ben1

HVAD TJENER DU?

Det simple spørgsmål er ofte det mest ildesete på jobbet.

Cheferne kan ikke lide det. Kollegerne bliver fjerne i blikket, når emnet kommer på banen. Tallene på lønsedlen er tabu på alt for mange arbejdspladser, konstaterer Thomas Bisballe, formand for SAMDATA.

Også når medarbejderne og cheferne er mere åbne om det der med løn, kan det blive en anelse akavet, når snakken i kantinen kommer ind på, hvem der får hvad i løn og medarbejdergoder, understreger han:

”Når folk begynder at få en god løn, holder de op med at tale om, hvor meget de får hver måned. I stedet begynder de at snakke om, hvor meget de betaler i skat. Det er lige som mere acceptabelt, at det er synd for dem. Men de problemer ville vi andre da gerne have.”

LAD VÆRE MED AT TIE

Men selv om det kan være ømtåleligt, er det ifølge Thomas Bisballe vigtigt at bryde med løn som et tabu på jobbet.

At tie stille om løn er kun til fordel for arbejdsgiverne, der har en klar interesse i at holde lønniveauet så lavt som muligt. Måske får nye medarbejdere at vide, at det på arbejdspladsen ikke er så velset at tale om, hvad man tjener. Og ved en medarbejdersamtale bliver et tilsagn om at give lidt mere i løn ofte fulgt til dørs af en diskret løftet pegefinger om lige at gå stille med dørene.

”Det er et eller andet med, at hvis du får 500 kroner mere om måneden, skal du også tie stille med det. Men du ved jo ikke, om din kollega har fået 1000 kroner mere end dig i løn. Det er en slags del-og-hersk-strategi, der bliver anvendt,” siger han.

Konsekvensen af at gå med på chefens henstilling om at tie stille om lønnen er, at alle må leve med et usundt klima på arbejdspladsen, hvor ingen rigtig ved, hvad der foregår, mener Thomas Bisballe.

Det usagte får myterne og sladren til at vokse frem i krogenes skygge. Gad nu vide, om hende, der griner lidt for højt af chefens vitser til julefrokosten, får noget mere i løn end os andre? Eller hvad med ham, der altid sidder sammen med teamlederen i kaffepausen? Han får da helt sikkert lidt mere end os andre. Eller gør han?

”Alt muligt hemmelighedskræmmeri giver en masse mistro og misundelse,” siger Thomas Bisballe.

ÅBN POSEN

Hans pointe er, at åbenhed om løn vil rydde det meste af den slags rygter af bordet. Gennemsigtighed trækker derimod i retning af, at lønnen følger kvalifikationer og andre legitime forhold – og ikke andet. Thomas Bisballe peger på, at dengang medarbejderne forhandlede løn i fællesskab, var der en større tilfredshed, fordi der netop var fuld åbenhed.

”Det gælder bare om at få åbnet posen. Så kan man få en kvalificeret debat om lønnen, hvor man også kan få sociale hensyn frem. Det kunne jo være, at hende, der lige har fået et par børn, godt kunne bruge en håndsrækning,” siger han.

Han fortsætter:

”Samtidig giver åbenhed fornemmelsen af, at lønnen bliver fordelt retfærdigt, og det giver en større harmoni på arbejdspladsen.”

åben2

Alt muligt hemmelighedskræmmeri giver en masse mistro og misundelse.
Thomas Bisballe

DET BLIVER HOLDT SKJULT

Åbenhed kræver dog, at nogle går forrest med at fortælle, hvad de tjener. Nogle gange kan tillidsrepræsentanten nøjes med blot at hænge en kopi af sin lønseddel op på tavlen ude ved printeren eller i frokoststuen.

Og bliver lønsedlerne pillet ned fra opslagstavlen af chefen, må medarbejderne insistere på at hænge dem op igen. Andre gange kan man måske tage en åben snak om løn over en øl efter fyraften en fredag, inden weekenden slippes løs.

Selv har Thomas Bisballe oplevet, at når han over en kop kaffe fortæller, hvad han tjener, følger kollegerne lige så stille efter med at løfte sløret for, hvad de får om måneden.

”Det er selvfølgelig klart, at vil man gå fra total lukkethed til fuldkommen åbenhed, skal man have en overgangsperiode. Et medlem af
SAMDATA\HKs bestyrelse, Jette Jensen, har fortalt, at da de for nogle år siden i Udenrigsministeriet indførte fuld åbenhed om løn på hendes arbejdsplads, gav det noget knas i et par måneder, inden tingene faldt helt på plads,” siger Thomas Bisballe.

KONFLIKTSKY CHEFER

Ifølge Thomas Bisballe er alt for få chefer opmærksomme på, at det ikke er lovligt at forbyde åbenhed om løndannelsen. Og så kan det være svært at stå som tillidsrepræsentant og insistere på, at forbuddet er direkte i strid med ligelønslovens paragraf 2 a.

Men den kamp må man så tage som tillidsrepræsentant, indtil åbenheden bliver accepteret, understreger han.

”Man kan også forestille sig, at konfliktsky chefer foretrækker at holde det med løn i det skjulte for at undgå ubehagelig samtaler. Jeg tror bare ikke, at man kan undgå konflikter på den måde,” siger Thomas Bisballe.

ÅBENHED ØGER DIN MARKEDSVÆRDI

Sørg for at holde dine kompetencer ved lige med efteruddannelse. Også selv om du i virkeligheden har hylende travlt med det nye projekt, som den nye kunde forventer færdigt til tiden. Insister på, at der skal være tid til at blive opkvalificeret.

”Ellers risikerer du at stå med håret i postkassen, når du skal forhandle løn eller måske have et nyt arbejde,” siger Thomas Bisballe.

Formanden for SAMDATA peger på, at man skal huske på at få booket sig ind på efteruddannelseskurser eller få certificeringer, netop mens man er godt kørende på jobbet.

”Det er både godt for virksomheden og de ansatte i et samfund som vores, hvor der er så stort et fokus på innovation og fornyelse. Arbejdsgiverne kan ikke både være fedtede med efteruddannelse og pibe over, at det er svært at få folk med de rigtige kvalifikationer,” siger Thomas Bisballe.

ALLE HAR RET TIL AT TALE ÅBENT OM LØN

I Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder, lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008 fremgår følgende af paragraf 2 a, stk. 1: ”En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.”