HK.dk logo

HK Handels Beretning 2016

31. oktober 2016  |  HK Handel

HK Handels beretning 2016 er godkendt.

Vi lever i en omskiftelig tid.

• Der stilles krav om nye kompetencer
• Ny teknologi giver nye muligheder
• Ny teknologi skaber nye virksomheder, og forandrer de virksomheder, vi er ansat på
• Ny teknologi forandrer vore jobs
• Ny teknologi betyder, at nogle af vores jobs forsvinder – og at nye jobs vil opstå


Det er den virkelighed, vi befinder os i.

Og det er den virkelighed, som vi på denne kongres skal forholde os til.


Når verden omkring os forandres, så må HK HANDEL følge med. Hvis vi fortsat skal vælges til som et

• troværdigt
• interessant
• værdiskabende
• og handlekraftigt fællesskab.

Det fællesskab skal vi være sammen om at skabe.

Fundamentet er lagt for, at HK HANDEL - også i tiden fremover - kan være det fællesskab, som medarbejdere på Handels området vil vælge til.

Et fællesskab, som de kan gøre til deres fællesskab.

Så hvert enkelt medlem, på bedste vis, kan tackle de forandringer og udfordringer, der ligger foran dem i arbejdslivet.

Men vi skal også forstå, at udnytte og bruge de muligheder, vores omskiftelige tid giver os.

HK HANDEL har taget hul på de udfordringer, som tiden giver os, - og vi har derfor været igennem en periode med forandringer.

Forandringer, der er nødvendige, for at vi kan være det fællesskab, som fremover vælges til.

På den vis er HK HANDEL helt i takt med tiden.

Men lad os til at starte med skrue tiden tilbage til 2012. Da vi senest holdt kongres i HK HANDEL.

På den kongres stod vi over for nogle store udfordringer.

Lad mig bare nævne følgende:

• Vores medlemstal var i frit fald
• Vores økonomi skrantede
• Vores kommunikation udnyttede ikke tidens teknologiske muligheder
• Vi var nødt til at gøre noget mere - og noget andet end hidtil
• Vi havde behov for nye kvalifikationer i alle dele af vores organisation


HK HANDELs bestyrelse har derfor haft masser af overvejelser, der skulle gøres - og masser af beslutninger, der skulle træffes i de første måneder efter vores seneste kongres.


Den største udfordring var faldet i medlemstallet.

Som det fremgår af den skriftlige beretning, side 34 - så mistede HK HANDEL knap 27.000 medlemmer i den kongresperiode, der lå forud for denne.

Det var derfor afgørende vigtigt, at vi fik gjort op med den måde, vi lavede fagligt arbejde på.

At vi gjorde noget andet - og noget mere - end det, vi plejede at gøre.

Ud over medlemstallet, så faldt også antallet af valgte TR, antallet af AMR og antallet af overenskomstdækkede medlemmer.

Svaret på den udfordring blev at etablere den organiserende fagforening.

En organiserende fagforening, der med udgangspunkt i lokale fællesskaber på arbejdspladsen kan skabe ejerskab og engagement på arbejdspladsen, og involvere vores medlemmer i det faglige arbejde.

Kort sagt - at give fagforeningen tilbage til medlemmerne.

Den organiserende fagforening er hverken raketvidenskab eller en akademisk udviklet forretningsstrategi.

Det handler slet og ret bare om, at flytte det faglige arbejde ud på arbejdspladserne. Dér, hvor det hører hjemme.

Mere indviklet er den organiserende fagforening såmænd ikke.

At træffe den beslutning var ikke så svær. Men beslutningen alene gør det jo ikke.

Det nytter ikke noget, at beslutte en faglig strategi, hvis der ikke samtidig sættes penge og medarbejderressourcer ind på at iværksætte og forfølge strategien.

Vi besluttede derfor, at vi i de kommende fire år ville afsætte henholdsvis 10, 15, 20 og afsluttende med 25 procent af HK HANDELs økonomi til at understøtte den faglige strategi.

Det løfte har vi holdt.

Samtidig vidste vi, at der var behov for ny viden og nye kvalifikationer i HK HANDEL- til at understøtte vores faglige strategi.

Der var samtidigt et behov for, at vi gjorde op med den måde, vi tilrettelagde og udførte det faglige arbejde på.

Vi har - kort sagt - måttet gentænke den måde, vi laver fagligt arbejde på i alle dele af HK HANDEL.

Og vi har måttet gentænke den måde, vi leder indsatsen på, så vi sikrer, at målene nås.


Heldigvis var der inspiration at hente i vores internationale samarbejde.
For vi er ikke alene om at have udfordringer med den faglige organisering i en omskiftelig tid.

Så vi fik megen nyttig viden fra en række af vore søsterforbund ude i verden, der alle har samme udfordringer som os, og som havde gode råd og dyrekøbte erfaringer at øse af.

Det lykkedes os at samle alle disse forbund til en konference på LO-skolen i foråret 2014.

Her fik vi gennem tre dage drøftet vores fælles udfordringer, og måden vi håndterer dem på.

Jeg vil gerne sige tak for dette betydelige bidrag til at udvikle den organiserende fagforening i HK HANDEL.

Som jeg har nævnt - var der behov for at gøre noget andet og noget mere, end vi plejede at gøre.

Der var behov for nye kvalifikationer hos ledelse, der var behov for nye kvalifikationer hos medarbejdere og der var behov for nye kvalifikationer hos tillidsvalgte, når Den Organiserende Fagforening skulle rulles i gang.

Vi har derfor investeret store beløb i uddannelse af ledere, medarbejdere og tillidsvalgte i HK HANDEL i de seneste år.

Vi har tilpasset vores grunduddannelse til den nye faglige strategi.

Og vi har gjort vi op med tidligere tiders rigide regler om, at kursushold skulle bestå af mindst 12 deltagere, og at kurser skulle have en bestemt form og afholdes efter bestemte regler.

Den indsats er vi lykkedes godt med.

Vi har haft et rekord stort antal tillidsvalgte på kursus. 469 kursister deltaget i vore kurser i kongresperioden.

Det er dobbelt så mange, som vi plejer at have.

Vi er glade for, at der er taget så godt imod den nye grunduddannelse.

Men det, vi er allermest glade for er - at vi kan se på aktiviteten på mange arbejdspladser, at vore tillidsvalgte får god inspiration med sig hjem.

Dét er jo selve formålet med uddannelsen.

Det store fald i medlemstallet i den forrige kongresperiode, betød også store økonomiske udfordringer for HK HANDEL, da vi tog hul på denne kongresperiode.

Vi stod således med et budget, der viste et underskud på godt 4 millioner kroner for 2013, da vi skulle i gang med arbejdet.

Men udfordringen bestod nu ikke blot i at finde besparelser, der svarede til det budgetterede underskud.
Vi skulle også at finde økonomi til at drive den organiserende fagforening for.

Derfor har det været nødvendigt i den seneste periode, at forandre vores organisation, såvel i forhold til vores medarbejdersammensætning, i forhold til vores økonomifordeling og i forhold til vores måde at drive fagligt arbejde på.

I dag står vi med et HK HANDEL, der er en organiserende fagforening.



Vores kommunikation, trængte også til et service eftersyn.

Vi brugte ikke i tilstrækkeligt omfang de nye kommunikationsværktøjer, der var til rådighed.

Og vi var ikke i tilstrækkeligt omfang til stede på de sociale medier.

Derfor valgte vi, at gå fra trykt til elektronisk kommunikation.

Den overgang er beskrevet i den skriftlige beretning på side 41.

Dét, der er vores fokus i omlægningen af kommunikationen, det er:

• at vores medlemmer får den information, der relevant for dem
• at informationen gives, hvor og når vore medlemmer har brug for den
• at vi kan segmentere information på branche og virksomhedsniveau
• at vores medlemmer har mulighed for at interagere i kommunikationen
• at vores kommunikation understøtter Den Organiserende Fagforening


Vi kan konstatere, at flere læser vores information nu end før.

Og vi er gået fra godt 1.500 følgere på Facebook til knap 23.000 i denne kongresperiode.

Dermed er vi den sektor i HK, der har flest følgere på Facebook, både målt i antal, og målt per medlem.

Det er vi godt tilfredse med.

Men det vi er allermest glade for - det er at:

• vi har nogle meget aktive følgere på Facebook
• de er rigtig gode til at dele historier
• og de er rigtig gode til at kommentere det, der slås op på Facebook

Så bliv endelig ved med det.


Så der har været mange store beslutninger, der skulle træffes i denne periode.

De beslutninger har bestyrelsen truffet.

Nogle af beslutningerne har været modige, og ikke alle steder i organisationen, er der taget mod de nye beslutninger med kyshånd.


Jeg synes, det er interessant, at netop vi i HK, der bryster os af at være en moderne og progressiv faglig organisation, en organisation der gerne skal være:

• fyldt med engagerede, dygtige, og dynamiske medarbejdere

• fyldt med indsigtsfulde, visionære og handlekraftige ledere.

At det tilsyneladende er så svært, når krav om forandringer skal ske hos os, når vi ønsker:

• Ny organisering af arbejdet
• Nye metoder at arbejde med
• At indsatsen vurderes og følges op.
• At målene skal nås
• At ledelsesstrukturen ændres

Men jeg må bare konstatere:

I alle dele af HK HANDEL, og i alle dele af HK og fagbevægelsen i øvrigt, vil tiden fremover indebære forandringer.

Og de forandringer vil komme hurtigere, være mere omfattende og ske hyppigere, end vi har været vant til.

De forandringer skal vi alle være klar til at møde.


Lad os så kigge lidt på, hvordan det er gået med den organiserende fagforening.

Vi har i den skriftlige beretning på siderne 6 – 17 beskrevet, hvordan det er gået med den organiserende fagforening.

Herunder også de måltal, der er opnået - i forhold til de mål, der var opstillet for den organiserende fagforening.

Når det handler om vores medlemstal, så er vi lykkedes med bremse medlemstilbagegangen i forhold til den forrige periode.

Det er jo godt. Det er bare ikke godt nok.

Vi har nok fået proppet hullet lidt til, men det siver fortsat fra bunden af karret.

Det skal jeg vende tilbage til om lidt.

Der er fortsat tilbagegang i antallet af AMR. Det er ikke godt nok.

Når tilbagegangen i nogle afdelinger kan synes uforholdsmæssigt stor, så kan årsagen være, at der netop i de afdelinger er ryddet op i registreringerne af AMR.

Så man alene har registreret de, der rent faktisk er valgt og fungerer som AMR.

I øvrigt ganske som HK HANDELs bestyrelse har besluttet det.

Lad mig komme med et lille velment og i øvrigt helt venskabeligt råd til de afdelinger, der ikke endnu har ryddet op i tallene:

Se og få det gjort.

For når vi når frem til 1. januar 2017, så låser vi tallet, og så er det det tal, man bliver målt på i den kommende periode.

Og starter man det nye år med for høje tal i forhold til realiteterne. Ja, så er man allerede lidt bagud på point, når året går i gang!

Vi har til gengæld nået målet for antallet af overenskomstdækkede medlemmer. Det er meget tilfredsstillende.

Vi har som nævnt oplevet en tilbagegang i medlemstallet.

Men vi har alligevel nået en stigning i antallet af overenskomstdækkede medlemmer.

Og der er ikke bare tale om en stigning i dækningsgraden.

Der er også tale om en stigning i antallet af medlemmer, der er omfattet af en af vores kollektive overenskomster.

Dét er et flot resultat.


En anden glædelig udvikling er, at vi i dag er flere TR i HK HANDEL, end vi var for fire år siden.

Her har vi også nået vores mål. Det er er meget tilfredsstillende.

Det fremgår på side 7 i den skriftlige beretning, at vi skal vælge cirka 50 nye TR om året, blot for at holde balance i antallet af TR i HK HANDEL.

Så det er en meget flot indsats, som alle dele af HK HANDELs organisation har deltaget i.

Og det er også et håndgribeligt bevis på, at den organiserende fagforening virker.

Jeg lovede at vende tilbage til medlemsudviklingen, og det gør jeg så nu:

Når vi kigger på udviklingen i medlemstallet - så fremgår det af den skriftlige beretning på siderne 10, 11 og 34.

Det fremgår både, hvordan det er gået HK HANDEL som helhed – og hvordan det er gået den enkelte afdeling.

Dermed kan hver enkelt af jer selv danne sig et overblik over, hvor det er gået bedst, og hvor der er mest plads til forbedring.

Jeg har jo af og til fået fortalt, at man her i HK ikke må fremhæve den ene afdeling frem for den anden.

Hverken for det gode – og da slet ikke for det mindre gode.

Men det gør jeg nu alligevel.

Hvis alle afdelinger i HK HANDEL havde performet lige så godt, som den afdeling, der har gjort det bedst i kongresperioden, så havde vi været 2.362 flere kontingentbetalende medlemmer i HK HANDEL i dag.

2.362 flere kontingentbetalende medlemmer.

Og hvis alle afdelinger havde haft den samme udvikling i antallet af TR - i denne kongresperiode, som den afdeling, der har gjort det bedst - så havde vi været mere end 400 TR i HK HANDEL i dag.

Jeg tror grundlæggende på, at det, der virker godt ét sted i landet – også virker godt andre steder i landet.

Så det er tilladt at lade sig inspirere.

Men lad mig under alle omstændigheder, slå fast:

• at den organiserende fagforening virker
• at den organiserende fagforening er kommet for at blive
• at vi i fremover skal arbejde endnu mere med organisering
• at vi i den kommende periode vil have endnu mere fokus på dét, der virker, og dét der ikke virker.
• og at vi fremover vil have endnu mere fokus på indsatsen, på vores mål og på at nå målene.


Og medlemmerne – de synes godt om den organiserende fagforening.

Hvis vi kigger på de medlemsmålinger, der er foretaget i HK HANDEL i perioden - så er vi gået markant frem på alle parametre.
Og vi ligger i top i HK på tre ud af de fire områder, der er målt på.

Det fjerde område, det klarer vi i den kommende periode.

Målingerne er gengivet på side 36 og 37 i den skriftlige beretning.



Vi er en del af det hele - HK HANDEL, HK, LO og UNI.

Vores fællesskab og de fællesskaber vi er med - i forandres og udvikles.

Det sker i takt med, at den verden vi er en del af - forandrer og udvikler sig.

Vi skal i den kommende periode vurdere, om vi har mere tilfælles med

• butiksbageren
• butiksslagteren
• frisøren
• 3F´eren på lageret
• chaufføren
• og IT supporteren


- end vi har med jobformidleren på jobcentret i kommunen og den kontorfuldmægtige i Finansministeriet.

Vi skal i den kommende periode vurdere, om vi kan finde et forhandlingsfællesskab for vores overenskomster, der er bedre og stærkere end det, vi har i dag.

Det er vigtige beslutninger, der skal overvejes grundigt.

Men det er overvejelser, vi er nødt til at gøre os - hvis vi fortsat vil udgøre et stærkt og handlekraftigt fællesskab, som nye generationer af kolleger vælger til.

Det skal i den kommende periode også vurderes, om vi skal samle kræfterne i én hovedorganisation.

Hvor LO og FTF smeltes sammen til en større, stærkere og mere slagkraftig hovedorganisation. Med plads og identitet både for den timelønnede og for funktionæren.

Spørgsmålet om en samlet hovedorganisation er sikkert ikke en diskussion, der optager meget af tiden i snakken på arbejdspladserne.

Det kan lyde som en diskussion for feinschmeckere.

Men når vi i HK HANDEL støtter ideen om en samlet hovedorganisation, så er det ikke af feinschmecker-grunde, så er det ganske enkelt realpolitik.

Vi tror på:

At der er behov for større sammenhold og et stærkere tværfagligt fællesskab, hvis vores grundlæggende rettigheder fremover skal sikres

Derfor støtter HK HANDEL bestræbelserne på at samle kræfterne i én fælles hovedorganisation.





I en verden, der globaliseres, og hvor hele verden er blevet vores markedsplads.

I en verden, hvor det er lige så naturligt at handle i Amazon, som det er at handle i Bog & idé.

I en verden hvor konkurrencen mellem virksomheder globaliseres.

Og i en verden, hvor flere og flere beslutninger ikke bare træffes af os i Danmark.

Der er det helt nødvendigt, at vi samarbejder - både på nordisk, på europæisk og på globalt plan.

Vi har et godt og stærkt samarbejde med vores nordiske søsterforbund.

Vi arbejder især sammen om at forsvare vores aftalemodel.

Den aftalemodel - hvor vilkårene på arbejdsmarkedet reguleres af overenskomster indgået mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

Det er det, vi kalder den danske model.

I Sverige kalder de det den svenske model

I Norge kalder de det den norske model.

Så kan I sikkert regne ud, hvad de kalder modellen i Finland og på Island.

Lad os derfor bare kalde det den nordiske model.

Det er en model, vi misundes for verden over.

Det er en model, som der hvert år rejser mange kloge mennesker til Norden for at studere.

For det er en model, der virker.

Og den virker godt.

Men modellen er under pres, fordi man i en lang række af de øvrige EU-lande regulerer løn, arbejdstid og øvrige arbejdsforhold i lovgivningen.

Derfor er der brug for et stærkt nordisk fællesskab, når vi mødes i vores internationale samarbejdsorganisation, og drøfter EU-direktiver.
EU direktiver der også rækker ind over lønmodtagerinteresser og det sociale område i Europa.

Jeg vil gerne i dag, kvittere vore nordiske kolleger for det stærke samarbejde vi har.

Det er et samarbejde, vi er glade for at være en del af.


Vi mødes i vores internationale samarbejde både på europæisk og globalt plan.

Vi diskuterer grundlæggende lønmodtagerrettigheder, vi diskuterer grundlæggende menneskerettigheder. Og vi diskuterer behovet for organisering og en stærk fagbevægelse i alle lande.

Og det kan godt ske – at vi her i Danmark synes, der er mange udfordringer i det faglige arbejde.

Men det er intet at regne for, hvilke udfordringer, der er andre steder i verden for det faglige arbejde.

Vi har hvert år kolleger, der fængsles – eller kolleger, der slås ihjel - alene af den grund, at de er fagligt aktive.

Der er derfor behov for et stærkt fællesskab og en stærk solidaritet også internationalt.

I HK HANDEL viser vi den solidaritet – både ved at bidrage til UNI´s organiserings fond, og ved at støtte enkeltstående projekter.

I denne kongresperiode har vi støttet et organiseringsprojekt i Peru.

Peru havde oprindeligt en veludviklet fagbevægelse, hvor der var en høj organiseringsgrad – og relativ gode løn- og arbejdsvilkår. Og det var et trygt land at leve i.

Men en langvarig konflikt med en maoistisk oprørsbevægelse banede vejen for Alberto Fujimori.

Han var en stærkt højreorienteret præsident, som med hård hånd slog ned på fagbevægelse, politiske modstandere og knægtede de grundlæggende menneskerettigheder.

Efter 10 år ved magten valgte Alberto Fujimori at gå i eksil - og senere blev han idømt en længere fængselsstraf for at have krænket menneskerettighederne.

I de seneste år er en række multinationale selskaber rykket ind i Peru – blandt andet amerikanske Walmart.

Der er derfor brug for at samle butiksansatte i Peru i en fagforening.

HK HANDEL fik for tre år siden en henvendelse fra UNI om at støtte opbygningen af denne fagforening for butiksansatte i Peru.

Det sagde vi ja til, og vi har igennem de seneste tre år støttet UNI´s arbejde i Peru.

Vores kolleger fra Peru kunne desværre ikke være her i dag, men de har sendt os denne video om indsatsen:

Se videon her (Åbner i nyt vindue)

Vi lever i en omskiftelig tid.

Ny teknologi bliver stadig smartere, hurtigere og billigere.

• Det giver os nye og andre muligheder
• Det giver os nye og andre udfordringer
• Det giver kunderne nye og andre muligheder for at vælge hvor, hvordan og hvornår varerne skal købes og leveres
• Det giver producenter mulighed for at sælge direkte til forbrugerne.
• Virksomheder opstår, virksomheder forandres og virksomheder forsvinder.
• Det samme gør vores jobs.
• Det kræver ny viden og nye kvalifikationer hos os.


Vi kan ikke bekæmpe den nye teknologi. Det er ikke en udvikling, vi kan gå imod.

Det skal vi heller ikke.

Vi skal i stedet kigge på, hvordan vi kan udvikle os - og vores fag.

Vi skal være er klar - både når vores virksomheder og jobs forandrer sig – og når der skabes nye jobs.

Det er os, der skal kræve de nye jobs.

Gør vi ikke det, er der bare nogle andre, der gør det.


E-handlen udvikler sig med stigende hast.

De seneste fem år er E-handel i Danmark steget med 70%.

Det forventes, at E-handel vil fordobles i tiden frem mod 2020.

Det anslås, at vi kommer til at handle for mere end 100 milliarder kroner på nettet i 2016.

Det er en stigning på 15 procent i forhold til sidste år.

Den udvikling sker samtidigt med, at omsætningen i den traditionelle detailhandel falder.

Så der er absolut grund til have fokus på E-handel, og på E-handelsvirksomhederne.

Vi skal derfor prioritere dette område højt, både i forhold til vores faglige arbejde - og i forhold til det indhold, vi har på vores uddannelser.

Det gælder såvel grunduddannelserne – som de tilbud, der ligger i efteruddannelserne.



Når vi handler på nettet, så er det ikke kun danske virksomheder, vi handler med.

Cirka en 1/3 af det vi køber på nettet, køber vi i udlandet.

Og når vi handler på nettet, så udgør rejser, flybilletter og hoteller mere end halvdelen af al E-handel.

Faktisk så handler 80 procent af alle rejsebranchens kunder på nettet.

Dernæst følger oplevelser som eks. biograf-, koncert og teater billetter.

Hvis vi ser på, hvad det så er for varer - vi køber på nettet, så er det især

• tøj
• sko
• elektronik
• og bøger


Og vi er gode til at handle på nettet i Danmark.

Faktisk har næsten 80% af os handlet på nettet indenfor det sidste halve år.

Det er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet i EU.

Så E-handel er kommet for at blive.

Der bliver mere af det.

Vi kan handle, når vi vil, - og hvor vi vil.

Vi kan forholdsvis enkelt sammenligne priser og produkter.

Og når kunderne dukker op i vores butikker, så kender de ofte allerede valgmulighederne, priserne og produkterne.

Det stiller nye krav til os, og det stiller nye krav til vores fag.


Heldigvis kommer danskerne stadig i butikkerne.

Vi er faktisk blandt de i Europa, der kommer allermest i butikkerne.

Så kunderne er der.

Til gengæld er de danske kunder de kunder i Europa, der er allermest utilfredse med den oplevelse de får, - når de kommer i butikkerne.
Det skal der laves om på.

Skal vi fastholde kunderne og salget i butikkerne, så skal der ske noget andet og noget mere, end det kunderne oplever i dag.

Kunderne ønsker mere service, - mere og bedre rådgivning - og flere oplevelser.

Og det gør de uanset om de shopper dagligvarer – eller udvalgsvarer.


For dagligvarehandlen drejer det sig om, at vi kort og godt skal gøre det mere sexet at sælge leverpostej.

Vi skal gøre det ligeså nærværende og interessant at sælge dagligvarer, som det er at sælge tøj, møbler og smykker.

• Vi skal udvikle vores fag
• Vi skal udvikle os selv
• Vi skal udvikle vores jobs
• Vi skal skabe omsætning i vore virksomheder

Og vi skal kræve den tid, der skal til, for at vi kan uddannes og udvikles til at varetage de nye jobs.

I vores overenskomster har vi ikke bare ret – men også pligt til at uddanne os.

Vi har faktisk ret til mindst to ugers uddannelse om året alle sammen.

Og op til fem uger om året, hvis vi skal opkvalificeres til faglært niveau.

Det skal vi udnytte.

Her for et stykke tid siden var jeg oppe forbi SuperBrugsen i Gilleleje, og mødte vores TR, Stine.

Stine fortalte, at hun netop sammen med en kollega havde brugt sin ret til selvvalgt uddannelse til at tage på vingårdsbesøg for at besøge en af de vinleverandører, der leverer noget af den vin, som SuperBrugsen i Gilleje sælger.

Forleden mødte jeg Anita i HK Sjælland. Anita er TR i SuperBrugsen i Vig.

Anita har brugt sin selvvalgte uddannelse til at tage et buskørekort.

Jeg synes, både Stine og Anita er gode eksempler.

Gode eksempler på dét, at udnytte retten til selvvalgt uddannelse.

Både når det handler om at dygtiggøre sig inden for sit fag - men også når det handler om få nogle nye kompetencer, der ligger udenfor faget.

Og når vi i overenskomsten har valgt at bruge terminologien selvvalgt uddannelse, så er det nøje valgt.

For der er tale om uddannelse, som man selv vælger, og der er tale om de kvalifikationer, man selv synes, man skal tilegne sig.

Der er ikke tale om den uddannelse, arbejdsgiveren synes, vi skal have.

Hvis arbejdsgiveren har ønsker om særlige kvalifikationer hos os, så står det dem jo frit for, at sende os på yderligere uddannelse i arbejdstiden.


E-Handel er opstået på baggrund af ny teknologi og de nye muligheder, det har givet os.

Og netop udvikling af ny teknologi vil være det, der har størst indflydelse på vores arbejdsliv i de kommende år.

Hvem ville for 10 år siden have troet, at kunder selv vil skanne deres varer ind - og ligefrem stå i kø for at gøre det?

Men det er jo sådan, det foregår i dag.

Den udvikling vil fortsætte.

Det vil blive reglen, at kunderne selv sørger for kassebetjening og betaling – og det vil ske på nye og mere avancerede måder end i dag.

Og det vil ske i alle typer butikker.

Udviklingen er i gang

• Coop har netop lanceret en ny betalingsapp
• Bankerne er ved at samles omkring en fælles mobilbetalingsløsning
• Og teknologien vil gøre kassebetjening helt overflødig inden for få år

Vores kunder vil de vil kræve - og de vil få helt nye muligheder for:

• Produktindsigt
• Produktion
• Service
• Købsoplevelser

Hvis de vel og mærke skal komme i vore butikker.


Et af de hurtigst voksende markeder inden for detailhandel i USA, er kundernes ønsker om:

• Kendskab til varens oprindelse
• Kendskab til varens produktion, og om det er sket under bæredygtige forhold. Både miljømæssigt og i forhold til medarbejderes vilkår
• Mere økologi
• Lokalt producerede varer.









Whole Foods i USA er en af de dagligvarekæder, der er dygtige på dette felt.

Whole Foods i Brooklyn har indrettet et gartneri på toppen af deres varehus, hvor man dyrker lokale grønsager, der sælges i butikken.

Man sælger honning, der er produceret fra bistader på bydelens højhuse.

Og man sælger fortrinsvis produkter, der er produceret i Brooklyn og på landbrugene på Long Island.

Men vi kan også være med på det koncept herhjemme.

Købmandsbutikken Landmad, har nu 10 butikker.

Landmad er bygget op som en gammel købmandsbutik og satser på lokalt producerede økologiske varer.

Landmad forventer at have åbnet 50 butikker inden 2020.

Den tendens vil i øvrigt brede sig til andre områder end dagligvarehandel.



Jeg havde fornøjelsen for godt et år siden – i øvrigt sammen med Lasse, der formand for Landsklubben Dansk Supermarked - at besøge Dansk Supermarkeds nye højlager i Årslev.

53.000 kvadratmeter under tag.

Plads til 115.000 paller med nonfood til Bilka, Føtex og A-Z varehusene.

Alt dette betjent af robotkraner, og den nyeste teknologi, samt forholdsvis få fastansatte medarbejdere - og et betydeligt antal vikaransatte medarbejdere fra fortrinsvis Polen og Rumænien.






Og lad mig bare slå fast, at udenlandsk arbejdskraft på lagre, på kontorer og i butikker

• De ER vores kolleger
• De SKAL med i vores fællesskab
• For det er OS, der skal fortælle dem, hvilke regler, der er gældende på det danske arbejdsmarked
• Og det er OS, der skal sikre, at de ikke bliver snydt.

For gør vi ikke det, så BLIVER de snydt – det viser sagerne fra byggepladser og Metrobyggeriet.

Og det skulle undre mig meget, om ikke også vore udenlandske kolleger bliver snydt på lagrene rundt omkring.

Det er klart, at hvis VI accepterer, at vore udenlandske kolleger snydes for vore velerhvervede rettigheder, så underminerer vi også vores egne vilkår.

Og så vi får dermed svært ved at fastholde og udvikle vore egne jobs.

Så vore udenlandske kolleger – vikarer eller ikke vikarer - er meget velkomne i vores fællesskab. Sammen er du stærkere.

Og det kan lykkes, at invitere vore udenlandske kolleger med i fællesskabet.

Vi skal bare lære, at det organiseringsarbejde skal gribes lidt anderledes an.

Eksempelvis er vi lykkedes med at organisere vore udenlandske kolleger på Dansk Supermarkeds kølelager i Vejle.

Og ikke bare er vore udenlandske kolleger organiserede. Vi har også fået valgt en tillidsrepræsentant med rumænsk baggrund.

Se, det er endnu en organiseringsindsats, der viser, at organiseringsmodellen virker.

Men tilbage til den nye teknologi.

Dansk Supermarkeds højlager i Årslev er et godt eksempel på den teknologi, der vinder indpas og indføres på vores arbejdspladser.

Den stiller nye krav til os, og de arbejdspladser som vi er på, og den forandrer
vore job.

Og den stiller nye krav til den måde, vi skal lave fagligt arbejde på, og til os som organisation.


Distributionsenhederne – logistikken i varernes vej fra producent til forbruger er en ny kampplads for den teknologiske udvikling.

Netop nu er der to hovedtendenser i den udvikling.

Den ene er, at varerne leveres direkte hjem til kundens adresse.

Den anden er, at varerne leveres til såkaldte pickup-points, hvor kunderne henter varerne.

Hvis man ønsker at levere varer hjem til kunderne, så kræver det, at kunden skal være hjemme på et bestemt tidspunkt.

Det er ikke alle kunder, der finder det belejligt.

Derfor vælger flere kunder i dag selv at afhente varerne på et pickup-point - enten udleveret personligt – eller i et skab, som kunden har fået en engangskode til.



Men måske skal vi fremover slet ikke skal starte bilen for at hente vores varer.

Måske det klares af ubemandede droner.

I staten Virginia i USA har man tilladt levering af medicin til landområder med droner.

I New Zealand er det pizza´erne fra Domino´s, der leveres af droner.

Og en af verdens største e-handelsvirksomheder – Amazon - tester dronelevering i USA, England, Israel og Østrig.

Vi vil også få mulighed for, at vi kan få varerne leveret af et førerløst køretøj. Der kommer, når vi har tastet en kode, der viser, at vi er hjemme til at tage imod.

De førerløse køretøjer er på vej til os.

De testes netop nu i Washington, Canberra, Berlin og i Aars - her i Nordjylland - lige sydvest for Ålborg.

Det eneste, der holder dem fra vejene lige nu er, at de fleste lande har en færdselslovgivning, der ikke tillader førerløse køretøjer på offentlig vej.

Men mon ikke den lovgivning ændres?

Fremover kan vi måske få varerne leveret direkte til vores køleskab hjemme i køkkenet.

Det er den mulighed, som den svenske dagligvarekæde, ICA, netop nu tester.

Der installeres en elektronisk lås i hjemmet. Den lås får chaufføren en engangsgode til - og kan på den måde levere varerne direkte i køleskabet.

Så der er en lang række nye tiltag på vej til os. Alle sammen med udgangspunkt i at levere mere service og lettere løsninger for kunderne.

Men det er også løsninger, der vil forandre vores virksomheder og vore job, uanset om vi er ansat i butik, i logistikken, i kvalitetskontrol eller på kontoret.


Et andet nyt fænomen, der er opstået, er deleøkonomi.

Deleøkonomien og de deleøkonomiske platforme er i hastig udvikling, og vil få indflydelse på, hvordan vi kommer til at arbejde.

Når vi eksempelvis fremover har behov for at få bilen lavet. Så kan vi i stedet for at køre bilen til mekanikeren - udbyde opgaven på nettet.

Så kan den enkelte mekaniker byde ind på opgaven - og alt efter opgavens art, tilbyde at foretage reparationen hjemme i carporten.

Der findes i dag en lang række af disse platforme – som i mange tilfælde kun eksisterer virtuelt. Eksempelvis Meploy, Resecond, Go More, men der er mange, mange flere.

Så vi vil opleve en helt ny form for beskæftigelse. Hvor nogle lønmodtagere ikke har en fast arbejdsgiver. Men i stedet har en række opgaver, der løses for forskellige ordregivere.

Dermed er der ikke en egentlig arbejdsgiver – eller en overenskomst, og heller ikke ret til pension, betalt ferie, løn under barsel osv.

Det vil også stille nye krav til HK HANDEL som organisation.

Vi vil nemlig gerne dele – altså dele vores organisation, viden og handlekraft med disse nye kolleger, som kommer til at arbejde freelance.

Ja, jeg har set at nogle kalder det ”digitalt selvstændige” – jeg kalder det nu, at arbejde freelance.

Skal vi være et attraktivt fællesskab for freelancerne, så kræver det, - at vi som organisation er i stand til at løse og håndtere de problemstillinger, som disse medlemmer støder ind i.

Men der er også muligheder i deleøkonomien.

Både for de, der gerne vil løse opgaver for forskellige ordregivere og selv tilrettelægge, hvor meget og hvornår, de arbejder.

Og for kunderne - der får mulighed for at udbyde opgaven til mange - og dermed flere muligheder at vælge imellem.

Men det betyder også nye muligheder for virksomhederne, hvor deleøkonomien betyder, at virksomhederne kan få opgaver løst på en anderledes måde, end de løser dem på i dag.

Hvem ved - måske også HK kan drage nytte af deleøkonomien?

Der er et kodeord for hele den udvikling, der sker på handelsområdet – og det er forandring

Og de forandringer vil komme hurtigere, være mere omfattende og komme med hyppigere frekvens, end det, vi er vant til.

Vores opgave er, at møde forandringerne ved at være omstillingsparate.

Ved at uddanne os - og dermed sikre, at vi har de kvalifikationer, der skal til, for at vi kan få de nye jobs, der vil opstå.

Men det er en udvikling, det er svært at udarbejde en facitliste til.

Til de kommende overenskomstforhandlinger må vi derfor stille de krav, der ruster os bedst muligt til fremtiden.

Og det er klart, at når udfordringer og udvikling sker med stadig større hast, så bør hverken arbejdsgiverside eller lønmodtagerside gå efter en lang overenskomstperiode.


Nu, vi nærmer os overenskomstforhandlingerne, så vil vi ganske som sædvanligt starte med en klagesang fra virksomhederne.

En klagesang om, hvor dårligt det står til med den danske konkurrenceevne, og hvor vanskeligt det er for vore produktionserhverv at konkurrere med udenlandske virksomheder.

Men hvordan står det egentligt til med den danske konkurrenceevne?

Ja, det står faktisk ganske godt til med den danske konkurrenceevne.

Vi ligger nummer 6 målt globalt.

Bare, så det er på plads, inden arbejdsgivernes klagesangskor vokser i styrke.

Men mon ikke det i vores fags fremtid handler mere om at være konkurrencedygtig?

Konkurrencedygtig.

Det ligger jo egentligt i ordet, nemlig det at være dygtig – og dygtig nok - til kunne konkurrere.

Og det vil vi gerne hjælpe med. Det er vi helt indstillet på at drøfte.

Nu har jeg her i den mundtlige beretning nævnt nogle af de store udfordringer, vi vil møde i den kommende tid.

Flere og andre vil komme til.

Jeg har også nævnt, at danske kunder gerne kommer i butikkerne, men samtidig er blandt dem i Europa, der synes allermindst om den oplevelse, de får i butikkerne.

Det vil vi også gerne hjælpe med.

Men hvis vi skal hjælpe med alle disse udfordringer, så er der et krav, vi under alle omstændigheder må stille:

Vi løser ikke detailhandlens udfordringer ved at ansætte flere tilskudsjobbere, børn og unge i butikkerne.

Vi løser ikke udfordringerne for distributionscentrene ved at ansætte vikarer fra Østeuropa som midlertidig arbejdskraft.

Og vi løser ikke udfordringerne for vore handelsvirksomheder - ved at flage jobbene i regnskabsafdelinger, logistik og salgskontorer ud til Polen, Indien eller de baltiske lande.

Vi løser udfordringerne ved at blive dygtigere og dygtigere end dem, vi skal konkurrere med.

Det vil vi gerne samarbejde med virksomhederne om, og det skal vi have fokus på, når overenskomsterne fornyes ved de kommende forhandlinger.



Der er netop på Universitet her i Ålborg udgivet en rapport, hvor det dokumenteres, at antallet af midlertidigt ansatte og ansatte på atypiske vilkår er stigende i Danmark – bl.a. henvises der til udviklingen på HK-området.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi bredt i fagbevægelsen har fokus på antallet af midlertidigt og atypisk ansatte, når vi fornyer overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Så at vi imødegår denne udvikling i fællesskab.

Vi skal i morgen eftermiddag beskæftige os mere detaljeret med de kommende overenskomstforhandlinger, og jeg ser frem til jeres bud på et bedre arbejdsliv for jer og jeres kolleger.



Her den anden dag havde jeg besøg af Carsten.

Carsten er TR på Brdr. Dahl.

Carsten havde taget et par 3F TR med. Det er altid hyggeligt at møde 3F TR fra engroslagrene.

Vi kan sagtens finde plads til dem også i HK HANDEL.

Men det var nu ikke det, Carsten og kollegerne ville tale med mig om. I stedet talte vi tilbagetrækningsalder, seniorordning, og pensionsleverandør.

For som Carsten sagde: ”Per - vi kan jo ikke bare forvente - med vores jobs og den nedslidning, der ligger i vores fag - at vi kan arbejde til vi er 68, 70 eller 72 år.

Vi vil også gerne kunne se frem til et tåleligt seniorliv, inden vi er helt slidt op.”

Carstens henvendelse kom i forlængelse af regeringens 2025 plan, der netop var offentliggjort.

Må jeg i den anledning sige om regeringens 2025 plan, hvor regeringen foreslår:

• Lettelse af topskatten

• Lettelse af beskatningen for aktie- og kapitalindkomst

• Lettelse af beskatning af virksomheder

• Nedsættelse af SU

• En måneds dagpengekarens for nyuddannede

• Lavere børnecheck

• Lavere løn til folk i seniorjobs

• Og at pensionsalderen hæves med yderligere seks måneder.

De små bolsjer, der skal få det hele til at glide ned for os almindelige danskere, det er bl.a. et nyt jobfradrag, der er målrettet de lavest lønnede, og en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i job.

Det forslag har fået mig til at overveje, om årsagen til, at regeringens plan hedder 2025 planen, er - at den alene tilgodeser de 20-25 procent rigeste i Danmark.

Og må jeg lige tilføje -: Kære Lars Løkke, hvis den plan indeholder de udfordringer, du kan få øje på netop nu i Danmark.

Så har du vist mere brug for en førerhund - end en 2025 plan.

• Vi skal ikke have skattelettelser, hverken i bund eller top

• Vi skal ikke lette skatten i virksomhederne

• Vi skal ikke have mindre velfærd

• Vi skal investere i mere velfærd

• Vi har ikke brug for mere ulighed – vi har brug for mere rimelighed

• Vi skal ikke spare på uddannelserne – vi skal investere i uddannelse
• Vi skal investere både i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser
• Vi skal investere i uddannelse til de, der allerede er i job
• Og vi skal investere i uddannelse for de ledige, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet og banker på for at komme ind

Det er det, der er vejen frem mod 2025.


Men lad mig komme tilbage til det, som Carsten kom for at snakke med mig om.

Politikerne har fået sig et nyt mantra, når det handler om tilbagetrækning.

Vi skal alle kunne regne med gennemsnitligt at have 15 år tilbage at leve i, når vi går på pension.

I den nye plan er det så blevet til 14,5 år.

Så noget kan tyde på, at kommende regeringer, så kan skrue ned på den periode i tiden fremover, når vandstanden i statskassen bliver for lav.

Men kan vi nu også regne med, at vi får 14,5 på pension, eller er det også helt ud i det blå?

For hvor lang tid kan vi egentligt regne med at leve?

Det er der naturligvis også nogle kloge folk, der har kigget på.

Og det viser sig - måske ikke overraskende - at de af os, der enten ingen uddannelse har, eller kun har en kort uddannelse.

Vi lever ikke nær så længe, som de, der har en længere uddannelse.

Så uligheden er altså ikke kun en ulighed i uddannelse.

• Det er en ulighed i livsindkomst
• Det er ulighed i pensionsindbetaling
• Og det er ulighed vores levealder.

Så alle os, der ikke har taget en lang teoretisk uddannelse og hævet SU imens – begge dele i øvrigt betalt af samfundet…

Alle os, der enten er gået i lære eller har startet arbejdslivet efter folkeskolen...

Alle os, der bidraget til samfund og virksomheder igennem et langt arbejdsliv…

Det er alle os, der nu skal arbejde længere.

Der er os, Lars Løkke, der sælger dig den bog, du gerne vil læse.

Det er os, der sørger for, at varerne når hjem til dig.

Det er os, der ekspederer dig, når bøffen og rødvinen skal bæres hjem.

Det er os, der sender dig kreditnotaen, hvis du har et jakkesæt, der skal leveres retur.

Det er alle os – ofte med slidsomt, tungt, og ensidigt gentaget arbejde.

Det er alle os, der nu skal arbejde længere for, at vi kan lette skatten for samfundets rigeste.

Lad mig derfor klart fastslå, at en forhøjelse af pensionsalderen, det VAR ikke, det ER ikke – og det BLIVER ikke HK HANDELs politik.

Men det er det, man ender med at få – når regeringen er blå.

Det er det, der ender med at ske, når arbejderne stemmer blåt.


Danmark er nu det land, der har den højeste stigning af ekstremt fattige i Norden.

Danmark er nu det EU-land, der har den højeste pensionsalder, når pensionsreformen er slået fuldt igennem.

Danmark har nu gjort de fattigste danskere så fattige, at mange ikke længere kan blive boende i deres almennyttige boliger.

Vi har et Danmark, hvor uligheden mellem de rigeste og fattigste danskere stiger.

Hvordan har vi nogensinde kunnet lade det komme der til?

Vi bærer alle sammen et ansvar for den udvikling.

Det er vi ganske enkelt nødt til at gøre noget ved.

Jeg ved godt, at HK´s kongres for 15 år siden besluttede, at vi skulle ændre samarbejdet mellem de politiske partier og HK, og måden HK arbejdede politisk på.

Jeg ved også godt, at kongresser aldrig tager fejl.

Så lad mig formulere det på denne måde i stedet:

Det kan godt være, at den beslutning var rigtig dengang.

Men set i perspektivet af, hvad vi har mistet af rettigheder og goder over den periode.

Set i perspektivet af, hvordan vi behandler vore fattigste medborgere, vore syge, vore børn og vore ældre

Alt sammen for at gøre de rige - rigere.

Så synes jeg, det er på tide, at vi vurderer, om den beslutning fortsat er den rigtige.

Jeg tror ikke et øjeblik på, at vi skal arbejde mindre politisk - jeg tror på, at vi skal arbejde mere politisk.

Vi er ganske enkelt nødt til at opprioritere det politiske arbejde.

Vi er nødt til at sikre, at der er afsat ressourcer til arbejdet med de udfordringer, som skal mødes og løses politisk.

Det skal vi gøre, både når det handler om pensionsalder, - muligheder for førtidspension, - som når det handler om ændring af ferielov, funktionærlov eller dagpengeregler.

Vi skal være der, hvor vore medlemmers rettigheder skal sikres - også når det kræver en politisk indsats.

Det har vi beskrevet i det målprogram, der skal behandles senere på kongressen.


Det er klart, at når pensionsalderen sættes op – så må vi også vurdere om den sammensætning og den indbetaling, der er i vores pensionsordning stadig er den rigtige.

Vi må vurdere, om vi skal justere på indholdet i ordningen, og på hvornår og hvordan den kan træde i kraft.

Og da mange os er i et pensionsselskab, der tilsyneladende er mere optaget af store virksomhedskunder – end af store organisationskunder, så skal vi også kigge på, hvem der skal forvalte vores pension.

Mon ikke vi med fordel kan lade flere arbejdsmarkedspensionsselskaber byde ind på opgaven, således at vi sikrer medlemmerne den bedste ordning?

Det er overvejelser, vi vil gøre os i den kommende tid og overvejelser, vi må løse sammen med de, vi indgået ordningerne med.



Vi lever i en omskiftelig tid, ikke bare politisk.

Vi lever i en omskiftelig tid, hvor de store virksomheder er usikre på fremtiden.

Hvor selv virksomheder som H&M er usikre på, hvor de er på markedet om fem år, og om der overhovedet er et marked for dem om 10 år.

Hvor Anders Holch Povlsen, der er direktør for Bestseller-koncernen, investerer trecifrede millionbeløb i e-handelsvirksomhederne Nemlig.com, Asos og Zalando - for at styrke muligheden for, at der et marked for Bestseller de kommende år.

Vi lever i en tid, hvor nogle af de hastigt voksende virksomheder, er virksomheder, der er vokset op med deleøkonomien som kerneområde.

For eksempel en virksomhed som Uber. Uber, der er verdens største taxiselskab – men ikke ejer en bil.

Eller Airbnb. Airbnb, der er verdens største hotelvirksomhed - men ikke ejer et hotelværelse.

Eller Alibaba, der er verdens største detailhandler - men ikke har en eneste vare på lager.

Det forretningsområde vil bare vokse – og vokse på bekostning af traditionelt drevne virksomheder.


Den yngste kundegruppe, der skal handle hos os, er den såkaldte generation Y.

Netop fordi det er den yngste generation af kunder, er det også dem, der er mest fremtid i.

Det er den første generation, der er vokset med mobiltelefonen i hånden og adgang til internettet, når og hvor de ønsker at bruge det.

Mobiltelefonen er det betalingsmiddel der vokser mest netop nu.

Generation Y er en generation, der er vokset op med den livsindstilling, at findes det ikke på mobilen, så findes det nok slet ikke i virkeligheden.

Og det er generationen, der har gjort Facebook til verdens største sociale mødested, og verdens største nyhedsformidler, uden at Facebook ejer et cafébord eller et nyhedsmedie.

Det er den første generation, der vil opleve, at man ikke nødvendigvis sikres den samme indkomst og den samme snorlige karriere, som forældrene har fået.

Men det er de ligeglade med, for de går ikke op i karriere, statussymboler og varige forbrugsgoder på samme måde som tidligere generationer.

De vil gerne dele – og deles.

Dermed er det oplagt, at netop denne generation vil tage deleøkonomien til sig.



Vi lever i en omskiftelig tid, hvor nye virksomheder skyder op og gamle virksomheder, der ikke har formået at omstille sig, lukker ned.

Lad mig bare nævne Fona, Computercity og Metro.

Ligesom virksomhederne vil møde nye krav, ny teknologi og nye kunder, så vil vi i fagbevægelsen blive mødt af nøjagtig de samme udfordringer.

For hvordan varetager vi interesserne for medlemmer, der skifter chefen ud med en app?

Hvordan sikrer vi en tilgængelighed, der matcher de krav, som nye medlemsgrupper stiller?

Hvordan møder vi de krav, som den nye generation stiller til os?

Hvordan skaber vi et fællesskab, der er attraktivt - også for den nye generation?

For fællesskab, det vil de gerne have, den nye generation.

Når bare der er et klart formål med det, og de kan se sig selv i fællesskabet.

Lad mig gentage – findes vi ikke her – så findes vi sikkert slet ikke.

Den udvikling stiller krav til HK.

De fællesskaber, som vi har været en del af indtil nu, er ikke nødvendigvis de fællesskaber, der vil virke i fremtiden.

Vi vil se jobfunktioner og virksomheder smelte sammen, og vi vil have massevis af medlemmer ansat på atypiske vilkår.

Vi skal være synlige, dygtige og kampklar i medlemmernes univers.

Der skal leveres til tiden, og der skal leveres med høj kvalitet.

Matcher det, vi leverer ikke med den pris, vi kræver - så risikerer vi at blive valgt fra.







Og skal vi være en del af det fællesskab, som fremtiden vælger til, så kræver det forandring - også i HK:

Forandring af

• Den måde, som vi løser opgaverne på

• Hvem vi løser opgaverne sammen med

• Hvilke muligheder vi tilbyder

• Samt ikke mindst: Hvor vi skal være, og hvornår vi skal være der.


Vi lever i en omskiftelig tid.

Den tryghed, der engang var i at afslutte sin skolegang, få en læreplads og så ellers bare bruge sit arbejdsliv i det fag, med de arbejdsopgaver og måske i den virksomhed, man var udlært i.

Den tryghed findes ikke mere.

Vi skal i stedet finde tryghed i vores fællesskab og i de muligheder, det giver os.

Vi skal være fælles om at udvikle vores fag.

Vi skal være fælles om at udvikle vores muligheder i faget.

Vi skal være sammen om at udvikle fællesskabet, når kravene til os ændres.

Når en kollega får nej til at bruge den overenskomstmæssige ret til at dygtiggøre sig. Så skal vi i fællesskab kræve, at der på arbejdspladsen laves en aftale, der sikrer, at alle kan få den uddannelse, vi har ret til.

Når arbejdspladsen ikke følger de regler, der skal til, for at vi kan udføre vores arbejde uden risiko for skader og nedslidning.
Så skal vi i fællesskab kræve, at arbejdspladsen indretter arbejdet for alle, så skader og nedslidning undgås.

Når kolleger efter et langt arbejdsliv ikke helt har den styrke og det helbred, der skal til for at kunne arbejde i fuldt omfang.
Så skal vi i fællesskab på arbejdspladsen kræve en aftale, der sikrer, at vores kollega kan få lidt lettere arbejdsopgaver eller gå ned i tid - og dermed fortsat være en del af fællesskabet.

Og når en ny kollega dukker op på arbejdspladsen, så skal den nye kollega bydes velkommen på arbejdspladsen og velkommen ind i vores fællesskab, så vi fastholder og udbygger styrken i vores fællesskab.

Det er det, organisering handler om: Fællesskab, involvering, ejerskab og engagement.


Jeg kan ikke gøre det alene.

HK HANDELs bestyrelse kan ikke gøre det alene

Den enkelte HK-afdeling kan ikke gøre det alene.

Den lokale tillidsrepræsentant, den lokale arbejdsmiljørepræsentant kan ikke gøre det alene.

Men vi kan gøre det sammen, alle sammen – i vores fællesskab HK HANDEL – vi skal gøre det sammen.

Det er det, som der er lagt ind som den røde tråd i det handlingsprogram, vi skal behandle i morgen. Det handlingsprogram håber jeg, I tager godt imod.







Når vi gør tingene sammen, så kan vi lykkes med de initiativer, vi sætter i gang.

Så kan vi tackle de udfordringer, vi møder på vores vej.

Vi kan lykkes med selv det, der på forkant ser umuligt ud.

Og vi kan afvise det, som vi ikke bryder os om.

Vi kan bygge og forme lokale fællesskaber, der er større, stærkere og mere kampklar end i dag.

Og når lokale fællesskaber vokser og gøres stærkere, så bliver også HK HANDEL større og stærkere.

Det kræver, at vi alle deltager, at vi alle gør lidt mere end det, vi gør i dag.

At vi gør det mere målrettet og med mere fokus, og at vi husker at følge op og justere på indsatsen, hvis den ikke virker.

Og når vi gør det – så har vi muligheden for at gøre vores medlemmers arbejdsdag bedre i morgen, end den er i dag.

Og det er lige præcis dét, der både skal bære hver enkelt af os - og bære vores fællesskab - dét, at vores medlemmers arbejdsliv bliver lidt bedre i morgen, end det er i dag.

Den indsats er jeg sikker på, at vi alle sammen vil være med til at yde.

Og vi vil gøre det i fællesskab - med respekt for os selv, med respekt for hinanden - og med respekt for vores fag.

Jeg er stolt over at være en del af det fællesskab - sammen med jer.

Det fællesskab skal vi udbygge og udvikle sammen.

Og med det ønske jeg trygt såvel den mundtlige som den skriftlige beretning til kongressens behandling.

Tak for jeres opmærksomhed. 


HK HANDEL kongres 2016

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk