MIT HK
Log ind med NemID
Problemer med login med NemID?
Problemer med login med adgangskode?
Problemer med
Log ind
Log ind med NemID
Du kan altid logge ind med dit NemID. Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med NemID.
Log ind med HK-adgangskode
For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med NemID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.
Problemer med
NemID-login
Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Problemer med
log ind
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Fredag 9.00-13.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 9.00-15.00
Tirsdag 9.00-15.00
Onsdag 9.00-15.00
Borgerne dumper tvangsprivatiseringer
08. februar 2017 | HK Kommunal | Jens Laursen Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Regeringen skal ikke tvinge kommuner og regioner til at lade private virksomheder tage sig af flere velfærdsopgaver, lyder det fra mange danskere, der bliver bakket op af HK Kommunal.
Ifølge det regeringsgrundlag, som Venstre, Liberal Alliance og de Konservative udformede tilbage i november 2016, skal der konkurrenceudsættes flere velfærdsområder i kommuner og regioner gennem obligatoriske måltal. Mange danskere mener imidlertid, det er en dårlig idé. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Epinion for LO (Linket virker ikke pr. 3. juli 2018).
Fire ud af ti mener modsat regeringen, at kommuner og regioner selv skal bestemme, i hvilket omfang velfærdsopgaverne skal løses af private virksomheder. Halvt så mange danskere – to ud af ti – støtter omvendt regeringen i, at kommuner og regioner skal tvinges til i højere grad at lade private drive den nære velfærd på det offentliges regning. Resten er hverken for eller imod eller ved ikke, hvad de skal svare.
Kvalitet over pris
Mere udlicitering står i det hele taget ikke højt på borgernes ønskeliste, fremgår det af undersøgelsen. For eksempel ønsker bare 27 procent mere privatisering på sundhedsområdet, mens 35 procent er imod, at regionernes sundhedsopgaver skal udsættes for mere privat konkurrence.
Derudover vægter danskerne kvalitet, sikker drift og hensynet til de ansattes løn- og arbejdsforhold højere end prisen for en given ydelse, når opgaver bliver sendt i udbud.
Form frem for indhold
I HK Kommunal noterer formand Bodil Otto sig med tilfredshed, at danskerne over en bred kam udtrykker, hvad hun betegner som en sund og berettiget skepsis over for privatiseringer af den nære velfærd.
- For tvangsprivatiseringer gennem obligatoriske måltal handler om form frem for indhold. Man vil af ideologiske grunde og næsten for enhver pris have private løsninger på bekostning af de fælles løsninger, der ellers på mange måder er dem, der binder vores samfund sammen, siger Bodil Otto.
Hun tilføjer, at det er de enkelte kommuner og regioner, der bedst kan vurdere, hvem der skal varetage velfærdsløsningerne.
Private løsninger fejler
Derudover har mange private løsninger ifølge HK Kommunals formand vist som rene fiaskoer.
- På områder som for eksempel lønadministration, beskæftigelsesindsats og hjemmepleje har vi gennem de senere år set en række eksempler på, at private har fejlet fuldstændigt, mens andre er gået konkurs, hvorefter den enkelte kommune har skullet løse opgaven med få timers varsel, siger Bodil Otto.
I løbet af de seneste ti år er flere og flere opgaver blevet lagt over i hænderne på private i kommunerne. Graden af udlicitering i kommunerne er ifølge KL i gennemsnit gået fra 19,5 procent i 2006 til 26,5 procent i 2015.
Læs også om hvordan ansatte betaler prisen ved udliciteringer.