Sådan får du en god seniortid på jobbet

SE ARBEJDSLIVET I ET STØRRE PERSPEKTIV

June Halvorsen, arbejdsmiljøkonsulent HK/Privat

- Jeg anbefaler, at arbejdspladserne ikke kun fokuserer på en seniorpolitik og alder, men ser ansættelsen i et lidt større perspektiv fra elev til fastholdelse af erfarne og specialiserede medarbejdere og til nye muligheder eller andre opgaver, når man bliver ældre. Virksomhederne kan gøre meget for at skabe en arbejdsplads, der tænker hele arbejdslivet ind i en arbejdspladspolitik eller en fleksibilitetspolitik med udviklingsmuligheder, uddannelsesplaner og fokus på fastholdelse. Vi ved, at i de virksomheder, der sørger for en rød tråd gennem arbejdslivet og inkluderer de ældre, bliver de ældre medarbejdere i længere tid på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet af 60+ årige, hvor kun 20 procent af dem, der var gået på efterløn, havde oplevet, at deres arbejdsgiver havde gjort en indsats for fastholde dem. Mens 80 procent af dem, som stadig var i arbejde, oplevede, at arbejdsgiveren havde gjort noget for, at de blev ved. Så lav en helhedsplan, der inkluderer alle medarbejdere, så de kan være med til at definere opgaver og udvikling for at blive i jobbet uanset alder. Fleksibiliteten kan handle om mindre ansvar eller arbejdstid, færre psykisk eller fysisk belastende opgaver, at dele ansvar eller opgaver med andre. Spørg ikke kun den ældre kollega, når hun runder 60 år, men tal også i teamet eller afdelingen og med ledelsen om, hvordan I kan arbejde med fleksibilitet på hele arbejdspladsen.

JUSTER FORBRUGET ELLER SÆT IND MED OPSPARINGS-SLUTSPURT

Carsten Holdum, forbrugerøkonom PFA

- Vi anbefaler en opsparing, der svarer til mellem 70 og 80 procent af det forbrug, man har som lønmodtager. Gennemsnitsindbetalingerne hos os i PFA er 15 procent af lønnen gennem livet, men her skal man huske at tælle det hele med - dvs. friværdi i boligen, aktier eller anden værdi. Hvis man som 55-årig ikke har sparet op til pension, fordi man fx ikke har haft en arbejdsplads med overenskomst og indbetaling til arbejdsmarkedspension, så står valget mellem at nedsætte sit forbrug eller arbejde i længere tid. Det er et barsk budskab, at give, hvis de som 60-årig gerne vil gå på pension, men ikke har sparet nok op. På den anden side er 55+ typisk i den alder, hvor børnene flytter hjemmefra, og udgifter forsvinder, hvilket giver luft i budgettet. Så kan man lave en slutspurt og systematisk sætte penge til side. Det batter selvfølgelig at gøre det i 10-15 år. Det er aldrig for sent at få et overblik på sin økonomi, så man kan justere sine forventninger til den tredje alder. Hvis bare man er forberedt, så kan man tilrettelægge sine udgifter, afbetale dyrt forrentede lån, finde en billigere bolig og interesser, der ikke nødvendigvis koster penge. Der kan være stor forskel på mænds og kvinders opsparing, fordi vi stadig har et levn fra tiden, hvor kvinder tjente meget mindre og gik hjemme. Så selvom det er vanskeligt at tale om, så anbefaler vi, at man tager den samtale med sin ægtefælle om, hvordan man økonomisk er stillet på den lange bane - også hvis man bliver skilt.

BRUG MULIGHEDERNE I OVERENSKOMSTEN

Kim Jung Olsen, faglig chef i HK/Privat

Hvis du har en overenskomst, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller selv tjekke, hvilke  bestemmelser der gælder for seniormedarbejdere. For der er forskel på reglerne fra overenskomst til overenskomst. I de fleste af HK's landsoverenskomster kan der ved lokal enighed mellem chefen og de ansatte HK'erre etableres seniorordning, men en række overenskomster giver ret til ekstra frihed eller nedsat tid til seniormedarbejdere. Har man ikke en overenskomst, er den eneste mulighed desværre, at du selv skal lave en individuel aftale med din arbejdsgiver. Ring gerne til din lokale HK-afdeling, hvis du vil have hjælp. At en seniormedarbejder har mulighed for at gå ned i tid eller få flere fridage, kan være med til, at han eller hun kan blive længere på arbejdsmarkedet og dermed have overskud til at påtage sig flere og spændende arbejdsopgaver i virksomheden. I takt med at pensionsalderen stiger, er det vigtigt, at vi indretter arbejdsmarkedet til, at seniormedarbejdere kan bliver længere på arbejdsmarkedet. Og her er nedsættelse af arbejdstiden eller ekstra ferie et vigtigt parameter.

SÆT DIN ERFARING I SPIL

Louise Theil, leder af HK’s Karrieretelefon

Ældre HK’ere er ikke mere ledige end deres yngre kolleger. Til gengæld bliver det sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet i takt med alderen. De langtidsledige udgør 37% af det samlede antal ledige HK’ere, mens 46% af de ledige 55-59 årige stadig er ledige efter et år.
- Det behøver ikke være sådan, men det kræver vedligehold. Derfor er det en rigtig god ide også at efter- og videreuddanne sig oppe i 50’erne og lære nyt. Vi skal alle blive længere på arbejdsmarkedet, og hvis man er 55 år og tænker, at uddannelse ikke er noget for mig, så har man altså stadig 12-15 år tilbage, og det er jo mange år. Prøv at se på, hvor du var for 15 år siden. Det er sket kæmpe skridt og store forandringer og udvikling, og hvorfor skulle det stoppe eller være anderledes de næste 15 år? Gør ikke alder til en klods om benet. Vi oplever, at dem, som har videreuddannet sig, opdateret kompetencer og lavet jobskift ikke er helt så sårbare for at ryge ud med alderen. Spørg dig selv: Hvis du skulle søge dit eget job i dag, ville du så kunne få det? Hvis din stilling blev slået op, hvilke kompetencer er der så brug for og ville de passe på dig? Start med at kortlægge, hvad du er god til i dit job. Brug os i Karrieretelefonen til at sætte ord på dine kompetencer og værdien af din erfaring. Og vis det ved at komme med ideer, mind om hvordan tidligere projekter gik, byd ind på opgaver og sæt din erfaring i spil ved fx at lære nye kolleger op eller være mentor. Vær lidt proaktiv og sig til din chef, hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til. Udvikling sker også via nye opgaver, mere ansvar eller ved at bruge tid sammen med kolleger, der har spændende arbejdsområder.

Du kan ringe til Louise og hendes team på HK’s karrieretelefon og få karrierevejledning alle hverdage 13-16 Tlf. 3330 4460

FORBERED DIG FEM ÅR FØR PENSIONEN

Bent Mathiasen, seniorkonsulent i Ældresagen

- Alt for få forbereder sig til overgangen fra job til seniorliv. Især mændene. Kvinderne er vi ikke bekymrede for. Når de er på vej mod pensionistlivet, har de netværk af strikkeklubber, italiensk for begyndere, frivilligt arbejde og passer børnebørnene. Men oftest er manden ikke forberedt, og hvis han går på pension fra den ene dag til den anden, så er det livsfarligt! Især hvis han ikke skaffer sig nye interesser, isolerer sig hjemme og ender med at føle, at han ikke har noget at fortælle og bidrage med. Det at forberede sig til pensionisttilværelsen tager mindst fem år. Når jeg holder seniorkurser på virksomheder om, hvordan man bedst forbereder sig, så er min bedste opfordring - især til mænd - at trappe ned i tid med en dag om ugen til fire dage, tre dage, to dage og så bygge gamle eller nye interesser op på fridagene. Så arbejdslivet trappes gradvist ned, og pensionistlivet bygges gradvist op med det, der giver mening og glæde. Og virksomhederne vil gerne beholde de ældre, fordi de er mere trofaste, erfarne og kunderne er glade for deres rådgivning. Da mennesker jo er flokdyr, så skal vi være sammen med nogle og dele sorger og glæder med. Og vi har masser at byde på resten af livet om det så er i lokalhistorisk forening, en genbrugsbutik, rådgivning eller som politisk aktiv. Og det skal man gå i gang med mindst fem år, før man stopper med at arbejde.

LÆG LIDT MOTION IND I ARBEJDSTIDEN

Christian Bitz, cand.scient. i human ernæring, forfatter og foredragsholder om sundhed

- Usund mad og for lidt søvn - som man måske tidligere har kunnet slippe afsted med - får større betydning for ens arbejdsindsats og effektivitet med alderen. Så det betyder mere og mere, at man passer på sin krop. Men det behøver ikke være så voldsomt med intensiv sveddryppende motion i et fitnesscenter, og at man kun skal leve af broccoli. Der er også sundhed i nydelse og glæde. Men når man kommer lidt op i årene er det endnu vigtigere med daglig bevægelse - og det kan sagtens være havearbejde eller gå en tur med hunden. Få lagt noget bevægelse ind i hverdagen og på arbejdspladsen. Det er en god investering både for medarbejdere og arbejdsgiveren, fordi motion kan være med til at fremme både læring og effektivitet og kognitive funktioner. Det er også en god måde at være sammen med sine kolleger på. Snak om, hvordan I kan blive lidt sundere sammen. Spis lidt flere grønsager, læg en lille gåtur ind i frokostpausen. Hold møder, hvor I går i stedet for at sidde. Brug hæve-sænkeborde. Sid på en bold. Tag 10 armbøjninger. Det, der har mest effekt, er det, man får gjort. Undersøgelser viser, at en god sund frokost giver mindre stressede ansatte. Det vigtigste er, at frokosten foregår væk fra skærmen, viser tysk forskning med en gruppe kvinder, som føler sig mindre stressede og faktisk også mere effektive af det. Man kan godt bilde sig selv ind, at man er enorm effektiv foran computeren, men ’desktoplunch’ er ikke godt for hverken kreativitet eller effektivitet

HOLD HJERNEN SKARP VED AT VÆRE NYSGERRING

Henning Kirk, aldringsforsker, læge og forfatter

- Forskningen viser, at vi med alderen kan blive mere tålmodige og overbærende, bedre til at omgås mennesker, kommunikere, sætte os ind i andres tanker og følelser - og alt det har betydning på arbejdspladsen. Men det er ikke noget, der kommer automatisk. Hvis man går i stå, så går hjernen også i stå. Det kræver, at man er nysgerrig. Jeg synes, vi har en kollegial forpligtelse til at skubbe til folk, som tøver og ikke er nysgerrige nok. Der er masser af fordomme om, at ældre ikke kan lære noget nyt, men det passer ikke. Man lærer bare på andre måder end unge, som hurtigt suger til sig. Ældre selekterer mere, bruger erfaring og sammenhænge til at forstå det nye og bygge oven på eksisterende viden. Træthed hænger ofte sammen med sygdom eller dårlig fysisk form og ikke med alder. Det er vigtigt at være fysisk aktiv, fordi hjernen bruger meget blod, og motion forbedrer kredsløbet. Motion er også godt mod stress, som slider på hjernen, så vi bliver dårlige til at huske. Så hold hjernen i gang ved at møde nye mennesker eller spise frokost med andre, end du plejer. Gå en ny vej hjem fra arbejde, diskuter, læs, lyt til ny musik, lær nye sprog, spil computerspil og drik et glas rødvin til maden - det forebygger microblodpropper.