HK.dk logo

Trykkerne i Avedøre har slukket trykpressen for sidste gang

11. april 2017  |  HK it, medie & industri  |  Malene Mølgaard

De sidste 35 medarbejdere på Berlingskes trykkeri i Avedøre står uden arbejde, efter at trykkeriet pludselig blev lukket 28. februar. Den pressede branche tvinger flere af trykkerne til at overveje nye karriereveje


Kort efter lukningen af Trykkompagniet deltog Olaf Christensen og Søren Larsen i en fælles dag for de fyrede trykkere om jobsøgning og muligheder på arbejdsmarkedet i HK it, medie & industri. FOTO: MORTEN RODE

Da først beslutningen var taget, gik det stærkt med at lukke trykkeriet i Avedøre. De 35 medarbejdere fik beskeden 20. februar, og kun en uge efter stoppede de trykpressen for sidste gang og blev fritstillet. Fremover bliver Berlingske Tidende trykt i Slagelse sammen med BT og Weekendavisen af de sidste tilbageværende trykkere i Berlingske Media.

– Den sidste uge var trist. Men jeg tror, folk havde det meget godt med at komme på arbejde og snakke med kollegerne. Det var mærkeligt, da trykpressen slukkede for sidste gang. Der ville alle gerne være til stede. Så til den sidste produktion mødte praktisk talt alle kolleger ind, fortæller trykkernes tillidsmand Olaf Christensen.

Han har været ansat i mere end 25 år og måtte i februar ikke bare sige farvel til job og arbejdsplads, men også til sine kolleger gennem næsten lige så lang tid.

– De fleste ansatte i trykkeriet har rigtig mange års anciennitet. Det er kun få, der ikke har været ansat 20-25 år i virksomheden, siger han.

Godt kammeratskab

Olaf Christensen blev udlært i 1977 og startede i Politikens Hus’ trykkeri på Rådhuspladsen i 1984. Han har trykt både Politiken og senere Berlingske, da de to avishuse gik sammen om at danne Trykkompagniet i Avedøre i 2004.

– Det har været en arbejdsplads med et godt kammeratskab, og det har betydet rigtig meget. Især i de her tider, hvor det har været presset. Det betyder, at vi har stået sammen om nogle af de svære beslutninger, der skulle tages, når det så sort ud, og vi har været sammen om at give den en skalle, fortæller Olaf Christensen og nævner bemandingsaftaler, tillæg og goder i forhold til frihed og arbejdstid, som alt sammen er blevet skåret voldsomt til.

– Da jeg begyndte i Politikens Hus havde vi 30,5 timers arbejdsuge. Dengang havde man styrke til at forhandle noget igennem, forklarer han og erkender:

– Men dengang blev der også solgt rigtig mange aviser, og vi var mange ansatte på dagbladene. Verden så anderledes ud kommunikationsmæssigt. Når man tænker tilbage er det næsten som om, det var en fjern jernalder i forhold til de medier, der er i dag, hvor alle ejer en smartphone. 

Drastisk fald

Bortset fra en kort periode midt i nullerne, hvor gratisavisernes kamp om markedsandele gav avistrykkerne masser af arbejde, er det danske avismarked gået stejlt ned ad bakke efter finanskrisen. I 2008 blev Trykkompagniet reddet fra lukning, da Berlingske valgte selv at føre trykkeriet videre, men det betød farvel til de fleste af de omkring 260 ansatte, så der kun var 35 tilbage i alt. Blandt dem Olaf Christensen og hans kollega Søren Larsen, som har oplevet flere opkøb og ejerskifter i Berlingske Koncernen med først Orkla, så kapitalfonden Mecom og for et par år siden belgiske De Peers Group.

– Jeg var ansat i 24 år og har altid været glad for min arbejdsplads og mine kolleger, siger 50-årige Søren Larsen, som har benyttet sig at mulighederne for at avancere fra almindelig trykker til plakattrykker, førertrykker og instruktør, da de fik ny trykpresse.

– I 2008 gik vi fra 110 ned til 12 trykkere, så det var en ordentlig reduktion, og det var kun førertrykkere, der blev tilbage og kunne udfylde alle funktioner, fortæller han.

Siden er det gået meget hurtigt nedad med oplagstallene.

– Det har vi da observeret. Især de sidste måneder var vi godt klar over, at det var kritisk. Også fordi vi mistede Søndagsavisen som kunde, forklarer Olaf Christensen.

– Det har været trist at se på. Men vi har gjort alt det, vi kunne fra personalet side ved at optimere og effektivisere produktion og arbejdsgange, skåret i personalet og vist stor fleksibilitet. Siden 2009 har det været en stor effektiviseringsproces, siger han. 

Nye veje

Da trykkeriet i Avedøre lukkede 28. februar blev alle opsagt. De fleste med 20-25 års anciennitet i en branche, hvor tusindvis af job er forsvundet siden finanskrisen.

– Men det ligger ikke lige for at skifte branche, når man har været så længe i samme fag og samme virksomhed. Så det giver da store bekymringer, siger 60-årige Olaf Christensen, som ikke har besluttet, hvilken vej han nu skal gå efter årene ved avispressen og næsten lige så mange års fagligt arbejde.

– Jeg har aldrig søgt et arbejde. I Dansk Typograf Forbund blev man anvist gennem fagforeningen og skrev ikke ansøgninger. Jeg tror ikke, der hænger så mange trykkerjob på træerne. Jeg tror ikke, branchen er døende, men den bliver meget mindre og mere specialiseret. Jeg tror stadig på, at det trykte medie kan give noget, som det digitale ikke kan, siger Olaf Christensen.

Søren Larsen er mindre optimistisk omkring de trykte mediers fremtid.

– Det er den vej, den teknologiske udvikling går, så vi må finde noget andet at lave. Jeg havde bare ikke set det komme, da jeg gik i lære i 1988, at den digitale udvikling ville gå så hurtigt. Jeg havde ikke engang mobiltelefon dengang, siger han.

Søren Larsen har allerede haft mange muligheder i spil lige fra at tage en ny uddannelse, finde en læreplads eller et job som portør, arbejdsmand eller politikadet. Han er frisk på en anden runde i arbejdslivet.

– Jeg må være realistisk omkring mit fag og sige, at det tog er kørt. Jeg tror ikke, at fremtiden ser lys ud inden for avisproduktion, siger Søren Larsen, der har 16 uger med løn til at finde en løsning, som nok enten bliver en toårig uddannelse til produktionsteknolog eller voksenlærling som elektriker.  

– Jeg har løn til 23. juni. Det kan jeg da godt føle mig lidt presset af – specielt, hvis jeg skal vælge at gå i skole på SU, og vi skal have enderne til at nå sammen økonomisk i familien. Men jeg er nødt til at gøre noget, og det er fag, jeg godt kan se en fremtid i. Selvom jeg er 50 år, har jeg mindst 15 år tilbage på arbejdsmarkedet, understreger han.

Arbejdsmarked Fyret Uddannelse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk