HK.dk logo

Fra kontorelev til karrierekvinde

27. september 2016  |  HK it, medie & industri  |  Rani Bech

Tanni Toft blev kontorelev ved et tilfælde. I løbet af 10 år er hun gået fra at tage de opgaver, der faldt på hendes vej, til at gå målrettet efter en karriere.


Det kan være let at få nye opgaver. Det er bare ikke altid det samme, som at blive udfordret og lære nyt. Det er Tanni Tofts erfaring i løbet af de seneste 10 år. FOTO: Mark Knudsen

I 2004 var Tanni Toft lige blevet færdig som student. Hun havde ingen fine planer om fremtiden. Det eneste, hun med sikkerhed vidste, var, at hun ikke skulle på universitetet.

- Jeg er ikke særlig god til at gå i fuldtidsskole. Jeg tænkte, at jeg nok fandt på et eller andet. Og så kendte jeg nogen, som kendte en virksomhed inden for brugskunst, og hvor de søgte nogen. Jeg besluttede mig for at tage et sabbatår og tjene nogle penge til at komme ud at rejse for, fortæller hun.

Hun fik arbejde på lageret, men en dag trækker designeren og stifteren af virksomheden hende til side.

- Han sagde, at han rigtig godt kunne lide mig, at han syntes, jeg var dygtig, og at han gerne ville tilbyde mig en elevplads, som så ville være klar, når jeg kom hjem fra min rejse, siger Tanni Toft.

Sådan blev det. Og da hun var færdiguddannet blev hun fastansat i virksomheden. Flere gange blev hun trukket til side af designeren – og en dag havde han et særligt budskab til hende.

- Denne gang sagde han ”Du skal aldrig nogensinde være afhængig af nogen. Du skal uddanne dig og tjene dine egne penge. Sørg for at få dig en god karriere og et godt liv”. Det tog jeg til mig og begyndte at læse enkeltfag om aftenen med det formål at få en HD, siger Tanni Toft.

Hendes opgaver i virksomheden spændte vidt. Og hun kendte efterhånden virksomheden godt. Efter først at have pakket ting ned i kasser på lageret og været igennem kontoruddannelsen, arbejdede hun nu med internt salg. Det vil i praksis sige, at opgaverne spændte over support, tilbudsgivning, fakturering, ordreførelse og generel koordinering.

- Det var alt sammen meget godt, men med tiden følte jeg mig ikke længere udfordret af opgaverne. Jeg havde ikke sådan et overordnet mål at pejle efter. Jeg lod mig mere styre af, hvad jeg syntes var spændende. Jeg havde brug for at få noget nyt og noget mere at lave, siger Tanni Toft. 

En gang elev - altid elev

Den betragtning delte hun heldigvis med sin chef. I løbet af den tid, hun havde været ansat, var virksomheden vokset og begyndt at eksportere til Sverige, Tyskland og Norge. Det åbnede også en ny mulighed for Tanni Toft, som blev eksportkoordinator.

I den nye stilling stod hun for kommunikationen med virksomhedens agenturer på de nye eksportmarkeder. Hun bookede også forsendelser og fik med tiden lov til at lave tilbudsgivning og deltage på messer i blandt andet Tyskland og Norge.

- Så mit job bredte sig mere og mere ud. Og sideløbende var jeg i gang med min uddannelse. Alligevel oplevede jeg igen en fornemmelse af, at jeg ikke kom så meget længere. Det kan være svært i den virksomhed, hvor man er udlært. Jeg har også hørt andre sige ”en gang elev – altid elev”. Hvis det havde været en større virksomhed, ville jeg kunne have skiftet afdeling og dermed være kommet ud af rollen. Men vi var 15 ansatte i alt. Og der var ikke så mange muligheder for at flytte rundt, siger Tanni Toft, og fortsætter:

- Så jeg tog en hård beslutning om at ville videre. Ejeren havde været rigtig god for mig i den periode og havde taget sig godt af mig. Så det var hårdt at skulle væk, men jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle kunne udvikle mig, hvis jeg blev der.

Lige ved og næsten

Tanni Toft fik et nyt job i en virksomhed, der sælger reklamepladser ved blandt andet busstoppesteder og togstationer. Stillingen var placeret i afdelingen for kampagneplanlægning.

- Jeg havde lært lidt om markedsføring i den uddannelse, jeg tog, og havde også arbejdet lidt med det. Det var noget, jeg gerne vil arbejde mere med, siger hun.

Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var ret meget markedsføring i hverken afdelingen eller jobbet. Hendes opgaver handlede mest om servicekoordinering.

- Men det var en stor virksomhed, så jeg holdt fast og tænkte, at jeg ville kunne udvikle mig og arbejde henimod det, jeg gerne ville. Virksomheden betalte for min HD-uddannelse, som jeg stadig var i gang med. Det var et godt job, og jeg fik også flere opgaver inden for undervisning, salg og blev ansvarlig for produktion af vores materiale og udregnede tilbud ud fra ret høje beløb, fortæller Tanni Toft.

Og det gik også som forventet. Med tiden kom der ledige stillinger indenfor marketing, og da den uddannelse, virksomheden betalte for, også var i den retning, var det oplagt, at hun kom i betragtning til en af dem. Derfor bad hun om et møde med chefen.

- Hun kom bare med en masse bortforklaringer. På det tidspunkt havde jeg været der i knap to år. Så jeg tænkte bare, at det her var livet for kort til. Mon ikke der ville være en anden virksomhed derude, hvor jeg bedre ville kunne bruge min kompetencer, siger Tanni Toft.

To job at vælge mellem

Hun fandt hurtigt to job, som hun godt kunne tænke sig. Det ene var som marketing manager i et online univers for børn. Det var en drømmestilling. Den anden var som junior produktchef hos Sony, og det lød også spændende. Tanni kom til samtale begge steder og blev tilbudt begge job.

- Jeg var 28 år på det tidspunkt. Så det var på tide, at jeg spurgte mig selv om, hvad der var vigtigst for mig, og hvad jeg egentlig gerne ville på længere sigt. Lønnen i mit daværende job var ikke særlig god, så jeg ville i hvert fald gerne have en højere løn. Jeg var også blevet meget mere karriereorienteret og tænkte, at der ville være bedre muligheder for at skabe sig en karriere i en stor virksomhed end i en lille. Så mit valg faldt på Sony, siger Tanni Toft.

Hun kunne heller ikke lade være med at være lidt stolt over, at hun var den, der havde fået jobbet blandt 500 ansøgere.

- Det var ret overvældende. Jeg følte, at nu havde jeg virkelig fået et rigtigt arbejde og fik de nødvendige udfordriger. Jeg trives rigtig godt og har gennem tiden fået flere og større ansvarsområder. Så nu er jeg landet på min rette hylde og får de udfordringer, jeg har brug for, siger Tanni Toft. 

Job og uddannelse Karriere Karriereudvikling Kompetencer Udvikling

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk