Borgerne dumper tvangsprivatiseringer
08. februar 2017 | HK Kommunal | Jens Laursen
Regeringen skal ikke tvinge kommuner og regioner til at lade private virksomheder tage sig af flere velfærdsopgaver, lyder det fra mange danskere, der bliver bakket op af HK Kommunal.
Ifølge det regeringsgrundlag, som Venstre, Liberal Alliance og de Konservative udformede tilbage i november 2016, skal der konkurrenceudsættes flere velfærdsområder i kommuner og regioner gennem obligatoriske måltal. Mange danskere mener imidlertid, det er en dårlig idé. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Epinion for LO.
Fire ud af ti mener modsat regeringen, at kommuner og regioner selv skal bestemme, i hvilket omfang velfærdsopgaverne skal løses af private virksomheder. Halvt så mange danskere – to ud af ti – støtter omvendt regeringen i, at kommuner og regioner skal tvinges til i højere grad at lade private drive den nære velfærd på det offentliges regning. Resten er hverken for eller imod eller ved ikke, hvad de skal svare.
Kvalitet over pris
Mere udlicitering står i det hele taget ikke højt på borgernes ønskeliste, fremgår det af undersøgelsen. For eksempel ønsker bare 27 procent mere privatisering på sundhedsområdet, mens 35 procent er imod, at regionernes sundhedsopgaver skal udsættes for mere privat konkurrence.
Derudover vægter danskerne kvalitet, sikker drift og hensynet til de ansattes løn- og arbejdsforhold højere end prisen for en given ydelse, når opgaver bliver sendt i udbud.
Form frem for indhold
I HK Kommunal noterer formand Bodil Otto sig med tilfredshed, at danskerne over en bred kam udtrykker, hvad hun betegner som en sund og berettiget skepsis over for privatiseringer af den nære velfærd.
- For tvangsprivatiseringer gennem obligatoriske måltal handler om form frem for indhold. Man vil af ideologiske grunde og næsten for enhver pris have private løsninger på bekostning af de fælles løsninger, der ellers på mange måder er dem, der binder vores samfund sammen, siger Bodil Otto.
Hun tilføjer, at det er de enkelte kommuner og regioner, der bedst kan vurdere, hvem der skal varetage velfærdsløsningerne.
Private løsninger fejler
Derudover har mange private løsninger ifølge HK Kommunals formand vist som rene fiaskoer.
- På områder som for eksempel lønadministration, beskæftigelsesindsats og hjemmepleje har vi gennem de senere år set en række eksempler på, at private har fejlet fuldstændigt, mens andre er gået konkurs, hvorefter den enkelte kommune har skullet løse opgaven med få timers varsel, siger Bodil Otto.
I løbet af de seneste ti år er flere og flere opgaver blevet lagt over i hænderne på private i kommunerne. Graden af udlicitering i kommunerne er ifølge KL i gennemsnit gået fra 19,5 procent i 2006 til 26,5 procent i 2015.
Læs også om hvordan ansatte betaler prisen ved udliciteringer.