HK.dk logo

Borgmestre i kø for at få en bid af Skat

30. marts 2017  |  HK Stat  |  HK SKAT  | 

Ulla Fabricius

Skat skal rekruttere op mod 3.000 nye medarbejdere frem mod 2020. Det er i sig selv en mammutopgave, og politikerne skal huske, at flytninger, rekruttering og oplæring koster tid og penge, siger Ulla Fabricius. Foto: Hung Tien Vu

HK advarer mod ny politisk turbulens, når det nye skattevæsen skal placeres. - Der må ikke gå politiskole i den, og politikerne skal huske, at det koster tid og penge at flytte, siger formand for HK Skat Ulla Fabricius. Mange kommuner har henvendt sig for at få del i det nye Skat. Det viser aktindsigt, HK Statbladet har fået.

"Sydfyn er en hvid plet i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser." 

Sådan skriver Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann i et brev til skatteminister Karsten Lauritzen. Brevet er dateret 30. august 2016, og landede i Skatteministeriets postkasse på et tidspunkt, hvor mange andre kommuner også havde meget travlt med at finde ledige kontorer og servere dem for skatteministeren.

Blandt dem er Tønder, der fremhæver, at der er "ledig kapacitet i den bygning, hvor Skattecenter Tønder har til huse i gode velrenoverede lokaler" og Jammerbugt, der peger på "attraktive lokaler i Pandrup, der kan bidrage til et Danmark i bedre balance".  

I august 2016 præsenterede skatteminister Karsten Lauritzen sin anden redningsplan for Skat. En plan, der lover 1.000 nye medarbejdere. Siden har en lang række borgmestre skrevet til ministeren for at rose ham for planen og forklare, hvorfor det er en god ide at placere en ny styrelse eller en større del af Skats nye struktur i lige netop deres kommune. 

HK: Skat har brug for ro og saglige kriterier 

HK Statbladet har fået aktindsigt i 27 borgmestres henvendelser til Skatteministeriet. Dokumenterne viser blandt andet, at Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann er en af de flittige skribenter. Ifølge Skats planer skal skattecenter Svendborg lukkes, og borgmesteren beklager i et brev adresseret til både statsministeren, finansministeren, justitsministeren og skatteministeren, at Svendborg ikke fik den nye politiskole, og derfor bør betænkes med statslige arbejdspladser i fremtiden. Og netop den politiske palaver om placeringen af politiskolen skræmmer, mener Ulla Fabricius, der er formand for de cirka 1.500 HK-medlemmer i Skat. 

- Jeg kan godt forstå, at de enkelte borgmestre gerne vil have flere arbejdspladser til deres by. Det skal de naturligvis arbejde for. Vores medlemmer er hårdt ramt af de evige omorganiseringer og flytninger. Det er meget vigtigt, at vi får ro om Skat nu. De nye styrelser må placeres ud fra saglige hensyn, der hvor det giver bedst mening i forhold til opgaven.  Det er helt afgørende for vores samfund, at vi får skatteindkrævningen til at virke. Der er ikke plads til flere eksperimenter, siger hun.

Ulla Fabricius håber derfor, at politikerne vil holde fokus på de saglige kriterier.  

- Skatteministeren skal have ros for at forsøge at sikre en ro om processen. Vi skal for alt i verden undgå en situation, der ligner forløbet om politiskolen eller en fortsættelse, hvor fordelingen af de kommende medarbejdere i Skat bliver tegnet på en serviet i en sen nattetime. Det er Skat alt for vigtig til, siger Ulla Fabricius.

Enorm opgave – koster tid og penge 

Embedsfolk i Skat og Skatteministeriet arbejder i disse uger på højtryk for at skabe en ny struktur med nye styrelser på skatteområdet. Der er tale om en total reorganisering samtidig med, at man skal placere op til 1.000 nye medarbejdere. Skat har dog langt fra frie hænder, for samtidig skal regeringens plan for at flytte statslige arbejdspladser indarbejdes. Og det hele skal passe med den allerede planlagte lokaliseringsplan. 

- Skats ledelse og gruppen, der sidder med implementeringsprogrammet, står med en enorm opgave i at flette det hele sammen. Det ligner på forhånd en næsten umulig opgave at få alle brikker til at passe sammen. Samtidig ser vi, at Finansministeriet fortsætter besparelserne på skatteområdet, selv om alle kan se, at Skat på afgørende områder er sparet i stykker. Det er meget vigtigt, at politikerne husker, at der skal være penge til flytninger også, siger Ulla Fabricius og uddyber: 

- Skat har en meget stor gruppe af ældre medarbejdere, der går på pension i de kommende år. De nyeste prognoser lyder på, at 1.700 forlader Skat frem mod 2020. Derfor skal Skat rekruttere mindst 2.700 nye medarbejdere, og det er i sig selv en mammutopgave. Flytninger, rekruttering og oplæring koster tid og penge, siger hun. 

Fynske alliancer 

I alt har 27 borgmestre på enten egne eller nabokommuners vegne henvendt sig til skatteministeren. Det viser de sagsakter, som HK Statbladet har fået indsigt i. Den største alliance er Byregion Fyn, hvor 7 fynske kommuner bakker op om Svendborg og Trekantsområdet, og hvor 7 kommuner i fællesskab peger på de mange fordele, de ser i at placere flere skattefolk i Middelfart i "egnede bygninger" med en "særdeles god placering tæt ved Middelfart Station". Også Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner har skrevet i fællesskab, og det samme gælder Struer, Holstebro og Lemvig Kommune. 

HK Statbladets redaktion har fået aktindsigt i henvendelser fra kommunerne og skatteministerens svar, men i nogle tilfælde følger en længere korrespondance, som skatteministeriet har afvist at give aktindsigt i. Andre borgmestre kan have haft uformelle kontakter med regeringen, som ikke fremgår af ministeriets dokumenter.

Skat: Udgangspunktet er lokaliseringsplan 

Skat svarer i breve til de mange borgmestre, at udgangspunktet for placeringsarbejdet er den nuværende lokaliseringsplan, hvor man vil se på, hvor der er ledige kontorpladser. Skulle en kommune eller to føle sig forbigået denne gang peger HK Statformand Rita Bundgaard på det fortsatte behov for at ansætte flere folk. 

- Den redningsplan vi har nu, har ikke flere folk til kontrol. Vi ser en markant stigning i skattegabet hos virksomheder, og Skat kontrollerer kun en lille del af de 70.000 virksomheder, som man selv vurderer snyder. Det kan hverken lønmodtagerne eller de ærlige virksomheder være tjent med. Derfor må politikerne gøre noget ved med endnu en redningsplan, som også S for nylig har foreslået, siger Rita Bundgaard. 

Om Svendborg-borgmester Lars Erik Hornemann eller de andre kommuners lobbyarbejde bliver belønnet, ventes at blive offentliggjort inden sommer. I et svar til Svendborg-borgmesteren skriver skatteminister Karsten Lauritzen blandt andet: "Som tidligere nævnt vil den fremtidige lokalisering tage udgangspunkt i den nuværende lokaliseringsplan. Jeg vil i første halvår af 2017 fremlægge en organisationsplan for det nye skattevæsen, og efterfølgende vil jeg præsentere en lokaliseringsplan for de nye styrelser." 

Læs også: Vemodig sidste dag hos Skat i Holbæk 

hidtidig

nye

Flytninger, rekruttering og oplæring koster tid og penge 

Nye tal: Flere søger væk 

Skat har en meget stor gruppe af ældre medarbejdere, der går på pension i de kommende år. Samtidig stiger antallet af medarbejdere, der søger væk. HK Statbladet har fået aktindsigt i de nyeste prognoser fra Skat, og de lyder på at 1.734 ventes at forlade Skat frem mod 2020. Derudover tilfører regeringens redningsplan 1.000 flere medarbejdere til Skat. Derfor skal Skat samlet rekruttere et forventet tal på mindst 2.734 nye medarbejdere frem til 2020.   

Skat har færre penge til kontrol i 2017

Folketinget har vedtaget en "historisk" redningsplan for Skat, men når Skat det kommende år skal forhindre svindel, skal det gøres for færre penge end hidtil, skriver Politiken. Mens der i 2011 var afsat 1,2 milliarder kroner til at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal, er der i år kun afsat 567,4 millioner til kontrolindsatsen. 

Det fremgår af Skats budgetter, som Politiken har fået indsigt i. Skatteadvokat Torben Bagge, der også er ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet, kalder i Politiken tallene 'dybt bekymrende'. 

Kilde: Politiken



Borgmestrenes henvendelser til Karsten Lauritzen

HK Statbladets redaktion har fået aktindsigt i breve fra følgende borgmestre til skatteministeren. Tønder, borgmester Henrik Frandsen. Slagelse, borgmester Sten Knuth. Svendborg, borgmester Lars Erik Hornemann. Randers, borgmester Claus Omann Jensen. Lolland Kommune, borgmester Holger Schou Rasmussen. Trekantområdet (7 borgmestre) Jørn Pedersen Kolding og Steen Dahlstrøm borgmester i Middelfart. Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Iver Enevoldsen. 3 kommuner: Struer ved borgmester Mads Jakobsen, Holstebro ved borgmester HC Østerby og Lemvig Kommune ved borgmester Erik Flyvholm. Mariager Fjord Kommune borgmester Mogens Jespersen. Jammerbugt Kommune, borgmester Mogens Gade. 3 kommuner: Lolland, borgmester Holger Schou Rasmussen, Guldborgsund, borgmester John Brædder og Vordingborg ved borgmester Knud Larsen.

 

 

Udklip fra borgmestrene

Slagelse: Korsør var en del af aftalen om Storebæltsbroen
"Op til 2.000 flere medarbejdere i Skat i 2020 – så er det nu beslutningen om at flytte det velfungerende skattecenter i Korsør til Næstved skal genovervejes!" 

Sådan skriver Slagelse Kommune og viser dermed, at også kommunens folk var hoppet på regeringens spin, hvor de 1.000, der ventes at gå ud ad døren på pension frem mod 2020 var talt med og lagt sammen med de 1.000 flere skattefolk, som efter planen skal gå ind ad døren til det nye skattevæsen frem mod 2020. 

Slagelse Kommune peger også på, at Skattecenter Korsør "har stor betydning som lokal arbejdsplads", og "er en del af et politisk forlig i forbindelse med beslutning om Storebæltsbroen". 

Arbejdspladser giver størst effekt på Lolland
"Med andre ord vil Lolland Kommune være den kommune, hvor tilførsel af statslige arbejdspladser vil få den største effekt. Med placering af en styrelse på skatteområdet i Maribo vil regeringen sende et tydeligt signal om, at man også tror på udvikling i de kommuner, der ligger længst fra de store byer." 

Randers kan blive katalysator
"Randers Kommune er i en god udvikling og har forudsætningerne for at blive en endnu bedre katalysator for 'Vækst i hele Danmark' og specielt mellem Aarhus, Grenå, Viborg og Aalborg". 

Læs også: 

LO: Skatteplan mangler 2,9 milliarder

Finansministeriet: Skat skal redde sig selv for egne penge (her er også link til LO-notatet Redningsplan for skattevæsenet er neutraliseret i 2020). 

Stærk appel fra arbejdsmarkedets parter overhørt: Ingen ekstra kontrol af skattsnydere 

Skatteplan skubber de reelle problemer foran sig 

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk