panik1

Tidligt på året i 2016 tømte lærer Trille Kis Ringsborg alle sine usb-stik og lagde materialet over på sit personlige drev på de nordfynske skolers fælles IT-system. Det skulle hun ikke have gjort.

”Jeg gjorde det på gentagne opfordringer. Vi havde så mange gange fået at vide, at det var det sikreste sted at samle alt sit materiale dér, og jeg havde stort set lige fået gjort alvor af det, da det skete,” siger hun, der er lærer på Sletten Skole i Nordfyns Kommune.

Det, der skete i april, var en kombination af en af harddiskfejl og manglende backup af de nordfynske skolers fælles drev, som bruges af omkring 3.400 elever og 400 lærere. De harddiske, som lagrer data, spejler normalt hinanden, så det er muligt at udskifte en harddisk, hvis den ikke fungerer – det var tidligere sket flere gange årligt, uden at der opstod problemer for de intetanende brugere af den grund.

Da en harddisk brød sammen denne gang, var der imidlertid forinden opstået en fejl i systemet. Det betød, at det var de usunde diske, der blev spejlet. Normalt vil data så problemfrit kunne genskabes ved hjælp af en backup – men sådan en eksisterede ikke.

ALT I ÉN RODEBUNKE

Ejner Jensen, der er direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, forklarer, at resultatet af dobbeltfejlen svarede til, at al post til kommunens borgere blev hældt ud i en bunke, og at borgerne derefter blev bedt om at finde hver deres konvolutter. En uoverskuelig opgave.

”Jeg nedsatte en handlingsgruppe, der mødtes på dagligt plan, indtil vi havde overblik over situationen. Vi fik også hjælp af specialister, som var vant til at fiske oplysninger ud af sorte bokse fra fly. De var i stand til at hente over halvdelen af de lagrede filer ud. Samtidig kunne noget findes på det tidligere pædagogiske system, som vi brugte, før det nuværende blev indviet for omkring fire år siden, ” fortæller Ejner Jensen.

Tidspunktet var meget uheldigt, med folkeskolernes afgangsprøve få uger fremme i tiden.

”Heldigvis havde en del elever og lærere usb-stik og egne kopier af en stor del af materialet. Så for langt de fleste lærere og elever blev det tabte lidt efter lidt stykket sammen,” vurderer direktøren.

MAPPER FRA 17 ÅR MISTET

Så heldig var Trille Kis Ringsborg, mange af hendes kolleger og elever ikke. Selv mistede hun uddannelsesmaterialer, opgaver og noter. Alt det, hun havde gemt fra sine hidtidige 17 år som lærer, og som hun gradvist måtte indse var tabt for altid. Hun fik ganske vist noget tilbage, men når hun åbnede det, var der kun dollartegn, der var intet brugbart.

”Da det første gang gik op for mig, hvad der var sket, og vi nok aldrig fik materialet igen, reagerede jeg med panik, gråd og vantro. Det kunne ikke passe. Jeg stolede jo på, at det, vi havde fået at vide, var rigtigt, og at jeg havde sikret mig varig mulighed for at trække på og forbedre undervisningsmateriale, jeg har brugt tidligere og sorteret i mapper.”

Der var en voldsom frustration blandt både elever og lærere, men de måtte hurtigt op på hesten, for eksamen skulle afvikles – Trille Kis Ringsborg havde elever oppe i engelsk og dansk. Nogle af dem havde mistet alle deres notater. Det ramte særlig hårdt svage elever, der havde været omhyggelige med at tage egne noter for bedre at forstå eksamensstoffet.

”Vi klarede det, fordi vi skulle klare det. Vi arbejdede sammen på kryds og tværs for at lappe tingene sammen. Måske kom man i tanke om, at man havde lånt noget materiale til en kollega i papirversion, og kunne få en smule tilbage ad den vej. Men ellers var det forfra med det, der var mistet. Fx havde jeg lige færdiggjort elevplaner, og måtte igennem det arbejde en gang til.”

Hun fortæller, at ærgrelsen på hendes skole ikke blev mindre af, at det kom frem, at skolens IT-folk havde gjort opmærksom på sikkerhedsrisikoen – eller af at få viden om, at administrationen i kommunen havde et mere sikkert system, som lærere og elever ikke var omfattet af.

Samtidig følte Trille Kis Ringsborg en mangel på forklaringer, informationer og undskyldninger til lærer og elever højere oppe fra i systemet.

”Det blev bare omtalt som en ærgerlig fejl. Det dækker ikke den oplevelse, vi havde på skolen.”

INDIVIDUELLE OPLEVELSER

Dennis Høgstrøm Pedersen, IT-skolekonsulent i kommunen, fortæller, at han har fået mange og meget forskellige reaktioner på IT-sammenbruddet:

”Brugeroplevelsen spænder fra dem, der slet ikke oplevede det som et problem, fordi de var meget lidt berørt, til dem, der virkelig oplevede tæppet blive trukket væk under sig. Det er stærkt individuelt.”

For de hårdt ramte, som Trille Kis Ringsborg, er IT-fejlen ikke noget, der går i glemmebogen. Flere gang om ugen bliver hun stadig mindet om det mistede, når hun tager sig selv i at tænkte, at hun kan finde inspiration i sit lagrede materiale. For hele opsparingen i hendes ’bank’ er fordampet.

”Det har været en kæmpe øvelse i at lære at sige: ”Pyt!”. Det blev vanskeligere af, at vi flere gange undervejs fik stillet i udsigt, at der var håb om, at materialet kunne genfindes. Men man kan ikke gå at blive ved med at ærgre sig,” siger læreren, der nu går med livrem og seler, dobbeltgemmer og lægger alt på usb-stik. Og har tænkt sig at blive ved med det, uanset, hvor mange forsikringer hun får om, at alt nu er sikkert.

”Jeg har det bedst med at have det på usb-stik, som jeg kan se og holde i hånden.”

INGEN GENTAGELSE

Det fælles pædagogiske drev i kommunen er blevet sikret, så fejlen ikke kan gentage sig, siger Ejner Jensen, der ikke selv mistede noget, da administrationen som nævnt har sin egen backup. Det har også det ramte system fået nu.

”Det er ikke fordi, det er voldsomt dyrt, men vi troede tidligere, at det system, vi havde, var tilstrækkeligt sikkert. Vi har valgt at få backup af systemet en gang i døgnet, så der ikke kan ske noget tilsvarende fremadrettet.”

panik2

Da det første gang gik op for mig, hvad der var sket, og vi nok aldrig fik materialet igen, reagerede jeg med panik, gråd og vanttro. Det kunne ikke passe.
Trille Kis Ringsborg.