Kommuner og regioner skal udstilles på rangliste

- Regeringen skal have ros for sine ganske sikkert velmente tanker om at give plads til faglighed og kvalitet i den offentlige velfærd. Sympatisk er det også, at innovationsministeren ytrer ønske om at inddrage medarbejderne i reformprocessen. Derimod rammer regeringen skævt, når man som middel til at opnå målet vil udstille resultaterne fra dybt usammenlignelige institutioner i en slags offentlig gabestok. 

Sådan karakteriserer HK Kommunals formand, Bodil Otto, regeringens netop offentliggjorte udspil til en stort anlagt såkaldt sammenhængsreform, der har til formål at give bedre offentlig service for de samme penge. 

Tid til kerneopgaven

Regeringens reformudspil bygger på fire spor. Først og fremmest skal offentligt ansatte have mere tid til kerneopgaven i deres job. Her vil regeringen blandt andet se på, hvad der stjæler de ansættes tid i samarbejde med de offentlige institutioner. Samtidig skal der – for det andet - skabes større sammenhæng i velfærdstilbuddene på tværs af sektorer

For det tredje vil regeringen med udgangspunkt i en ledelseskommission have bedre ledelse i den offentlige sektor. Endelig – for det fjerde – vil man med egne ord skabe en mere tidssvarende offentlig sektor. Det er her, den systematiske sammenligning af kommuner og regioners opgaveløsning kommer ind i billedet. 

Benchmarking forsimpler virkeligheden

Planen er, at der skal etableres en enhed, der systematisk skal arbejde med at skabe åbenhed ved at sammenligne – eller benchmarke – resultater i kommuner og regioner helt ned på institutionsniveau. Men den øvelse giver ifølge Bodil Otto ikke meget mening. Hun konstaterer, at en sådan benchmarking står i direkte modsætning til reformens intentioner om at lette dokumentationskravene og at styrke fagligheden.

- Konsekvensen bliver, at man får udstillet en masse institutioner i en slags offentlig gabestok, der ikke tjener noget dybere formål. En systematisk benchmarking er et alt for forsimplet udtryk for de enkelte institutioners formåen, fordi de som oftest virker under helt forskellige forudsætninger og under helt bevidste politiske valg, siger Bodil Otto.

Udliciteringer er ideologisk ønsketænkning 

Sammenhængsreformen blev præsenteret på et pressemøde, der foruden innovationsminister Sophie Løhde (V) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) også gav plads til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der slog fast, at regeringen også vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i forsøget på at få mere for pengene. 

Den melding bunder ifølge HK Kommunals formand mere i ideologisk ønsketænkning end i den virkelighed, danskerne oplever.

- Undersøgelser viser jo med al tydelighed, at danskerne udtrykker en sund og berettiget skepsis over for privatiseringer af den nære velfærd. Befolkningen sætter som jeg tryghed over ideologiske eksperimenter. Det er sådan set er ganske forståeligt, for vi har set alt for mange eksempler på, at det offentlige har skullet rydde op efter fejlslagne privatiseringer, lyder det fra Bodil Otto, der alt i alt betegner regeringens reformudspil som en pose blandede bolsjer.