Jeg kiggede mig konstant over skulderen

Alice Ulrichsen sidder på sit kontor. Det er onsdag den 10. oktober 2012, og klokken nærmer sig 12. Selvom hendes hænder ryster, formår hun at trykke på de rigtige taster. Hun kigger på sin telefon, hvor displayet viser 11.55. Hvis Alice Ulrichsen skal gøre sig nogen forhåbninger om at gennemføre en frokosttur i kantinen, har hun brug for noget alkohol, noget med procenter. Hun tjekker først nabolokalerne for at se, om der er fri bane, hvorefter hun åbner skabet til venstre for hendes skrivebord. Skabet er nemlig fyldt med spiritus fra sommerfesten, som ironisk nok er blevet placeret i skabet på Alice Ulrichsens lille bogholderkontor. Hun udvælger en flaske Gul Gajol og får med besvær skruet låget af, før hun tager fem slurke og mærker alkoholens virkning.

- På det tidspunkt var jeg godt klar over, at mit forbrug af alkohol havde taget overhånd. Men jeg var slet ikke nået til den erkendelse, at jeg havde et misbrug, fortæller Alice Ulrichsen.

En Gammel Dansk i håndtasken
Den nu 48-årige Alice Ulrichsen sidder i sin lejlighed i Randers og tænker tilbage på dengang, hun begyndte at drikke. Ved siden af hende ligger den 24-timersmønt, hun fik til sit AA-møde, da hun ikke havde drukket i ét døgn. I dag har hun været ædru i tre år og 11 måneder.

Misbruget begyndte med, at Alice Ulrichsen drak et enkelt glas rødvin, imens hun lavede aftensmad. Dengang var rødvinen ikke noget problem, men langsomt blev det ene glas til flere, og for 14 år siden var hun så afhængig af alkohol, at hun for første gang tog en Gammel Dansk med i håndtasken, da hun kørte på arbejde.

- I starten føltes det helt vildt grænseoverskridende at drikke i arbejdstiden. Men med årene blev det en vane, at jeg konstant kiggede mig over skulderen for at skjule mit alkoholmisbrug, forklarer Alice Ulrichsen.

Bortforklarede rystelser
De fem slurke Gul Gajol er langtfra nok til at dulme abstinenserne. Det indser Alice Ulrichsen, da hun to gennemgnaskede tyggegummier senere sidder med kollegaerne i kantinen med en portion lasagne og et glas mælk foran sig. Hun vælger alligevel at give det et forsøg, men da hun skal til at stikke gaflen i lasagnen, ryster hendes hænder så meget, at en kollega spørger, om der er noget galt. Alice Ulrichsen forklarer rystelserne ved, at hun nok bare er gået sukkerkold. Kort tid efter forlader hun kantinebordet med den undskyldning, at hun faktisk også har glemt at købe smøger og lige vil køre et smut på tanken. Men Alice Ulrichsen har 10 røde Prince tilbage i pakken, og i virkeligheden vil hun på tanken, fordi hun ved, de har tilbud på Absolut Vodka.

- Det var ekstremt vigtigt for mig, at der ikke var nogen af mine kollegaer, som fattede mistanke om, at jeg drak i arbejdstiden. For det første var jeg pinlig berørt over, at jeg ikke havde kontrol over situationen, og så var jeg selvfølgelig også bange for at blive fyret. Men for at kunne gennemføre en normal arbejdsdag var det nødvendigt for mig at opretholde en alkoholpromille, fortæller Alice Ulrichsen.

Den første tår var den bedste
Da Alice Ulrichsens misbrug var på sit højeste, vågnede hun af sit vækkeur hver morgen klokken 05.00. Klokken 05.01 sad hun på sit toilet i færd med at tænde dagens første røde Prince, hvorefter hun hoppede i sutterne, tøffede ud på altanen og fandt en flaske vodka, der stod gemt bag nogle tomme potteplanter, og drak direkte af flasken.

- Den første tår var altid den bedste. Også selvom jeg af og til kastede den op igen, fordi min mave simpelthen ikke kunne holde til det, forklarer Alice Ulrichsen, imens hun kigger ud på det område, der fra at være et skjult vodkadepot nu har forvandlet sig til en hyggelig altan med havemøbler og efeu i potteplanterne.

- Det betød selvfølgelig, at jeg var beruset, når jeg mødte på arbejde, men efter min opfattelse gjorde det ikke den store forskel for min arbejdsindsats. Måske var jeg af og til lidt langsommere, men fordi jeg mødte ind omkring klokken 7.00, nåede jeg altid mine arbejdsopgaver i tide, fortæller hun.

- Mit kontor lå for sig selv, og det kan også være en del af forklaringen på, hvorfor hverken mine kolleger eller chefer lagde mærke til, at jeg hver dag drak både før, under og efter arbejde, ræsonnerer Alice Ulrichsen.

Mødte fuld på arbejde
Men en fredag morgen i november 2012 var Alice Ulrichsen så beruset, da hun mødte på arbejde, at det var helt tydeligt for både kollegaer og chefer, at hun var fuld. På det tidspunkt havde hun i tre og en halv måned drukket det, der svarer til en flaske vodka og en halv flaske rødvin om dagen.

- Normalt plejede jeg kun at drikke fem-seks slurke vodka om morgenen. Men den morgen havde jeg drukket en halv flaske, fortæller hun.

Kort tid efter Alice Ulrichsen var mødt ind på sin arbejdsplads, bad hendes nærmeste chef hende om at følge med ham ind på direktørens kontor.

- Da min chef konfronterede mig med, at jeg var beruset, benægtede jeg fuldstændig, selvom jeg inderst inde godt vidste, at det var mig, der var galt på den, fortæller hun.

Om mandagen blev Alice Ulrichsen igen kaldt ind på chefens kontor, og denne gang blev hun præsenteret for en skriftlig advarsel.

Bagstiv juleaften
I perioden efter den skriftlige advarsel var Alice Ulrichsen ekstra påpasselig med at holde sit alkoholindtag på et moderat niveau om morgenen, inden hun mødte på arbejde. Hun gik kun i sprutflaskerne én gang midt på dagen for at kontrollere sine abstinenser, og det var først, når Alice Ulrichsen fik fri fra arbejde, at hun drak sig rigtig fuld. Da hun tog på juleferie, var hun så udmattet af hele tiden at gå og lyve og holde på hemmeligheder, at hun drak sig fra sans og samling. Det betød, at hun mødte bagstiv op til juleaften hos sin mor.

- Juledagene var det rene kaos, og min familie var rigtig vred og ked af det over, at jeg ikke kunne styre mit alkoholforbrug. Derfor arrangerede min mor, at jeg selv, min mor og mine to børn skulle have en snak om, hvad der foregik. Imens vi snakkede, begyndte min datter at græde, og det gjorde stort indtryk på mig, hvor meget mit misbrug havde påvirket mine børn, fortæller Alice Ulrichsen.

Dagen efter ringede moren til et behandlingssted, og Alice Ulrichsen kørte frivilligt derned.

Tilbage på jobbet
Alice Ulrichsens daværende chef blev kort tid efter behandlingens start kaldt til virksomhedssamtale på behandlingsstedet. Til samtalen blev han sat ind i, hvad det vil sige at være alkoholiker, og han blev informeret om det behandlingsforløb, Alice Ulrichsen stod overfor.

Alice Ulrichsen blev sygemeldt i en måned, og den mandag hun igen skulle begynde at arbejde, havde hun arrangeret morgenmad for hele arbejdspladsen.

- Til morgenmaden rejste jeg mig op og fortalte mine kollegaer og chefer, at jeg på grund af mit alkoholmisbrug havde tilbragt den sidste måned på et behandlingssted. Det føltes helt fantastisk endelig at kunne fortælle dem sandheden, fortæller Alice Ulrichsen.

Da Alice Ulrichsen var færdig med at tale, begyndte samtlige af hendes kollegaer og chefer at klappe, og der var flere, som kom over for at give hende et kram og ønske hende tillykke.

Direktørens manglende accept
Alice Ulrichsens daværende chef var forstående overfor misbruget, men hendes direktør havde ifølge Alice Ulrichsen svært ved at acceptere, at hans bogholder var alkoholiker. I januar 2014 fik Alice Ulrichsen en fyreseddel med den begrundelse, at hendes stilling var blevet nedlagt. Dagen efter blev der ansat en ny medarbejder med en anden stillingsbetegnelse, men med de samme arbejdsområder som Alice Ulrichsen. Derfor valgte Alice Ulrichsen at kontakte HK, og det endte med at hendes tidligere arbejdsplads indrømmede, at opsigelsen havde været usaglig. Hun fik godt 43.000 kroner i godtgørelse.

I dag arbejder Alice Ulrichsen som bogholder i en anden virksomhed. Hendes nye chef og kollegaer ved, at hun er alkoholiker - det har hun fortalt dem. Men de ved også, at hun hverken drikker eller lyver.

- Jeg kan mærke, hvordan jeg ganske enkelt er blevet mig selv igen. Og jeg er evigt taknemmelig over ikke længere at bære rundt på hemmeligheden om at være alkoholiker, fortæller Alice Ulrichsen.