free1

Stadig flere IT-medarbejdere forlader rollen som fastansatte for at arbejde som selvstændige, freelancere eller projektansatte.

For nogle er det friheden og muligheden for selv at bestemme tempo og opgaver, der lokker, for andre er det ren og skær overlevelse og eneste mulighed for beskæftigelse i en periode.

Uanset forholdet mellem lyst og nød er det en helt anden arbejdstilværelse end den, du er vant til som ansat. Det kan give forskellige udfordringer, og en af de helt store er at prissætte dig selv rigtigt. Det oplever Kirstine Baloti, der er faglig konsulent i HK, hvor hun blandt andet holder kurser for iværksættere og selvstændige.

”HK får mange henvendelser om, hvordan man prissætter sig selv rigtigt. Det er ukendt land, hvis man har været vant til, at lønnen ryger ind på kontoen hver måned. Og du kan stå i den situation, at du pludselig bliver prikket på skulderen af din chef, som fortæller om nedskæringer og tilbyder dig at fortsætte på en freelancekontrakt, hvor du kan fakturere for omkring det samme, som du får i løn. Det kan umiddelbart synes som en meget god løsning.”

Men det er det som udgangspunkt ikke. Er du eksempelvis vant til at få 40.000 kr. om måneden, og bliver tilbudt at fortsætte med at levere opgaver for det samme beløb, skal der være tid og mulighed for at tage andre opgaver ind i din nystartede butik. For som selvstændig skal du omsætte for langt mere, end du plejer at tjene.

”Tommelfingerreglen er, at du skal omsætte for omkring det dobbelte af, hvad du er vant til at tjene som fastansat, hvis du skal holde niveauet.”

ALT DET SKJULTE

Det kan lyde voldsomt, men det skyldes, at du som fastansat har en stribe mere eller mindre skjulte goder ud over løn, som du mister med et hug, når du går selvstændig.

”Feriepenge er en stor post. Den ligger på typisk på 12,5 procent af lønnen. Dertil kommer, at det kun svarer til fem ugers ferie. Hvis du har flere uger, skal der lægges to en halvt procent oveni pr. uge for at kompensere,” konstaterer Kirstine Baloti.

Et andet vægtigt tab, i forhold til fastansattes vilkår, er pension.

”Arbejdsgiverens bidrag kan eksempelvis være ti procent, men nogle steder er det helt op til tyve procent, som du som freelancer selv skal finde, hvis du vil bevare dine pensionsvilkår.”

Forsikringer er også vigtige at indregne:

”Den fritidsforsikring, mange har, dækker dig ikke som freelancer, der skal en ulykkes- og ansvarsforsikring til. Det er også ofte nødvendigt med en forsikring mod IT-kriminalitet, og en dækning, hvis du kommer til at begå en fejl, der får konsekvenser. Det er også klogt med en sygeforsikring, for det er ikke muligt at få sygedagpenge de første 14 dage af en sygdomsperiode.”

UDSTYR, EFTERUDDANNELSE OG TID

Den nye udgiftspost, de fleste, som henvender sig til HK, er opmærksomme på, er nyanskaffelser. Computere og andet udstyr skal købes, ofte er der også udgifter til husleje.

Og vi er ikke færdige endnu. Også efteruddannelse bør være med i dine overvejelser, når du udregner din pris.

”Hvis du skal holde dig oppe på beatet og være attraktiv for kunderne også om to-tre år, er det vigtigt, at du sørger for at få noget efteruddannelse løbende. Den ret har du ikke som freelancer, så du skal selv sørge for penge til kursusafgifter og lignende – og sætte tiden af.”
Sidst, men for flertallet ikke mindst: Husk den tid, du bruger på opgaver, men ikke kan fakturere.

”Det varierer fra selvstændig til selvstændig, hvor meget tid, der skal sættes af til det ufakturerbare. Hvis man ikke har kæmpekunder, som lægger beslag på ens tid, men løbende skal byde ind med forslag, risikerer man også jævnligt at have brugt tid på noget, der ikke bliver til noget. Og det skal dækkes ind.”

Til den gode side trækker det, at du får mulighed for at fradrage nogle af dine udgifter som selvstændig, og også bliver knap så hårdt beskattet. Men det er ikke noget, der rigtig batter i det store regnestykke.

free2

Tommelfingerreglen er, at du skal omsætte for omkring det dobbelte af, hvad du er vant til at tjene som fastansat, hvis du skal holde niveauet.
Kirstine Baloti

TAL PENGE HURTIGT

Et er at vide, hvad du skal forlange for dine opgaver. Noget andet at få det.

”Noget at det, jeg altid anbefaler, er at tale penge hurtigt, når en opgave er ved at komme i hus. Hvis du er vant til at være ansat, kan det føles grænseoverskridende at fremsætte et beløb, det plejer jo ikke at være en del af dit arbejde. Mange selvstændige foretrækker, at kunden spiller ud, og det vil de sjældent. Men hvis du venter for længe, indebærer det den risiko, at du forestiller dig en pris på 50.000 kr. og de sidder med 5.000 kr.”

For at undgå den situation, forslår Kirstine Baloti, at du kommer med skalerbare tilbud.

”Det er vigtigt at huske, at der aldrig er bare én løsning. Hvis kunden har færre eller flere penge end forventet, er det derfor rigtig godt at være i stand til lynhurtigt at skalere op og ned. Så du kan sige: ”Ok, hvis det er budgettet, så har jeg den her mulighed i stedet.” Det er en evne, som kan gøre forskellen på, om du får en opgave eller ikke.”

TÆNKETID

Hvis du er i et møde, og uventet bliver bedt om en pris, kan det være en god ide lige at bede om fem minutter til at regne på sagen. På den måde sikrer du dig mod at komme hjem med en opgave, du ved nærmere eftertanke har prissat alt for lavt.

På samme måde skal du gribe lejligheden til at justere din pris, når du får en ny kunde, og det er gået op for dig, at du har solgt dig for billigt til en tidligere kunde.

Omvendt fraråder den faglige konsulent på det kraftigste, at du nogensinde accepterer at gøre noget gratis på forventet efterbevilling:

”Vejen til helvede er brolagt med løfter i retning af – ”Hvis du laver vores hjemmeside gratis, får du opgaver af os fremadrettet”. Det kan du ikke bruge i banken. Du skal heller ikke slå ind på et spor, hvor du tilbyder opgaver billigere første gang. Selv om du kalder det ’intropris’, hænger du fast i det niveau.”