HK.dk logo

Send besked til forfatter


Annuller

Rita Bundgaard: Jeg har fået nok af statens bøllemetoder

27. oktober 2016  |  HK Stat  | 

Illustration fra Moderniseringsstyrelsens oplæg til gå hjem-møder for statslige ledere om håndtering af 'low performers'.

Ledelseskurser i håndtering af ’low performers’. Opsigelse af frihed for ansatte blandt andet juleaftensdag. Udhuling af medarbejdernes løn. Forsøg på at indføre flyttepligt til hele landet for overenskomstansatte. Nu kan det være nok, siger HK Stats formand i et opgør med Moderniseringsstyrelsen.

’Håndtering af low performers i staten’. Sådan lyder titlen på et gå-hjem møde i Århus, som statens arbejdsgiverkontor, Moderniseringsstyrelsen, torsdag den 27. oktober afvikler for statslige ledere. For nylig var der et tilsvarende møde i København. 

Læs også: Moderniseringsstyrelsen inviterer til møde om 'low performers' i staten

Et af de slides, deltagerne i København fik at se, viser et modelfoto af 5 sovende kontormedarbejdere ved et bord. Medarbejdernes hoveder er sunket ned på bordpladen. Billedet indleder et punkt på inspirationsmødet, der hedder ’Hvorfor er det så vigtigt at have fokus på sine low performers?’ 

Medarbejdere fra Moderniseringsstyrelsen og Kammeradvokaten fortæller på mødet om, hvordan man ’identificerer sine low performers’, og Kammeradvokaten giver ifølge materiale fra mødet gode råd om, hvordan man inden for regler og lovgivning bedst skiller sig af med medarbejdere.

Læs også: - Klart, at der skal fokus på dem, der ikke leverer

Rita Bundgaard opfordrer CFU til at afbryde samarbejder

Temaet for og sprogbrugen i forbindelse med de to gå-hjem møder har sammen med Social- og Indenrigsministeriets nylige opsigelse af de ansattes frihed blandt andet 24. og 31. december provokeret formanden for statens HK’ere Rita Bundgaard. Tidligere har HK’erne i politiet og medarbejderne i Skat fået frataget 3 såkaldt kutymemæssige fridage. Forringelsen svarer til en lønnedgang på 1,2 procent. Og på en række andre områder ignorerer Moderniseringsstyrelsen eksisterende aftaler og dermed den danske model.

Læs også: Statsansatte mister fridage: Nu har vi kun vores begravelsesdage tilbage

Rita Bundgaard opfordrer derfor nu de statsansattes fælles forhandlingsudvalg CFU til at afbryde samarbejdet med statens arbejdsgiverkontor om to såkaldte partsprojekter. Det ene handler om at fremme tillid og samarbejde lokalt på statens arbejdspladser. Det andet om at fremme et bedre psykisk arbejdsmiljø blandt andet med et rejsehold. 

Rita Bundgaard er fortørnet over den måde, statens arbejdsgiverkontor opfører sig på over for de statsansatte og deres faglige organisationer. Både sprogbrugen og de konkrete initiativer fra de statslige arbejdsgivere hænger meget dårligt sammen med det tillidsfulde samarbejde, som ellers skulle kendetegne forholdet mellem parterne, mener Rita Bundgaard.

Læs også: Ritas blog: Low performers? How low can you go?

- Moderniseringsstyrelsen taler med to tunger. De profilerer sig på begrebet ’god arbejdsgiveradfærd’, men i virkeligheden udøver de det modsatte. De indgår aftaler ved overenskomstforhandlingerne om at fremme tillid og samarbejde, men i praksis forsøger de overalt, hvor det er muligt, at ændre ansættelsesvilkårene uden at inddrage medarbejderne og deres faglige organisationer. De bruger alle de muligheder og kanaler, som er uden for det almindelige partssamarbejde og ikke direkte reguleret af paragraffer i overenskomster og aftaler. Senest har de forsøgt at stjæle juleaften og to andre fridage fra alle i Social- og Indenrigsministeriet, og vores tillid er brugt op, siger Rita Bundgaard.

- Jeg anbefaler CFU at overveje, hvilke handlemuligheder vi har for at påvirke linjen i Finansministeriet. Kan vi virkelig fortsat samarbejde med Finansministeriet om projekter til fremme af det psykiske arbejdsmiljø og til udvikling af tillid og samarbejde lokalt, når arbejdsgiverne stjæler vores feriedage og udokumenteret udnævner hver 10. ansat til at være doven? Nej, det kan vi ikke. For mig er det i hvert fald vanskeligt at være med i den nedsatte styregruppe ’Sammen om bedre psykisk arbejdsmiljø i staten’, når den anden part arbejder i den modsatte retning, siger formanden for de 31.000 medlemmer af HK Stat.

Malplaceret retorik

Det ville klæde Finansministeriet at inddrage medarbejderne og deres faglige organisationer i et samarbejde om rammevilkårene for at levere en optimal indsats, hvis de mener, der er problemer, mener Rita Bundgaard.

- Under dække af det velklingende mantra ’god arbejdsgiveradfærd’ lancerer de en slags kampagne over for statslige ledere med det underliggende budskab, at mange af de ansatte er dovne og ikke leverer, hvad de skal. Retorikken er malplaceret og ubehagelig. Og i min verden langt fra at være god arbejdsgiveradfærd.

HK Statformanden undrer sig over, hvordan Moderniseringsstyrelsen kan vide, at 10 procent af de statsansatte ikke leverer, hvad de skal – at de er er ’low performers’, og spørger:

- Hvis man uden præcise kriterier eller konkrete eksempler kan slå fast, at hver 10. er ’low performer’, så må det vel også gælde lederne? Hvilke initiativer sikrer opmærksomhed på de ledere, der ud fra den logik ikke performer?  

- Selvfølgelig kan der være medarbejdere, der ikke fungerer så godt, og det skal ledelsen naturligvis håndtere. Men når de statsansatte hører, at Moderniseringsstyrelsen sætter mærkatet ’low performer’ på 10 procent af statens medarbejdere og viser billeder af sovende medarbejdere, mens Kammeradvokaten fortæller de statslige chefer, hvordan de bedst skiller sig af med disse medarbejdere, vil mange blive stødt og kede af det. Mange oplever jo gang på gang besparelser, flytninger og strukturelle ændringer, der øger arbejdspresset. Hvis effektiviteten i den situation er dalet, er det da de ansvarlige chefers og i nogle tilfælde politikeres skyld.

Læs også: Arbejdsmarkedsforsker: Billede af sovende statsansatte er en fornærmelse

Til grin for egne penge

Aftalen om projekt ’Tillid og samarbejde’ er lige som aftalen fra OK15 om et rejsehold til gavn for det psykiske arbejdsmiljø betalt med overenskomstkroner. Penge, som medlemmerne ellers kunne have fået som lønstigning. 

- Vi føler os til grin for vores egne penge. Nu oplever vi både tyveri af fridage ved højlys dag og benspænd i form af småforhindringer og bureaukrati, som bliver lagt ned over de enkelte arbejdspladser. Og vi ved, at ledelse og tillidsrepræsentanter på statens arbejdspladser kunne løse mange problemer lokalt, hvis de havde råderummet. Det er på ingen måde god arbejdsgiveradfærd, siger Rita Bundgaard. 

Ignorerer aftaler og udhuler lønnen

Også når de gælder de lokale forhandlinger om ny løn på arbejdspladserne forsøger arbejdsgiverne efter Rita Bundgaards opfattelse at omgå den aftale, der er indgået med de faglige organisationer. 

- Aftalen om ny løn fastslår fx, at arbejdsgiverne ikke må lave retningslinjer for, hvordan tillæggene skal udbetales. Men så kalder de det bare ’sigtelinjer’ i stedet for retningslinjer – og prøver på den måde at sikre, at ny løn kun bliver givet i form af engangsvederlag. Det udhuler medarbejdernes løn og er imod ånden i aftalen. Det er dårlig stil at arbejde på den måde inden for den danske model, siger Rita Bundgaard.

- Hvis man uden præcise kriterier eller konkrete eksempler kan slå fast, at hver 10. er ’low performer’, så må det vel også gælde lederne?

I februar forsøgte Moderniseringsstyrelsen fra den ene dag til den anden at ændre helt grundlæggende ved de statsansattes ansættelse ved at give dem flyttepligt. En ændring som Rita Bundgaard kaldte et frontalangreb på de statsansatte og manglende respekt for den danske model.

Læs også: HK: Staten i frontalangreb på statsansatte  

Dengang viste det sig, at Moderniseringsstyrelsens tilgang ikke var regeringens politik, og cirkulæret blev trukket tilbage efter få dage. Nu ønsker HK Stat og de andre faglige organisationer igen at høre, om Finansministeriets syn på de ansatte og tyveri af fridage er regeringens politik.

CFU har derfor bedt finansminister Claus Hjort Frederiksen om et møde om Moderniseringsstyrelsen fremfærd, fortæller Rita Bundgaard.

Læs på dr.dk: Staten jagter 'dovne' ansatte

Hør og se Rita Bundgaard om 'low performers' i P1 Morgen og DR2 Morgen

Du kan også følge debatten på HK Stats Facebook-side

1 Kommentarer


Kirsa Sørensen

31 oktober 2016 11.30

Tak Rita, du gør et kæmpe stykke arbejde for os (o;
"Kæmp for alt hvad du har kært"


Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk