Endelig fik Knud Erik ret

Knud Erik Knudsen traf beslutningen. Så må det også være ham, der betaler.
Det mente ATAX, en arbejdsgiverforening for taxibranchen, som den i dag 69-årige og pensionerede Knud Erik Knudsen var ansat ved som forretningsfører frem til 2010.

Beslutningen drejede sig om, at en kollega var blevet lovet fuld løn under sin barsel. Det havde Knud Erik Knudsen fortalt hende. De penge var ATAX imidlertid ikke indstillet på at betale. Nogen måtte jo tage det ansvar på sig. Og så pegede pilen på den tidligere forretningsfører. Han skulle ifølge ATAX dermed af med 50.000 kroner.

Det blev begyndelsen på et syv år langt - og meget speget - retssagsforløb, som langt om længe fandt sin endelige afslutning i Østre Landsret i efteråret 2016.
Og konklusionen: Knud Erik Knudsen skal ikke betale for beslutningen om at betale fuld løn under kollegaens barsel.

- Det var selvfølgelig en lettelse. Jeg har aldrig været så bekymret for det økonomiske. Det er først og fremmest retfærdighed. Jeg synes, at ATAX har opført sig dybt umoralsk, og det kom bag på mig, at de ville køre den så langt ud, som de gjorde. Mens jeg selv var ansat, oplevede jeg ikke, at vi førte nogen sager til det konfliktniveau, fortæller Knud Erik Knudsen, der i dag er pensioneret.

Hun skal have fuld løn under barslen

Baggrunden for Knud Erik Knudsens sag var, at ATAX i sommeren 2009 ansatte en 40-årig kvinde i fleksjob som bogholder. Som forretningsfører var Knud Erik Knudsen med til at ansætte hende. Højst overraskende for alle, hende selv inklusive, var hun gravid allerede på ansættelsestidspunktet.

- Det lå slet ikke i kortene, at hun skulle have flere børn, så det var ikke noget, vi havde taget højde for i ansættelseskontrakten, siger Knud Erik Knudsen, som ønskede hende tillykke og straks ringede til bestyrelsesformanden.

- Jeg var rigtig godt tilfreds med hende. Så jeg fortalte bestyrelsesformanden, at min indstilling var, at vi skulle beholde hende, og at hun skulle have fuld løn under barsel. Han svarede, at vi skulle opføre os anstændigt. Det opfattede jeg som en bekræftelse på min indstilling. Også fordi, en anden ledende medarbejder i en anden del af taxibranchen havde fået samme ordning under sin graviditet.
Så det fortalte Knud Erik Knudsen til fleksjobberen. Snart viste det sig dog, at ATAX ikke var indstillet på at betale fuld løn under hendes barsel. Så det lod de være med. Hun gik til HK, og den sag endte med, at der blev indgået forlig, og fleksjobberen fik sin løn.

Og så burde den sag sådan set være ude af verden. Især for Knud Erik Knudsen. Han var i mellemtiden blevet afskediget fra ATAX, dog med et tilbud om en konsulentstilling på væsentlig ringere vilkår. Det takkede han nej til og fik med HK’s hjælp foruden løn under sin fritstilling i opsigelsesperioden en godtgørelse for usaglig opsigelse.
Men sagen om fleksjobberens løn var ikke slut for Knud Erik Knudsen. Den begyndte faktisk først for alvor nu.

Ekstremt sjældent med økonomisk efterspil

For det forlig, ATAX havde indgået med HK om betaling af fuld løn under barslen, mente de ikke, at de selv skulle betale.

Nej, det skulle deres tidligere ansatte. Knud Erik Knudsen. Det var jo ham, der havde lovet hende det.
- Det kom meget bag på mig, at ATAX ville holde mig økonomisk ansvarlig. Jeg havde ikke oplevet andet end ros fra bestyrelsen gennem hele min ansættelse. Så det føltes lidt som at få stukket en kniv i ryggen fra såvel de skiftende bestyrelser som den ansatte jurist, siger Knud Erik Knudsen.

- Jeg har ikke snakket med dem efterfølgende, så jeg har svært ved at komme med andre forklaringer, end at de vel regnede med, at jeg bare ville betale. Så ville den sag være afsluttet, og de ville have fået nogle penge i kassen.

Den tidligere forretningsfører var dog ikke indstillet på at betale. Det skulle han heller ikke, lød det stensikkert fra HK’s advokat, Michael Møllegaard Jessen, der førte sagen.
- Der er ikke rigtig nogen paragraffer på det her område. Det handler om en af juraens retsgrundsætninger, bonus pater familias (den gode familiefar, red.). Når vi taler erstatningsansvar, handler det om, hvorvidt man har handlet skødesløst sammenlignet med et juridisk gennemsnitsmenneske. Altså, i den her sag, om Knud Erik Knudsen havde lovet mere, end han havde lov til, forklarer Michael Møllegaard Jessen.

- Retspraksis i forhold til et ansættelsesforhold er, at der skal helt ekstreme tilfælde til for, at der kan komme et økonomisk efterspil for beslutninger truffet af en medarbejder i en virksomhed.

Og det var der i hvert fald ikke i Knud Erik Knudsens tilfælde, mener advokaten. Derfor var han også helt overbevist om, at HK ville vinde sagen på HK/Privat-medlemmets vegne.

Dommen brød alle principper

Det gjorde de bare ikke. I første omgang i hvert fald. For byretten mente netop ikke, at Knud Erik Knudsen havde ret til at love det, han havde lovet. Og det vidste han også godt, sagde afgørelsen. Til trods for at formanden for bestyrelsen i retten - i den tidligere sag mod fleksjobberen - havde udtalt, at Knud Erik Knudsen selv havde kompetencerne til at forhandle den pågældende ansattes løn.

Derfor lød dommen, at han skulle betale 20.000 kroner - noget mindre end det, ATAX havde krævet.
- Byrettens dom brød efter vores overbevisning alle principper, påpeger Michael Møllegaard Jessen.
- Med dommen sagde de ikke alene, at Knud Erik Knudsen ikke havde bemyndigelsen. I og med at han blev kendt erstatningsansvarlig, sagde de også, at han havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det lå meget langt fra vores opfattelse af sagen.
Derfor var HK’s advokat heller ikke i tvivl om, at den skulle ankes. Det var sagens hovedperson heller ikke.

Ville bare have retfærdighed

Da Østre Landsret i efteråret 2016 - syv år efter at det hele startede - nåede frem til sin afgørelse, var det hele da også vendt på hovedet. Ikke, at der var kommet noget afgørende nyt frem under appelsagen. Vidnerne blev stort set alene bedt om at bekræfte, hvad de havde sagt i byretten.

Men Østre Landsret fandt, at Knud Erik Knudsen faktisk i sin egenskab af forretningsfører havde stillingsfuldmagt til at love fleksjobberen løn under barsel.

- Det var pure frifindelse. Men selv hvis han ikke havde haft fuldmagt til det, så mener vi altså ikke, at han kunne holdes erstatningsansvarlig. Han havde jo sågar spurgt bestyrelsesformanden, siger Michael Møllegaard Jessen.

- Nu endte det med, at retten sagde, at Knud Erik Knudsen ikke begik en fejl, som vi også hele tiden hævdede. Men overordnet set, så er det sådan, at ansatte begår fejl. Også fejl, som kan koste arbejdsgiveren penge. Betyder det så, at de skal betale det af deres egen lomme? Som altovervejende hovedregel, nej. Det kræver, at man har foretaget sig noget virkelig groft. Det bygger sådan set på et princip helt tilbage fra Danske Lov fra 1683. Her står der, at en husbond betaler for sine tjeneres fejl.
I dag står Knud Erik Knudsen tilbage og er lettet over, at det hele nu er overstået.

- Det er ikke sådan, at jeg har ligget søvnløs over det her, men syv år er jo lang tid at gå med sådan en sag i baghovedet. Min kone og jeg snakkede på et tidspunkt, om vi bare skulle droppe det og komme videre. Men jeg synes simpelthen, at de har været så urimelige, så jeg ville have retfærdighed. Jeg føler også, at jeg med den endelige dom har fået rettens ord for, hvad der ligger i ordet anstændighed, som den tidligere ATAX-formand har udtalt, men efter min mening ikke efterlevet. Derfor var jeg med på at køre den til ende, siger Knud Erik Knudsen.