Log ind
Log ind med NemID
Du kan altid logge ind med dit NemID. Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med NemID.
Log ind med HK-adgangskode
For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med NemID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.
Problemer med
NemID-login
Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Problemer med
log ind
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Ny regering presser velfærden
29. november 2016 | HK Kommunal | Jens Laursen Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Dårligere offentlig service og tvangsudliciteringer øger uligheden og gavner kun de færreste danskere, mener HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
’For et friere, rigere og trygt Danmark’. Det er titlen på det fundament, Venstre, Liberal Alliance og de Konservative agter at regere Danmark på. Overskriften på regeringsgrundlaget giver ifølge HK Kommunals formand, Bodil Otto, ganske god mening.
- Med den nye regering kan vi se frem til, at nogle bliver både friere, rigere og mere trygge. Det gælder for eksempel de økonomisk set mest velpolstrede danskere. Og så gælder det nogle af de private virksomheder, der forsøger at tjene penge på privatiserede offentlige velfærdsydelser, lyder det fra Bodil Otto.
HK Kommunal-formanden henviser til regeringsgrundlagets ord om, at ’den offentlige sektor skal fylde mindre i fremtiden’. Det kommer blandt andet til udtryk i intentioner om beskæring af overførselsindkomster, skattelettelser og i en stigning i det offentlige forbrug på 0,3 procent.
Offentlig minusvækst
En sådan minimal vækst i det offentlige forbrug betyder ifølge Bodil Otto i den virkelige verden minusvækst og beskæringer på velfærden.
- 0,3 procent er langt fra de 0,6 procent, som ifølge Finansministeriet er den vækst, der er nødvendig bare for at kunne holde trit med udgifterne til et stigende antal ældre medborgere. Velfærden bliver yderligere presset, når regeringen så samtidig skal finde offentlige penge til for eksempel skattelettelser og mere militær, siger Bodil Otto, der med regeringsgrundlaget forudser et mere ulige og usammenhængende Danmark.
Ifølge AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) svarer de 0,3 procent reelt til en besparelse på omkring 14 milliarder kroner i 2025.
Konsekvensen af trepartiregeringens udmeldinger bliver dårligere standarder i det offentlige, forudser Bodil Otto. Hun frygter på den baggrund, at endnu flere vil vælge private løsninger på bekostning af den offentlige velfærd.
- Det er for mig at se en skidt udvikling, for det er på mange måder de fælles løsninger, der binder vores samfund sammen. For regeringen er det derimod en del af målet at lade private firmaer overtage en række velfærdsydelser, siger Bodil Otto.
Private løsninger dumper
HK Kommunals formand henviser til, at regeringen vil konkurrenceudsætte flere velfærdsområder i kommuner og regioner gennem obligatoriske måltal.
- Problemet med sådanne tvangsudliciteringer er, at private løsninger mange steder har vist sig ikke at virke for borgerne i et moderne velfærdssamfund. På områder som for eksempel hjemmepleje og beskæftigelsesindsats har vi gennem de senere år set en række eksempler på, at private har fejlet fuldstændigt, mens andre er gået konkurs, hvorefter den enkelte kommune har skullet løse opgaven med få timers varsel, siger Bodil Otto.
Ny international forskning har derudover vist, at de økonomiske gevinster ved udliciteringer de senere år er svundet ind til næsten ingenting.