havde opdaget, at hun siden 3. marts 2011 uberettiget havde modtaget 1000 kroner om måneden for at være tillidsrepræsentant og ville have, at hun skulle betale ca. 37.000 kroner tilbage. 
Som en følge af brevet var Birgits lønseddel for december negativ. Forsvarets Personeltjeneste havde nemlig trukket hele beløbet.

I chok

Birgit Niebuhr var meget overrasket for ikke at sige chokeret. Hun var godt nok efter en periode på 18 år stoppet som tillidsrepræsentant i marts 2011 men mente bestemt, at hun havde fået konverteret det tillæg, hun fik for at være TR, til et personligt kvalifikationstillæg.
I august 2009 blev den faglige sagsbehandler hos HK MidtVest, der havde Forsvaret som sit område, nemlig kontaktet af Forsvarets Personeltjeneste, der ville have en lønforhandling for Birgit Niebuhr. Den faglige sagsbehandler aftalte med Birgit Niebuhr, at han skulle forsøge at få konverteret tillægget for TR-arbejdet på 1000 kroner om måneden til et personligt kvalifikationstillæg.
Forhandlingen fandt sted 18. august 2009, og den faglige sagsbehandler fortalte efter forhandlingen Birgit, at det var lykkedes at få konverteret tillægget, så hun ikke ville miste de 1000 kroner om måneden, hvis hun ikke længere var tillidsrepræsentant.

Kontaktede sin fagforening

Godt nok var Birgit Niebuhr chokeret over, at FPT havde meddelt hende, at hun ville blive trukket i løn for uberettiget at have modtaget tillægget.
- Men fordi, jeg havde været tillidsrepræsentant i 18 år, havde jeg et godt kendskab til de ansættelsesretslige regler, og derfor kunne jeg indledningsvis selv skrive et svar til FPT og bede om en partshøring - sådan som det står i Forvaltningsloven, at man har krav på, fortæller Birgit.
FPT erkendte 4. februar 2014 fejlen og partshørte Birgit men fastholdt løntrækket/tilbagebetalingen. Og tjenesten fortsatte med at trække knap 1600 kroner om måneden fra Birgits løn.
- Det fik mig til at søge FPT om aktindsigt og gøre opmærksom på, at jeg altså havde modtaget tillægget i såkaldt "begrundet god tro". Samtidig gav jeg besked på, at nu ville jeg inddrage min fagforening, siger Birgit, som var parat til at kæmpe.
HK MidtVest forhandlede sagen med FPT, og den faglige konsulent gjorde igen opmærksom på, at Birgit havde modtaget tillægget i begrundet god tro og fastholdt, at tillægget var forhandlet og blevet konverteret til et personligt tillæg. 
FPT kunne dog ikke finde et referat af lønforhandlingen i august 2009. Sagen gik derfor videre til HK Stat og Moderniseringsstyrelsen, der heller ikke kunne opnå enighed, og den blev sendt videre til Juridisk Afdeling med henblik på behandling ved Retten i Viborg. 

Penge tilbage

Sidste sommer i juni 2015 erkendte FPT, at Birgit havde modtaget tillægget i begrundet god tro, og i slutningen af november 2015 fik hun de penge tilbage, som FPT havde trukket i tilbagebetaling, i alt ca. 37.000 kroner plus regulering af pension og særlig feriegodtgørelse med mere.
FPT fastholdt dog, at Birgit ikke kunne beholde tillægget, fordi hun ikke længere var tillidsrepræsentant. Fjorten dage før, sagen skulle for Retten 28. januar 2016, fik HK imidlertid besked fra Kammeradvokaten om, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse havde givet medhold i, at Birgit kunne beholde tillægget som et kvalifikationstillæg. Og Birgit har for ganske nylig fået 31.000 kroner plus regulering tilbage.
- Jeg er sikker på, at sagen kun har fået den positive udgang, fordi jeg har haft god hjælp af HK. Hvordan ville det være gået én, der ikke er medlem af fagforeningen, slutter Birgit.
Birgit Niebuhr er i øvrigt i februar 2016 blevet valgt til tillidsrepræsentant igen. Hun sidder desuden i bestyrelsen for Forsvarets Landsklub, som er landsklubben for Forsvarets HK’ere. Hun er også blevet medlem af bestyrelsen for HK Stat MidtVest.

Retssager HK-medlemmer

Sammen er du stærkere. 
det gælder også gode tilbud. 


Tjek dem her

Følg HK MidtVest på Facebook
lokale kurser
nyheder & debat


Se facebookside

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk