HK.dk logo

På vej til kongres for at kigge i krystalkuglen

25. oktober 2016  |  Sjælland

Hvad skal handels-HK’eren beskæftige sig med i fremtiden? Det var ét af temaerne, da delegerede fra HK Handel Sjælland blev klædt på til kongres.


Foto af delegerede fra HK Handel Sjælland

En snes delegerede fra Sjælland mødtes til kongresformøde, hvor kongressens 2 store debatemner blev luftet, nemlig fremtidens udfordringer og tilskudsjobs.

Robotterne kommer. Nethandel er her allerede. De elektroniske, menneskeløse muligheder vokser. Jobs forsvinder, men al erfaring siger, at nye dukker op. Er det en trussel? Eller en mulighed?

Forbundsformand i HK Handel, Per Tønnesen, mødte de kongresdelegerede i HK Sjælland og gav et lille indblik i, hvad HK Handels forestående kongres også kommer til at handle om. Nemlig fremtiden. En af kongressens opgaver er at vedtage et målprogram for den næste kongresperiode.

Det er en næsten umulig opgave, erkendte han, set i lyset af ovennævnte udvikling.

- Vi ved kun én ting med sikkerhed. Det er, at forandringerne kommer.

- Jeres udfordring er, at I skal gøre jer klar til forandringerne. Brug de muligheder, der er for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Brug kompetencefondene og husk, at fondene kan bruges til selvvalgt uddannelse. Det er jer selv og ikke jeres arbejdsgiver, der bestemmer, hvad I vælger, understregede Per Tønnesen.

Foto af Helle Friis, HK Handel Sjælland, og Per Tønnesen, HK Handel

De 2 formænd, Per Tønnesen fra HK Handel, og Helle Friis fra HK Handel Sjælland.

Mellem 40.000 og 50.000 jobs forsvinder ifølge Per Tønnesen over de næste 10 år. Det er jobs, som i dag primært betjenes af lavtuddannede eller ufaglærte, men også højt specialiserede jobs, der i dag varetages af fx jurister og læger.

Vores fordel som danskere er, at vi har verdens bedste grunduddannelser. Der er meget at bygge videre på. Det har udenlandske virksomheder opdaget, og de er begyndt at investere i Danmark. Inden for detailhandel er nye butiksformer under udvikling. Butikkerne vil i fremtiden blive samlingspunkter, som stiller nye krav til medarbejderne. De skal ud på gulvet og servicere, og det kræver andre kompetencer end at sidde ved kassen, forudser Per Tønnesen.

På kongressen lægger forbundsbestyrelsen også op til en debat om de mange tilskudsjob, som i dag kan være med til at presse fastansatte HK’ere ned i tid – eller helt ud af jobbet, hvad vi i HK betragter som ganske uacceptabelt. Derfor er det nødvendigt med en grundig debat om, hvordan der kan dæmmes op for den udvikling.

Der er således lagt op til en både nødvendig og aktuel kongres, som de delegerede fra Sjælland ser frem til, konkluderer afdelingssektorformand Helle Friis.

Stiller op til bestyrelsen

Foto af Niels Aggerholm

Niels Aggerholm stiller op til sektorbestyrelsen som repræsentant for kontorområdet.

Niels Aggerholm er tillidsrepræsentant for de kontoransatte HK’ere på Dagrofa i Ringsted, og han ser frem til kongressen. Både til at møde kollegaer fra hele landet og til at stille op som kandidat til bestyrelsen som repræsentant for kontorområdet.

Niels er kongresdebutant i HK. Han har dog en fortid i Dansk Metal, hvor han også var fagligt aktiv og deltog i forbundets kongres. Han har altså prøvet det før og ved, at den skrevne dagsorden er vigtig, men at man ikke skal underkende den uskrevne dagsorden. Det er her, kollegaer mødes og udveksler erfaringer.

- Det er det ekstra, man får med hjem til det videre arbejde, har Niels erfaret. Og så er han naturligvis spændt på, om han kan opnå valg.

Med for at lære

Foto af Nickie Wærnskjold

Nickie Wærnskjold ser frem til at følge debatterne både om fremtidens arbejdsmarked set med HK-øjne og debatten om tilskudsjobs, der er en del af hendes hverdag som faglig konsulent på handelsområdet.

Nickie Wærnskjold er forholdsvis ny i HK. Hun blev ansat som faglig konsulent i februar og skal med til kongressen som observatør uden stemmeret.

- Min forventning er, at jeg er klogere, når jeg går hjem, end da jeg kom. Altså at jeg lærer en masse undervejs. Da jeg er ret videbegærlig, glæder jeg mig til at overvære debatterne og være med indendørs. Inden jeg blev ansat, kendte jeg kun fagforeningen udefra, udover at den med succes har hjulpet mig 3 gange. Nu er jeg kommet tættere på og ser frem til kongressen.

Nye argumenter

Foto af Heidi Colberg

Heidi Colberg er med på kongres som tilhører for første gang og ser frem til dialogen og debatten, som hun håber bliver både livlig og oplysende, så der kommer nye argumenter frem til brug i den virkelige verden.

Heidi Colberg er organiser i HK Sjælland og er som sådan ’en gammel rotte på det område’, men ikke mere erfaren, end hun tror, at hun på kongressen kan lære nye argumenter til brug i det daglige arbejde.

- Jeg har en forventning om, at det, jeg hører på kongressen, kan bruges i mit arbejde i dialogen med både arbejdsgivere og ansatte, så de indser værdien af HK. Og så ser jeg frem til at få et bedre kendskab til medlemmerne af sektorbestyrelsen. Intet er bedre end den personlige kontakt til at skabe nye relationer.

- Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at møde kollegaer og høre, hvordan de tackler dagligdagens udfordringer.

HK Handels kongres løber af stablen den 30. oktober til 1. november 2016 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Læs mere om kongressen og se programmet her på HK.DK

Handel Arbejdsmarked Kompetencer

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk