Svaret fra Gitte Strandgaard er enkelt. – Det er vigtigt at forholde sig til, at der foregår noget, der ikke er rart. Det bliver man nødt til at agere på og ikke bare ignorere. I første omgang kan det være en god ide at vende det med en, du har tillid til – eksempelvis en anden tillidsvalgt, så du får flere nuancer med i dine overvejelser om, hvad der foregår, siger hun og forsætter:

– Og så skal du handle. Det gør du ved at spørge ind til, hvad der foregår – i situationen. Du kan stille og roligt spørge ”Hvad handler det her om? ” Mobning er noget, der sker gentagne gange. Vi kan ikke gå rundt her i verden uden at komme til at såre og krænke hinanden ind i mellem. Det kan ikke undgås, at der opstår problemer, og man kommer til at hakke lidt på hinanden. Man må godt snerre af hinanden ind i mellem. Men hvis det sker igen og igen, så er der tale om mobning, siger Gitte Strandgaard.

En anden af de tillidsvalgte rækker hånden op og spørger, om mobning virkelig kan være en tillidsvalgts ansvar.

– Arbejdsmiljø er altid ledelsens ansvar. Ansvaret kan ikke uddelegeres. Men opgaven kan uddelegeres. Mange arbejdspladser har en politik om mobning, hvor der står, at man har en forpligtelse til at gøre ledelsen opmærksom på, at der muligvis finder mobning sted. Og som tillidsvalgt har man en nøglefunktion, siger Gitte Strandgaard.

Hun giver eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort. Et af dem handler om at kommunikere klart og tydeligt, at man ikke vil acceptere mobning på en arbejdsplads. Alle skal vide, hvad mobning er, og hvilke konsekvenser det har – både for den mobberamte, den der udøver mobning, og vidner til mobning.

– Mobning bør være fyringsgrund. Hvis man bliver ved med at være en dårlig kollega og bruger mobning som våben og har fået flere advarsler om at stoppe, så skal man ikke være på arbejdspladsen, siger hun.

I workshoppen skal grupperne inspirere hinanden og komme med forslag til, hvordan de kan forhindre mobning på deres arbejdsplads. En af grupperne fremlægger et forslag om at motivere ledelsen, fordi det jo er den, der skal gå forrest.

Det kan godt betale sig i bogstavelig forstand. Allerede i 2003 blev der lavet analyser, der fastslog, at mobning koster samfundet milliarder af kroner. Den seneste anslår, at det er 10 milliarder. Årsagen er, at mobningen faktisk ikke kun involverer mobberne og de mobberamte. Det berører i høj grad også vidnerne. Det er langt den største gruppe, og når det handler om forebyggelse af mobning, er det også en meget vigtig gruppe, fordi den qua sin størrelse har stor indflydelse på, hvad der sker og ikke sker.

– Det er vidnerne, der kan kaste lys på trolden. Og når det sker, så mister den sin magt. Så det er vigtigt at gøre det hele vejen rundt, hver gang trolden foretager sig noget. Det kan godt lade sig gøre, at komme mobning til livs, men det kræver, at ledelsen påtager sig ansvaret for det, siger Gitte Strandgaard.