Projektarbejde er en del af din fremtid

Uanset om du arbejder med administration, kundeservice, it eller noget helt fjerde, er der stor sandsynlighed for, at du kommer til at deltage i eller lede projektarbejde. 

Hver femte HK’er beskæftiger sig nemlig allerede nu med udviklingsopgaver. Det viser en analyse, bureauet Advice har lavet for HK/Privat, der samtidig peger på, at projektarbejde bliver en del af fremtiden for HK’erne på langt de fleste fagområder. 

Det er Jan Tjørnemark, der underviser i projektledelse - bl.a. på en række kurser for HK’ere på NEXT i København - heller ikke i tvivl om.

- Projektarbejde er simpelthen den måde, flere og flere virksomheder griber opgaverne an på. Så udover at man skal have sin traditionelle HK-faglighed, skal man i fremtiden også have en projektfaglighed, siger han.

HK'ere har flair for projektarbejde
Det er alt fra implementeringen af nye it-systemer og effektivisering af arbejdsgange til opsplitning og fusioner af afdelinger, der bliver løst via projekter. Og HK’erne er som skabt til projektarbejde, mener Jan Tjørnemark. 

- HK’ere har en faglighed, der gør dem gode til at strukturere og dokumentere arbejdsprocesser, sikre, at deadlines bliver overholdt, og have overblik over folks forskellige kompetencer. Derudover er de fantastiske til den hardcore styring, fordi de som regel jonglerer med Word, Excel og PowerPoint, siger han.
Han mener derfor, det er en fejl, hvis virksomheder pr. automatik udpeger akademikere til at være nøglepersoner i projekter.

- Uanset projektets indhold eller størrelse vil det være en god idé at have praktikere med fra starten. Skal man f.eks. indføre et nyt it-system, er det dybest set en virksomhedsforandring. Og hvis man ikke har praktikerne med ind over konceptudvikling og gennemførelse, mangler man nogen til at stille de frække spørgsmål og forholde sig til, hvordan systemet kan fungere i praksis. Det fører ofte til fejl og flere omkostninger, siger han.

Kompetencer for mindset vigtigere end faglig baggrund
Denne pointe var kvalitetsdirektør i medicinalvirksomheden LEO Pharma i Ballerup, Bettina Clement Christoffersen, helt klar over, da hun spurgte laboratorietekniker Lilja Laxbro, om hun ville være bindeleddet mellem LEO Pharmas afdelinger i Frankrig, Australien og Irland, når de skulle i gang med at overflytte deres data fra ét it-system til et nyt. 

- Når jeg ser på, hvem der skal være med i et projekt, handler det ikke om medarbejdernes oprindelige faglige baggrund, men om hvilke kompetencer de har i øjeblikket, og hvordan de matcher den aktuelle opgave. Jeg vidste, Lilja gerne ville prøve noget nyt, og at hun havde arbejdet praktisk med vores it-system og kunne udfordre og kvalitetssikre dataoverflytningen, fordi hun kendte styrker og svagheder i det gamle system, fortæller hun.

Fik testet sig selv
Lilja Laxbro skulle lige tygge på udfordringen. Især fordi hun skulle afsætte halvandet år til opgaven, og al kommunikation skulle foregå på engelsk. Men hun har aldrig fortrudt, at hun sagde ja. 

- Jeg havde ikke en baggrund i projektarbejde, men jeg havde en naturlig nysgerrighed og en teknisk kunnen, jeg kunne bruge. Det gav en enorm tilfredshed, da jeg fandt ud af, at jeg kunne det her, og at jeg blev lyttet til, fulgt og forstået - også på engelsk, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg fandt ud af, at jeg var god til at spotte en udfordring og koble den rette person med de rette kompetencer på. Og jeg lærte en masse om kulturforskelle, og hvordan jeg skulle kommunikere med de forskellige nationaliteter for at få dem til at gøre det, jeg havde brug for.

Da projektet var slut, søgte og fik hun i øvrigt en ny stilling i virksomheden med et større ansvar. Det tror hun ikke ville være sket, hvis hun ikke havde testet sig selv af.

Efteruddannelse giver værktøjer
Jan Tjørnemark mener, it-projektet på LEO Pharma er et mønstereksempel på, hvor god en idé det er at bringe HK’ere ind i projektarbejde. Men også på, at man som medarbejder selv skal tage springet, hvis man vil være en del af projektarbejde.

- Man skal stole på sin egen kunnen og turde udvikle sine kompetencer undervejs. På den måde bliver man i stand til at påtage sig større og større roller i et projekt, siger han.

Ifølge ham er efteruddannelse i projektledelse også altid en god idé, uanset om man skal være projektleder eller projektdeltager.

- Det giver værktøjer og begreber, så man forstår de forskellige faser i et projekt og bedre kan byde ind med idéer og spørgsmål, siger han.

Vis initiativ i hverdagen
Bettina Clement Christoffersen mener, det vigtigste er at vise sin leder, at man er åben over for noget nyt. 

- Hvis man tager initiativ til at forandre eller forbedre nogle af de arbejdsgange eller opgaver, man sidder med til hverdag, får man synliggjort, at man har overskud til at løse mere end de daglige opgaver, siger hun.

Hun mener også, man skal efterlyse nye udfordringer til sine medarbejderudviklingssamtaler. Og så har lederen også et stort ansvar.

- Man skal værdsætte og bakke op, hvis medarbejdere kommer med nye initiativer. Og til udviklingssamtaler skal man turde udfordre og spørge ind til, om medarbejderne har lyst til at prøve noget nyt, siger hun.

Udvid din cirkel
Der er ingen tvivl om, at Lilja Laxbro opfordrer sine HK-kollegaer til at sige ja til projektarbejde.

- Du ved, hvad du kan inden for din daglige cirkel, men du finder kun ud af, om du kan noget uden for din cirkel, ved at prøve det af. På den måde får du en større og større cirkel og flere og flere kompetencer. Det er også vigtigt at huske, at det er o.k., man ikke er ekspert i alt. I et projekt bliver du jo en del af et team, hvor du kan trække på folk med andre kompetencer end dine egne, så man i fællesskab kan løse opgaven, siger hun.