Tillykke til årets elever og elevpladser
21. december 2016 | Sjælland
Årets bedste elever og virksomheder inden for spedition, økonomi og revision er netop kåret. Tillykke til dem alle og god vind fremover.
- Jeg vil gerne ønske både eleverne og virksomhederne et stort tillykke. De gør det alle godt og har til fulde fortjent udnævnelsen. Jeg håber, at andre lader sig inspirere af deres gode eksempel, siger HK Privat Sjællands formand, Kurt Jørgensen, og fortsætter:
- Et godt samarbejde mellem virksomhed og elev og den rette blanding af ansvar, tillid og faglig udfordring er essentielt for at sikre en god uddannelse. Og virksomhederne vil i stigende grad efterspørge fagligt dygtige medarbejdere, der kan stå på egne ben.
Det er HK Privat Sjælland, der sammen med Roskilde Handelsskole står bag kåringen af de bedste elever og de bedste virksomheder at være elev i på Sjælland og Lolland-Falster. Det sker på baggrund af nomineringer, som er kommet fra både elever og virksomheder.
Herunder kan du se vinderne og motivationen bag nomineringerne:
Årets speditørelev: Sanne Vallem, DSV Transport Containerafdeling
Årets speditørelevplads: NTG Nordic A/S, Køge
Årets elevplads, revision: Multi Revision I/S, Næstved
Årets økonomielev: Natasja Birk Petersen & Årets økonomielevplads: Scantago, Roskilde
Og eleven Natasja Birk Petersen har også roser til virksomheden: ”De er rigtigt gode til at give ros, så man har lyst til at blive ved. De forstår hele tiden at bygge ovenpå, give ansvar. De følger op på uddannelsesplanen og sørger for, man bare kan komme til dem, hvis man har noget fagligt eller personligt. Firmaet bruger gerne ressourcer på at udvikle sine medarbejdere, hvis der er kurser, man gerne vil have/skal bruge.”