HK.dk logo

FAGLIGT: Tydelig ledelse og klare værdier gør arbejdslivet lettere

10. november 2016  |  HK Kommunal  |  Chefgruppen  |  Mogens Jepsen

Møde4

Foto: Modelfoto

Børne- og ungeforvaltningen i Middelfart Kommune har indført en ny tænkning og arbejdsmetode, som skaber et arbejdsfællesskab med ledere, der prioriterer og viser retningen. Og medarbejderne oplever, at de har fået beslutningskraften tilbage.

Det nye arbejdsgrundlag ser ikke ud af meget. Halvanden sides tekst. Godt nok tæt skrevet og uden unødig brug af moderne layout-teknikker – fraregnet fede bullets indsat med løs hånd. Men for medarbejdere og ledere i Middelfart Kommune er det sin sparsomhed til trods utrolig meget værd – ja nærmest et lysende pejlemærke i det daglige arbejde.

Jan Henriksen er direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Middelfart Kommune, og han har været med til at indføre arbejdsgrundlaget for sagsbehandlere og ledere. Det startede egentlig med en voldsom budgetoverskridelse for nogle år siden, og så kunne kommunen let have valgt at gå den klassiske vej – nemlig budgetreduktioner, økonomidikteret sagsbehandling og fintmasket kontrol af medarbejdere.

- Men vi valgte en udviklingsdagsorden, hvor vi har defineret, hvad enhver faglig vurdering og beslutning skal tage afsæt i, forklarer Jan Henriksen.

På den måde frisættes sagsbehandlerens faglighed og handlekraft.

Evalueres hvert år

Startskuddet lød på et seminar for et par år siden, hvor medarbejdere og ledere prøvede at definere værdier, som enhver beslutning og vurdering bør tage afsæt i. Her ud fra kunne man skrive arbejdsgrundlaget for afdelingen. Side 1 med værdier og side 2 med konkrete prioriteringer og indsatser. Dokumentet gælder nemlig kun et år ad gangen, for på en årlig temadag tages dokumentet op til revision.

- Det gør vi dels for at justere værdier, dels for at fastsætte de prioriteringer, som medarbejdere skal orientere sig efter for det kommende år, siger Jan Henriksen.

Men dertil kommer en diskussion af, hvad værdierne betyder i konkrete situationer, så medarbejdere og ledere når frem til en fælles forståelse af, hvordan de skal tænke og handle.

Jan Henriksen understreger, at medarbejdere skal kunne formode, hvad vejledningen vil sige – og handle derudfra – uden at skulle ringe hjem til chefen først. Hvis han skal pege på, hvad det er, Middelfart har gjort op med, er det først og fremmest faste standarder og automatreaktioner.

- Vi ønsker ikke, at vores medarbejdere skal arbejde efter firkantede kvalitetsstandarder eller færdige opskrifter på løsninger. Hvis de gør det, så kan de netop ikke finde de greb og løsninger, som giver mening for barnet eller forældrene.

Kollegialt håndslag

Og så kunne det jo lyde som om, at medarbejderne står meget alene i deres beslutninger. Men faktisk forholder det sig lige omvendt.

Arbejdsgrundlaget skal forstås som et kollegialt håndslag mellem ledere og medarbejdere, om at det er den her vej, vi skal. Fællesskabet skal også forstås helt konkret. Ud over temadagen, hvor den årlige fælles forståelse rammes ind, så har de indført en række støttende tiltag i afdelingen.

Fast supervision er én af dem, en koordinerende fagperson en anden, og så har teamlederen overblikket over hvilke sager og problemstillinger, de forskellige sagsbehandlere har været igennem, og når det er aktuelt, bliver en sagsbehandler med særlige erfaringer inddraget i kollegaens tilsvarende komplekse sag.

- Hvis jeg skal pege på det mest revolutionerende, så er det, at vi har etableret et arbejdsfællesskab mellem ledere og medarbejdere, hvor vi er enige om værdier, retning og hvad meningen med vores indsats dybest set skal være. Sagsbehandlerne har beslutningskraften, og ledelsen bakker op om det, siger Jan Henriksen.

Uddrag fra arbejdsgrundlaget for 2015

Værdierne: Vi arbejder relationelt. Det betyder, at både myndighedssagsbehandlere og behandlere skal give familierne en tryghed i, at vi vil hjælpe dem til at skabe forandringer og erkendelse af behovet for hjælp. Vores mål er at være selvforsynende, altså at vi primært bruger kommunens tilbud – og kun i komplekse sager bruger eksterne anbringelsessteder og tilbud. Det er vigtigt for os at søge det gode match mellem fagperson og familie. Forældre har ansvaret for deres børn. Den mest vellykkede indsats over for unge tager afsæt i den unges motivation. Vi insisterer på at tilbyde os i kontakten med den unge.

Prioriteringerne: Vi skal bruge DUBU og Journal Digital til at højne det socialfaglige niveau. Vi indfører DUÅ så vi kan udvide vores viden og erfaringer med evidensbaserede behandlings- programmer. Vi vil have fokus på ændringen i servicelovens §11, så vi kan investere i den tidlige indsats. Vi vil opsøge netværk og erfaringer uden for kommunen. Vi vil arbejde på at få et tættere samarbejde med plejefamilier.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk