HK.dk logo

Kim Simonsens 1. maj-tale

30. april 2017  |  HK Danmark

Læs Kim Simonsens 1. maj-tale her

Nogen gange kan man sgu godt blive utålmodig: Er der overhovedet sket noget siden sidste år?

Ja altså nogen steder er forandringen tydelig nok – toppen er måske blevet tyndere. Maven tykkere.

Hvis man skal tænke på forandringer i samfundet, tænker de fleste vel på de store omvæltninger, der sker pludseligt og synligt.

Trump.
Brexit.
Krig og konflikt.

Men nogen gange sker de største forandringer løbende – ikke pludseligt.

Ikke som en overraskelse eller som et kup.

Men gennem hårdt arbejde. Det lange seje stræk.

Det bedste eksempel er måske vores overenskomster.

Vi har gennem forhandlinger og aftaler revolutioneret Danmark.

Bid for bid er vi blevet et bedre land

Årets overenskomster på det private område er i sig selv ikke en revolution.

Men med mine øjne, er der alligevel en række små forbedringer, der er vigtige.

  • Børnefamilier får ret til en hel fridag med løn, hvis deres barn er sygt.
  • Og forældre får ret til fuld løn under 13 ugers forældreorlov.

For nu bare at nævne nogle få ting.

Jeg ved at mange stemte nej til overenskomsterne.

Der er garanteret også nogle af jer tilstede her i dag.

Jeg forstår jeres frustration.

I 2007 og 2010 stemte HK’s medlemmer nej til overenskomsterne, men på grund af den måde vi stemmer på, blev de alligevel vedtaget.

Vores overenskomster har været revolutionerende.

Vi har skabt et land hvor indkomsterne og mulighederne er blevet spredt ud til den brede befolkning.

Men vi er ikke færdige.

Og til de af jer, der nu har stemt nej, vil jeg sige: Fasthold energien og engagmentet for vi får brug for det, når vi næste gang skal forhandle.

Problemet med de langsomme revolutioner som f.eks. overenskomsterne er, at vi ikke altid ligger mærke til dem.

I de sidste år har it og digitalisering ændret vores arbejdsmarked og vores samfund.

I lommen har jeg en mobiltelefon.

Forestil jer hvor mange menneskers arbejde, den erstatter.

Den har tale til tekst genkendelse, den har en ordbog, den har lommeregner, kalender, mail, sms.

De fleste af os er gift med vores mobil.

Det er i hvert fald den vi holder i hånden efter konen er kysset godnat.

Og når solen står op, tjekker mange mobilen før de ser om konen overhovedet er i live.

Op mod 2/3 af de opgaver medlemmerne af HK i dag løser, de vil om 10 eller 20 år blive løst af IT.

Ligesom robotterne overtager det fysisk hårde, gentagne arbejde på virksomhederne.

I efteråret annoncerede Regeringen, at nu skulle der tænkes frem og lægges en langsigtet plan for dansk økonomi.

2025 planen kaldte de den.

Og det lyder måske visionært, men det var gamle idéer i ny indpakning… Nogle endda gamle dårlige idéer i grim indpakning.

  • Pensionsalderen skal op.
  • SU’en skal ned.
  • Og pengene skal ud af den fælles velfærd, så topskatten kan sænkes.

Det synes jeg ikke er særligt visionært.

En visionær regering diskuterer ikke om topskattegrænsen skal sænkes med 10.000 kr eller ej,

om vi skal udskyde folkepensionsalderen med et halvt år tidligere end aftalt,

om der skal være bederum og fællesbadning i folkeskoler.

En visionær regering skal finde ud af

hvordan vi indretter vores samfund,

hvordan vi får et godt arbejdsliv,

Og hvad vi gør, når nogle jobs forsvinder og andre opstår.

Det er svært at spå om fremtiden.

Så i stedet for det – skal vi så ikke skabe den selv?

HK er ikke et politisk parti.

Et parti har holdninger, drømme og idéer.

I en fagforening skal vi skabe resultater for vores medlemmer.

Lige om lidt skal vi forhandle 3-part med Regeringen om uddannelse.

Og vi har en prioritet: vi skal have løftet Danmark. Hele Danmark.

Groft sagt kan man sige, at vi i Fagbevægelsen med den første 3-parts aftale i foråret om integration hjalp regeringen,

og at vi med aftalen om praktikpladser hjalp samfundet.

Vi vil ikke være med til en aftale, der kun er papir.

VI vil skabe resultater, der kan mærkes ude på arbejdspladserne.

Det er ikke nok at regulere lidt på nogle takster og fordele nogle ubrugte midler.

Vi skal tænke vores uddannelsessystem helt anderledes, end vi gør i dag.

Idéen om at man kan lære, hvad man skal, fra man er 15 til man bliver 25, og så klare sig resten af arbejdslivet – den holder ikke.

Computere opgraderes hele tiden.

Hvis vi skal være klar til fremtiden, så skal vi huske også at opgradere os selv.

Men det nuværende system er skabt til en anden tid.

Det blev udtænkt i 1960'erne, da Danmark skulle gå fra at være et landbrugsland til et industrisamfund.

Hvis vi skal være klar til et arbejdsmarked med selvkørende biler og intelligente computere, er det ikke nok med flere svejsekurser.

Verden er ikke som for 50 år siden.

Konkurrencen er blevet hårdere, og verden er blevet mindre.

Og derfor er uddannelse nødvendig.

Men sådan en dag som i dag kan vi jo godt være ærlige.

Det handler ikke kun om at sikre mulighederne – Det handler også om at bruge de muligheder, der allerede er.

I kender godt undskyldningerne.

”Der er travlt på arbejdspladsen… Jeg er lige flyttet… Eller også er der en konfirmation, der skal arrangeres… Og derfor har jeg ikke tid til at gå i gang med uddannelse lige nu”.

For mange er for dårlige til at holde sig opdateret og fagligt i form.

Lad mig spørge på denne måde:

Har I nogensinde haft så travlt med at køre bil, så I ikke har haft tid til at stoppe op og hælde ny benzin på bilen?

Nej vel. Men husker du så også at fylde uddannelse på?

Jeg tror grundlæggende på, at vi i Danmark er godt rustet til at møde fremtiden.

I Danmark er vi jo lidt et mirakel.

Forskere fra hele verden rejser her til for at finde ud af hvorfor, vi alle er så lykkelige og hvorfor, det går vores virksomheder så godt.

Vores største succes som nation er nemlig hverken bacon, øl eller insulin.

Og det er heller ikke fodbold J

Det vi er kendt for,

Det  –  der er limet i vores samfund

Det er tillid.

Vi er en nation med fredagsmorgenmad og fyraftensøl.

Og de fleste af os er et sted, hvor chefens dør er åben, og hvor vi tør kigge ind med en idé eller et godt råd.

Tillid kan oversættes med tiltro.

Troen på, at vi kan stole på hinanden.

Troen på, at vi alle vil det fælles bedste.

Troen på, at vi alle er gode nok.

Det er ikke kun vores arbejdspladser vi har indrettet på tillid.

Det er den måde, vi har indrettet vores samfund på.

Men kigger man på vores nuværende regering og deres politik, er der ikke meget tillid.

Det skulle da lige være tillid til aktiespekulanter, der siger de har udbytte skat til gode. Der er der ingen grænser.

  • Men hvad med tilliden til de ledige?
  • Til de, der flygter her til?
  • Til de, der hver dag passer deres arbejde fordi de sætter en ære i at gøre det godt og ikke fordi de har udregnet en eller andet skatteteknisk gevinst?

Tænk, hvis vi var lige så opsatte på at bekæmpe skattely, som vi er på at kontrollere om alle ledige husker at stemple ind på jobnet?

Hvis ikke vi passer på, så forsvinder tilliden ud af vores samfund.

I USA så vi Trump.

I Storbritannien Brexit

Og her i Danmark ser vi også en snigende populisme, hvor yderpartier som Liberal alliance, Dansk Folkeparti og Nye borgerlige har mere travlt med at grave grøfter, end med at skabe fælles løsninger.

Jeg tror at tillid er er kerneværdi for fremtiden.

Men det er ikke nemt.

For når Trump, Anders Samuelsen eller en anden man måtte være uenig med toner frem på tv’et – skruer vi så op eller skruer vi væk?

Hvis vi gerne vil styrke vores fællesskab, så må vi acceptere, at alle ikke ser verden på samme måde som os.

Så må vi gå i dialog og tage snakken.

Diskutere de store spørgsmål.

Så vi sammen kan finde løsninger.

Fremtiden kommer jo af sig selv.

Men det er vores opgave at sikre, at vi i Danmark er klar til den.

Og det kræver, at vi – arbejdsgivere og arbejdstagere – gamle og unge – røde og blå – finder løsningerne sammen.

Og her er et nyt efteruddannelsessystem en god start.

Tak for ordet.


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk