HK.dk logo

Der skal mennesker til at få big data til at give mening

21. marts 2017  |  HK Privat

I denne digitale tidsalder bliver der registreret store mængder information om alt og alle – såkaldt big data. Men hvad er det egentlig? Hvad kan det, og hvad kan det ikke? Og hvad betyder det for dit arbejde? Det er i hvert fald ikke en teknologisk trussel for dig og dit job, fastslår it-ekspert Pernille Rydén


Pernille Ryden

Fra HK/Privatbladet nr. 3, 2017, som udkommer 24. marts

Lad os starte med en beroligelse: Big data gør dig ikke arbejdsløs. For der skal mennesker til at bearbejde de store mængder af information, som digitaliseringen skaber. 

Sådan lyder det fra Pernille Rydén, lektor på DTU og ekspert i strategisk forståelse af nye teknologier, herunder big data.

Hun peger ud ad vinduet på marken uden for universitetets campus i Ballerup, hvor hun har sit kontor.

- Hvis du går rundt på marken herude, så træder du på jorden, men du ser den ikke nødvendigvis som en ressource, siger hun. Jorden kan ikke ret meget af sig selv. Den skal kultiveres, før der vokser korn, og sådan er det også med big data, konstaterer hun.

For at uddybe fortæller hun en anekdote fra Roskilde Festival, hvor et stort big data-projekt sidste år bl.a. hjalp med at effektivisere tømningen af nogle af de mere end 3.000 toiletter, der er stillet op rundt omkring på festivalpladsen. Udvalgte toiletter var blevet forsynet med sensorer, som kunne måle de mange toiletbesøg og deres efterladenskaber. I den forbindelse kunne man konstatere, at de yderste toiletter i hver række ikke blev brugt særligt ofte. Årsagen kunne de indsamlede data bare ikke sige noget om.

- Der måtte mennesker til for at spørge folk, hvorfor de ikke gik på de der ydertoiletter, forklarer hun og opklarer mysteriet:

- Der er åbenbart fordi, der er nogen, der synes, det er sjovt at vælte toiletterne. Så derfor var de yderste aldrig populære. Men det kræver altså, at du går ud og spørger folk, hvis du vil have den viden, slår hun fast.

Samtaler med kunderne bliver endnu vigtigere
Vi skal altså ikke alle sammen være programmører eller sidde og bygge algoritmer, mener Pernille Rydén. Big data er adfærdsbaseret, og de digitale fodspor, vi alle sammen sætter, kan nok give overblik over, hvad vi gør, men ikke hvorfor vi gør det. Her bliver koblingen mellem det humane og det digitale central, også i virksomhedssammenhæng, siger lektoren.

- Det her “hvorfor” kræver faktisk, at vi er nødt til at have samtaler med kunderne. For ellers ender vi med at gøre, som vi plejer, og skaber derved ikke ny værdi med big data. Mit bud er, at der i endnu højere grad er brug for de mennesker, som kan møde mennesket.

Pernille Rydén skal i marts, april og maj holde en række foredrag om big data for HK/Privats medlemmer, og hun kommer til at opfordre deltagerne til at tage ja-hatten på. For kontakten med kunderne på deres arbejdsplads vil også være vigtig fremover, mener hun. Og det kan oven i købet både lette arbejdsgange for HK’erne og være med til at skabe serviceprocesser, som stemmer bedre overens med, hvad kunderne gerne vil have.

Faktisk vil du netop som HK’er pludselig kunne opleve dig selv være den drivende kraft bag at få virksomhedens ledelse til at gøre mere brug af big data. For via den daglige og gode kundekontakt vil du være i tættere berøring med feedback fra kunderne, fx om generel utilfredshed med en service eller et ønske om en særlig digital ydelse. Her vil big data kunne underbygge det, du oplever i din hverdag, og skabe grobund for ønskede ændringer, så du skal ikke være bange for at levere den information opad i systemet, understreger Pernille Rydén.

- Al vores forskning viser, at det faktisk er dem, der arbejder med kunderne til dagligt, som presser allermest på for at kunne imødekomme kundebehov via digitale løsninger, siger hun.

Informationsoverflod 
Netop evnen og viljen til at kunne se de muligheder, som big data giver, er en del af den tankegang, som er nødvendig for at kunne skabe værdi ud af digitaliseringens informationsoverflod. For udover, at du har med meget store datamængder at gøre, så indbefatter det også, at du både skal kunne vurdere, om dine data er troværdige, og om de er relevante.

- Hvad er det for nogle kilder, de kommer fra, og er der overhovedet nogen korrelation, når vi krydser data, spørger Rydén og forklarer, at der skam sagtens kan være overensstemmelse mellem antallet af mennesker, som er druknet i en pool i løbet af en bestemt periode, og så antallet af folk på præcis samme tid og sted, som spiser mozzarellaost. Men bare fordi, der er et mønster, behøver det ikke være relevant.

- Der er ikke nogen data, der bare giver mening i sig selv. Der skal faktisk nogle mennesker indover og både fortolke og træffe nogle beslutninger, understreger hun.

Business as usual 
Efter hendes mening bruger alt for få virksomheder i Danmark overhovedet data om deres kunder til at træffe beslutninger om, hvordan de skal udvikle eller markedsføre nye produkter. Og det selvom de udsættes for både stærkt konkurrencemæssigt pres fra et mindre antal spillere i markedet, som er meget dygtige til at udnytte værdien af big data, og fra forbrugerne, der mere end nogensinde før forventer hurtighed og integrerede løsninger og ydelser fra virksomhederne.

Mange forretninger og organisationer er bare præget af en tankegang om, at “vi ved, hvad kunderne vil have”, siger hun. Eller også tror de så meget på deres produkt, at de ikke mener, det er nødvendigt at spørge kunderne. Business as usual, simpelthen.

En stor udfordring er dog også, at man især i små og mellemstore virksomheder har for travlt med driften til at tage sig tid til at stoppe op og tænke over, hvordan tingene måske kunne gøres på en anden måde.

- Jo hurtigere tingene går, desto mere gør vi det, vi altid har gjort, og det, vi har haft succes med tidligere, siger hun.

Af Peter Gotschalk

BLIV KLOGERE PÅ BIG DATA

Du kan møde Pernille Rydén og blive endnu klogere på, hvad big data betyder for dig, i: 
Aarhus, 5. april kl. 17-20
Viborg, 16. maj kl. 17-20 
Odense, 30. maj kl. 17-20
Læs mere og tilmeld dig på hk.dk/gratiskursertildig

Hvad er big data

Er big data ikke bare en ny og moderne måde at sige Big Brother på? Noget med, at al din færden på de sociale medier og rundt i verden med din smartphone i lommen efterlader en masse spor, som bliver gemt et eller andet sted sammen med data om resten af hele den danske befolkning?
Det korte svar er både ja og nej. For big data ER i udgangspunktet enorme mængder af data fra mange mennesker og i alle mulige formater, som i takt med den stigende digitalisering af samfundet bliver skabt af os alle sammen mere eller mindre automatisk og ganske ofte i realtid. Som når vi poster et billede på Facebook, når vi køber et produkt i en online-butik, når vi betaler ved en pølsevogn med Mobile Pay, når vi kommenterer på en artikel på et medies hjemmeside eller når vi bruger vores mobil til at tracke den seneste løbetur i parken etc.
Men uden mennesker til at analysere og skabe indsigt i mønstre og tendenser i de store datamængder, giver de i bogstaveligste forstand ingen mening. Derfor bliver det centralt for fremtidens virksomheder, at ledere og medarbejdere er bevidste om, hvordan de store mængder information kan bruges til at skabe større værdi for kunderne og dermed virksomheden.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk