HK.dk logo

1. maj blev til HK-dag

02. maj 2017  |  Sydjylland  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

1. maj var HK Sydjyllands kontorer blæst for medarbejdere. Vi var alle på gader og stræder for at snakke med folk om, hvad vi som moderne fagforening har at tilbyde.


HK Sydjylland valgte i år en lidt anderledes tilgang til 1. maj end den traditionelle.

Vi omdøbte dagen til HK-dag, og tog ud i regionen for at komme i snak med en masse mennesker. Emnerne var karriere, uddannelse, rettigheder, fritidsjob, og hvad der nu ellers lå dem, vi mødte, på sinde. 

- Formålet var at synliggøre, hvad vi som "rigtig" og moderne lokal fagforening kan tilbyde, fortæller HK Sydjyllands formand, Ole Kjær.

Han var selv med til dagens første aktivitet, hvor en gruppe fra HK Sydjylland bød velkommen til medarbejderne ved sygeforsikring "danmark"s nye fælleskontor i Kolding.

Fra morgenstunden var vi til stede på handelsskoler i Tønder, Vejle og Horsens, hvor vi blandt andet hjalp eleverne med ansøgninger, CV'er og ansættelseskontrakter til fritidsjob.

Vi var også at finde på steder med mange handlende. Blandt andet indtog en engageret flok medarbejdere fra HK Handel Sydjylland det nyåbnede storcenter Broen i Esbjerg, hvor det både blev til faglig snak og overrækkelse af velsmagende gaver. Modtagelsen i det nye center var meget venlig fra både medarbejdere og chefer. 

I gården ved HK Sydjyllands kontor i Borgergade i Esbjerg var der traditionen tro grill, taler, musik og hygge. Og ud på eftermiddagen var HK Sydjylland til stede ved LO-arrangementer i Horsens, Vejle og Sønderborg. Her gik snakken om faglige emner, og folk havde muligheden for at deltage i konkurrencer.

Organisering Overenskomst HK-medlemmer

Lokale HK-
i Sydjylland


Send besked til forfatter


Annuller

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk