Regeringsplan koster mindst 13.000 velfærdsjob
18. januar 2017 | HK Kommunal | Jens Laursen
Den offentlige velfærd får i 2025 ifølge finansministeren 13.000 færre hænder at gøre godt med, hvis regeringen får held til bremse det offentlige forbrug. Tænketank forudser op til 20.000 færre offentligt ansatte.
Det offentlige forbrug skal ifølge regeringsgrundlaget kun vokse med 0,3 procent om året frem mod 2025. Hvis regeringens plan får ben at gå på, vil det alt andet lige føre til 13.000 færre fuldtidsansatte i det offentlige i 2025. Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) ifølge Ritzau i et svar til Folketingets finansudvalg.
Finansministeren understreger i sin besvarelse, at antallet af offentligt ansatte ikke i sig selv er et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service. Niveauet hænger nemlig ifølge Kristian Jensen sammen med, hvor stor en del af de offentlige ydelser der produceres af offentligt ansatte frem for eksempel privat ansatte.
Flere ældre kræver højere vækst
Antallet af hænder, der ifølge finansministeren vil forsvinde i den offentlige velfærdsproduktion, kan meget vel være for lavt sat. For eksempel vurderer tænketanken Kraka, at der med en offentlig vækst på 0,3 procent vil være op til 20.000 færre offentligt ansatte i 2015 end i dag.
Krakas vurderinger baserer sig blandt andet på, at der alene som følge af befolkningsudviklingen, hvorefter antallet af ældre bliver markant højere i de kommende år, er behov for en betydelig højere offentlig vækst end den, regeringen lægger op til.
Ulige og usammenhængende samfund
AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har tidligere beregnet, at de 0,3 procent reelt svarer til en besparelse på omkring 14 milliarder kroner i 2025.
Facit vil ifølge HK Kommunals formand, Bodil Otto, blive dårligere standarter i det offentlige med den konsekvens, at vi får et mere ulige og usammenhængende samfund.