Den nye trepartiregering har som et af sine mål, at den offentlige sektor skal fylde mindre i fremtiden. Regeringen har til formålet endda oprettet et helt nyt ministerium for offentlig innovation. Som et af midlerne til nå sit mål vil regeringen, som tidligere omtalt, konkurrenceudsætte flere velfærdsområder, så flere opgaver bliver flyttet fra det offentlige over på private hænder.

Men når offentlige opgaver bliver udliciteret, er der særligt en gruppe, der betaler prisen, nemlig medarbejderne. Mere udlicitering giver nemlig højere arbejdstempo, lavere løn, flere sygedage og lavere jobtilfredshed. Det viser en stor undersøgelse af effekterne ved udlicitering af offentlige opgaver.

Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem KORA, Københavns Universitet og Roskilde Universitet og viser ifølge programleder Ulf Hjelmar fra KORA, at udlicitering oftest fører til forringelser i løn- og arbejdsvilkår.

Færre ansatte – flere korttidskontrakter

Programlederen forklarer, at forskerne har fundet frem til fire forskellige punkter, hvor medarbejderne bliver påvirket af udliciteringen.

- Der er klare indikationer på, at der bliver færre medarbejdere og mindre erfarne medarbejdere. Man ser også en højere grad af korttidskontrakter og mere fleksible arbejdsforhold, siger Ulf Hjelmar til Ugebrevet A4 om det første punkt.

Højere arbejdstempo og dårligere helbred

Dernæst er der ifølge programlederen klare indikationer på forringede arbejdsbetingelser efter udlicitering

- De forværrede arbejdsforhold kommer især til udtryk i form af højere arbejdstempo og højere produktionskrav, men til dels også forhold omkring sygdom og ferie. Enkelte studier har vist, at medarbejdere får flere sygedage og forværret helbred efter udlicitering, siger Ulf Hjelmar til Ugebrevet.

Et lavere lønniveau efter udlicitering og færre goder ud over lønnen er karakteristisk for det tredje punkt, mens punkt fire handler om medarbejdertilfredshed, hvor resultaterne imidlertid ikke er éntydige.