HK'erne skal gribe de opgaver, computerne ikke kan klare

Fra HK/Privatbladet nr. 2, 2017, som udkommer 24. februar

Maskinen spytter stakkevis af aviser ud og holder ikke pause. Der er næsten ikke mere papir på trykkemaskinen. Men I stedet for at stoppe sender maskinen automatisk besked om, at den er ved at løbe tør for papir. Denne besked går til en anden maskine, en selvkørende truck, som triller ud og henter nye forsyninger. Alt sammen uden menneskehænder. 

Ovenstående scenarie er ikke fiktion, men virkeligheden blandt én af HK/Privats medlemsgrupper - de grafiske teknikere på flere af landets trykkerier. Og de er ikke alene. Også alle andre medlemsgrupper får i større eller mindre grad gjort indhug i deres arbejdsopgaver, når maskiner og computere tager over. Computere svarer selv på kundehenvendelser, bestiller nye varer, laver referater og analyserer tekster. 

Mange jobfunktioner er blevet automatiseret gennem årene, og endnu flere har udsigt til at blive det. Omkring to ud af tre HK-job ligger inden for en høj risikozone for at blive automatiseret i fremtiden, lyder en analyse fra HK og tænketanken Kraka. 

- Det er jo ikke sådan, at automatisering sker natten over, men vil ske gradvist og i et sammenspil med mennesker. I vores analyse (som bygger videre på et engelsk studie, som har undersøgt amerikanske jobs, red.) har vi ikke skævet til prisen på teknologien, men kun om det er teknisk muligt at automatisere en jobfunktion, fortæller Nicolai Kaarsen, der er analytiker ved tænketanken Kraka, og som har været med til at lave undersøgelsen. 

- Derfor siger analysen heller ikke noget om tidshorisonten. Men hvis priserne falder hurtigt - som det fx er tilfældet med computere - så kan udviklingen gå rigtig stærkt.

Fagstrategien skal spå om fremtiden

Spørger man HK/Privats medlemmer selv, så sidder de ikke just ude på kanten af stolen af ren og skær bekymring for at blive overflødiggjort af teknologiske landvindinger. Hele 83 procent svarer i en Epinion-undersøgelse foretaget blandt 1.250 medlemmer, at de ikke tror, at en robot eller automatisering vil kunne overtage deres job i fremtiden. 

Men det er en udfordring, HK/Privats medlemmer er nødt til at tage dybt seriøst, mener Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat. Og dermed står HK/Privat også over for en stor opgave med at få kommunikeret truslen - og især mulighederne - ud. 

- Der er ikke noget nyt i, at teknologien truer HK’ernes job. Det nye er, at det går væsentligt hurtigere end tidligere, og at vi derfor står over for mere nærværende, voldsomme forandringer for HK’erne på arbejdsmarkedet, siger Simon Tøgern, der dog også mener, at HK allerede er langt i forhold til at imødekomme udfordringerne. 

- Vi har kæmpet for, og fået, bedre erhvervsuddannelser og øgede rettigheder til efter- og videreuddannelse gennem mange år. Men vi har manglet en samlet plan. Den har vi nu med vores fagstrategi.

Fagstrategien er en kongresvedtaget strategi, hvor alle HK/Privats medlemmer er lagt ind i 13 forskellige fagområder - som hver især står med deres forskellige, fagspecifikke behov. Alle fagområder skal modtage tilbud fra HK, som langt fagligt dybere end tidligere skal klæde dem på til en hverdag, hvor digitalisering og automatisering fylder mere og mere. 

- Det er svært at spå om fremtiden, men det er ikke desto mindre vores ambition. Vi har taget den opgave på os, at vi skal være på forkant med viden om, hvilke kompetencer HK’erne forventes at skulle have nu og i fremtiden for at kunne gribe ud efter de arbejdsopgaver, som opstår, når andre forsvinder med den øgede digitalisering. Og selvfølgelig sikre, at medlemmerne har adgang til de kompetencer, siger Simon Tøgern. 

Taster du kun, skal du være bekymret

Og det er netop en væsentlig pointe med automatiseringen af job. Der kommer nye opgaver. Meget få HK’ere skal frygte, at hele deres job sådan lige pludselig er erstattet af computerkraft. Det er først og fremmest konkrete arbejdsopgaver, bidder af job, som forsvinder. Så sidder man p.t. med tilpas mange arbejdsopgaver, som nu eller i den nære fremtid lige så godt kan klares af en maskine, så skal man tage situationen meget alvorligt.

- Dét, vi gerne vil have alle HK’ere til at spørge sig selv om, er; Har du fået flere opgaver gennem årene? Er rækkevidden af de beslutninger, du forventes at tage, blevet større? Har du fået et større ansvarsområde? Har du nødvendige samarbejdsrelationer med flere forskellige mennesker? Hvis du ikke kan svare ja til de spørgsmål, så er der grund til at være opmærksom, siger Claus Agø Hansen, der er uddannelsespolitisk konsulent i HK/Privat. 

- Og hvis du i den ekstreme ende sidder tilbage og kun taster data ind - ja, så skal du være rigtig urolig.  

Men maskinerne kommer altså ikke og stjæler dit job. De forandrer det. For den gode nyhed - og den bakkes historisk op af erfaringer fra alle teknologiske fremskridt - er, at der med automatisering opstår nye arbejdsopgaver. Dem skal HK’erne gribe ud efter. Ellers tager nogle andre dem. Og så er HK’erne for alvor en truet arbejdstagerrace.     

- Allerede nu, men endnu mere i fremtiden, bliver HK-job det, vi kalder for integrerede job. Altså job med mange forskellige opgaver, mere ansvar og kontakt med mange forskellige faggrupper. Det er mere udfordrende job, hvor det rutineprægede forsvinder. Men det kræver også en større teoretisk viden og helhedsforståelse af ens virksomhed. Samtidig med at HK’erne holder fast i den rent praktiske del, siger Claus Agø Hansen.  

Akademifag erstatter AMU

Balancen er altså mellem det teoretiske og det praktiske. Den balance er ifølge Claus Agø Hansen allerede fundet i reformen af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen), som HK har spillet en væsentlig rolle i tilblivelsen af. Ud over det praktiske er hele teoridelen blevet styrket, så det svarer til en gymnasial uddannelse. Ligesom man på erhvervsskolerne har startet et særligt talentspor, som giver de studerende mulighed for allerede på deres faglærte uddannelser at tage moduler på akademiniveau. Så langt for fremtidens HK’ere. Men hvad så med HK/Privat-medlemmerne, som blev færdigudlært for fem, 10 eller 20 år siden? Det korte svar er livslang læring. Efter- og videreuddannelse. 

- Arbejdsgiverne forventer, at HK’erne tager nogle nye opgaver, som kræver andre kompetencer. Så det er vigtigt, at flere gør brug af de muligheder, der ligger i overenskomsterne om fx retten til selvvalgt uddannelse, siger Claus Agø Hansen, der ikke sidder inde med et klart svar på, hvilket uddannelsesniveau HK’erne har brug for i årene, der kommer.

- Det er stadig vores opfattelse, at en faglært uddannelse er en god uddannelse. Mangler du nogle specifikke kompetencer, praktiske kompetencer inden for fx Excel, så er et AMU-kursus jo også fint. Men med de øgede krav til at have en udvidet forståelse ud over sine konkrete arbejdsopgaver så tror jeg, at der er behov for, at mange HK’ere rykker et niveau op, så akademifag i stigende grad kommer til at overtage den rolle, som AMU-fag har spillet for vores medlemmer i rigtig mange år.

Arbejdsmarkedet er et marked

Så HK’erne har altså et stort ansvar selv for at videreuddanne sig og holde sig attraktive på et omskifteligt arbejdsmarked. HK/Privat stiller viden og inspiration til rådighed, og Claus Agø Hansen anbefaler alle HK/Privat-medlemmer at tale med deres fagforening, hvis de er i tvivl om, hvor de skal bevæge sig hen. 

Men HK/Privat kan ikke gøre det alene. Det kræver også, at arbejdsgiverne og politikerne på Christiansborg vil være med til at stykke en langt mere ambitiøs uddannelsesdagsorden sammen for Danmark, mener Simon Tøgern, formand for HK/Privat. 

Og det vil arbejdsgiverne gerne. I hvert fald hvis man spørger Lotte Folmer Berthelsen, der er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri. En kompetent arbejdsstyrke er en forudsætning for, at Danmark kan konkurrere, skabe vækst og arbejdspladser og sikre indtjening til velfærd, lyder det herfra. 

- Virksomhederne skal selv gøre en indsats. De bør selv være med til at sikre, at der bliver uddannet de faglærte, de har brug for. Samt medtænke efteruddannelse og udnytte potentialet i at kompetenceudvikle de ansatte, som i forvejen kender virksomheden, siger Lotte Folmer Berthelsen, der dog også lægger et væsentligt ansvar over hos medarbejderne selv.

- Arbejdsmarkedet er i sagens natur et marked, og det er også op til den enkelte selv at sikre sin egen værdi i forhold til udviklingen i ens jobfunktion. Det er en rigtig god idé at tage dialogen med sin chef om, hvad der forventes af en i fremtiden, og hvordan man kan opkvalificere sig - også uden at det behøver at begrænse den enkelte i fortsat at varetage sit arbejde.