HK.dk logo

Ordblind fyret: 87.800,- i godtgørelse efter 12 dages ansættelse

19. januar 2017  |  HK Handel  |  Andreas Rasmussen

Foto: Søren Holm

Camilla Nørgaard Olsen blev fyret som butikselev på grund af sin ordblindhed. Men det måtte arbejdsgiveren ikke.

- Min chef siger, at hun slet ikke lægger mærke til, at jeg er ordblind. Jeg har fået nogle hjælpemidler fra jobcentret, der kan hjælpe mig med at læse lange emails højt eller med at stave.

 Sådan siger Camilla Nørgaard Olsen. Hun er 20 år og butikselev i skokæden Bianco, hvor hun i november sidste år blev kåret til den 3. bedste sælger i hele Danmark. Men selvom hverdagen mellem støvler og stiletter fungerer godt, har de seneste år ikke været en dans på roser.

- Det var hårdt at få at vide, at de ikke kunne bruge mig på grund af min ordblindhed, siger butikselev Camilla Nørgaard Olsen.
Foto: Søren Holm


God sælger

I sommeren 2015 blev hun fyret fra sin første elevplads i en smykkebutik, fordi hun er ordblind.

- Jeg havde fortalt dem om min ordblindhed, da jeg søgte stillingen. Jeg syntes, at det gik fint, men der var nogle af kundernes navne, som jeg havde svært ved at stave, når jeg skulle udfylde bestillingssedler, fortæller Camilla Nørgaard Olsen.

En dag skulle hun stave til ordet ‘lodning’. Det kunne hun ikke. 

- Det kan ikke passe, at du ikke kan stave til det, gengiver Camilla Nørgaard Olsen chefens reaktion:
- Hun sagde, at vi skulle finde ud af, hvad der skulle ske. Dagen efter blev jeg afskediget.
Selvom hun havde fået papir fra jobcentret på, at hun kunne få en række digitale hjælpemidler, blandt andet en iPad, var chefen ikke til at overtale. Camilla Nørgaard Olsen nåede at være ansat i smykkebutikken i 12 dage.

- De sagde, at jeg var en god sælger og snakkede godt med kunderne, men at de ikke kunne bruge mig på grund af ordblindheden. Det var megahårdt at få af vide. Jeg var utroligt ked af det og ødelagt. Jeg kan jo ikke ændre ved min ordblindhed, siger Camilla Nørgaard Olsen i dag.


Få hjælp, hvis du er ordblind

Der er mange muligheder for at få hjælp som ordblind. Du kan tale med dit jobcenter eller kontakte Ordblindeforeningen , der kan guide dig. Desuden findes der en række brugbare apps til din telefon eller tablet. Du kan f.eks. få hjælpeprogrammer til diktering eller skrivning, oversættelsesprogrammer, scanning, højtlæsning og meget mere.
Se en liste over gode apps til dig, der er ordblind


Ulovlig diskriminering

Men man må ikke fyre personer på grund af ordblindhed, fortæller Lisbeth Nørremark, der er faglig sekretær i HK Handel. Hun har indbragt Camilla Nørgaard Olsens sag for Tvistighedsnævnet, der behandler uenigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

- I loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fremgår det i allerførste paragraf, at man ikke må diskriminere en person på grund af et handicap. Og ordblindhed, eller dysleksi som det også kaldes, er et handicap. Det viser tidligere afgørelser på området, siger hun.
Derfor gik HK Handel ind i sagen. Det resulterede i et forlig, hvor Camilla Nørgaard Olsen bl.a. fik 6 måneders løn samt 10.000,- i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis – I alt 87.800,50 kroner.

Man må ikke diskriminere en person på grund af et handicap. Og ordblindhed er et handicap. 
- Lisbeth Nørremark, faglig sekretær i HK Handel

En lettelse

Efter det mislykkede ophold i smykkebutikken har Camilla Nørgaard Olsen nu fået en elevplads hos Bianco, hvor hun også har en lang række opgaver, der involverer skrivning.

- Det går supergodt, og jeg er megaglad for det. Jeg har fået en iPad, så kunderne selv kan skrive deres kontaktoplysninger ned, når de melder sig ind i kundeklubben. Det er blevet så stor en succes, at alle de andre Bianco-butikker også har fået det.
Hun tilføjer:

- Ordblindhed skal ikke holde en tilbage. Man kan det, man vil!

Har du brug for hjælp?

Kontakt din lokale afdeling på 7011 4545 eller din tillidsrepræsentant. 


Blev forstyrret i sine pauser - fik 14.000,- i efterbetaling

Alex fik 111.000 i erstatning

Alt om at være elev

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk