Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
04. maj 2017 | HK Stat | HK SKAT | Rasmus Lindharth | Tom Gotfred Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
3.400 af de test, der blev gennemført af det omdiskuterede skatteinddrivelsessystem EFI, slog fejl. Alligevel blev det taget i brug. It-ekspert efterlyser realistiske test af it-systemer og inddragelse af brugerne tidligt i forløbet.
Et af de vigtigste it-systemer bag massefyringerne i Skat, EFI-systemet, der havde til opgave at inddrive danskernes gæld til det offentlige - havde fejl i tusindvis, da systemet blev lanceret i 2013. Det skriver Radio24syv, der har fået adgang til en endnu ikke offentliggjort rapport.
Det fremgår af rapporten, at Skat - inden lancering - skulle gennemføre 9.700 tests af programmeringen i det komplicerede system EFI, inden systemet blev sat i drift. 5.700 lykkedes, 3.400 fejlede. 600 blev aldrig gennemført, viser den fortrolige rapport, som Radio24syv har fået udleveret dele af. Alligevel blev systemet sat i drift.
- Alle it-folk ved, at hvis kun halvdelen af test-cases er i orden, så er systemet helt til rotterne, siger professor ved IT-Universitetet i København og forfatter til rapporten, Søren Lauesen, der også tidligere har rådgivet Rigsrevisionen om fejlslagne offentlige it-systemer, herunder netop EFI.
Som en del af den centralisering blev 1.000 ansatte i Skat afskediget allerede i 2005, og med en automatiseret gældsinddrivelse kunne yderligere 300 pantefogeder skæres væk, fremgår det af rapporten.
Og netop fyringen af pantefogederne er ifølge it-professor Søren Lauesen en af mange graverende fejl:
- Man var slet ikke klar over, hvad en pantefoged egentlig gør. En masse fagekspertise gik tabt under digitaliseringen af gældsinddrivelsen, siger Søren Lauesen til Radio24syv.
Seniorkonsulent Søren Skaarup fra Rambøll Business Technology rådgiver blandt andre offentlige institutioner om it-anvendelse. Han siger til HK Statbladet, at grundighed og ordentlighed er afgørende, når en virksomhed vil hente besparelser ved at indføre nye it-systemer.
Skaarup udtaler sig ikke specifikt om EFI-systemet. Men hans generelle anbefaling er, at offentlige virksomheder laver en vurdering af, hvor usikre de antagelser er, som man baserer sin beregninger af gevinster på. Desuden tilråder han en risikovurdering af projektet og implementeringen af det, inden en offentlig virksomhed fyrer medarbejdere for at spare penge ved ny it.
De ansvarlige politikere skal ikke kun have et glansbillede, men også et indtryk af usikkerhederne i projektgrundlaget og hvad der kan gå galt, mener han:
- Business casen, der ligger bag et it-projekt bør vise både gevinster (i form af fx besparelser eller kvalitetsforbedringer) og de forudsætninger, man lægger til grund for, at gevinsterne kan realiseres. Det skal også fremgå, hvordan man helt konkret vil realisere forbedringer og gevinster, hvad der kan gå galt, og hvordan man kan forebygge, at det det går galt, mener Søren Skaarup.
- Alle antagelser bag beregningen bør være velbegrundede og baseret på dokumenteret og relevant viden fra virkeligheden, og ikke på varm luft, ønsketænkning eller udenlandske erfaringer eller erfaringer fra andre sektorer med tvivlsom relevans for en dansk offentlig sammenhæng, understreger it-eksperten.
Han tilføjer, at man bør kunne se de forudsætninger, beregningen bygger på, og man bør præsentere politikerne for beregninger med usikkerheder og risikovurdering og ikke kun vise dem et idealscenarie for projektet.
En risiko er fx, at man ved at fyre medarbejdere uden tilstrækkelig indsigt, i hvad arbejdet faktisk går ud på, uden en grundig brugerinddragelse og uden en foregående og realistisk test, mister værdifulde funktioner, man på grund af en for snæver forståelse af opgaven har overset, lyder hans pointe:
- Besparelsen kan meget vel opstå ved, at man med et nyt it-system fjerner nogle måske kedelige manuelle arbejdsgange. Men måske fjerner man samtidig fx en kvalitetskontrol, som medarbejderne hidtil upåagtet har gennemført som en del af deres arbejde, eller man fjerner et tryghedsskabende kontakt for de borgere, medarbejderne er i kontakt med. Blandt andet derfor skal man have en dyb forståelse for den kontekst, it-systemet skal fungere i – også ud over hvad det lige er for nogle opgaver, it-systemet i sig selv skal løfte. Og man skal teste systemet på real life-data og i real life-situationer, altså så virkelighedsnært som muligt, siger Søren Skaarup.
Han opfordrer samtidig til altid at tage brugerne med i arbejdet med at udvikle og teste nye it-systemer.
Man brugertester ofte i et kunstigt set up – og man involverer ofte brugerne for sent. Man burde inddrage medarbejder og borgere hele vejen gennem udviklingen og testen af et it-projekt. Det er dem, der kender opgaverne og dem, der skal anvende systemet, siger seniorkonsulenten.
Det er ikke lykkedes for radiostationen, der skriver om de mange fejl i testene af EFI, at få kommentarer fra en række af de i alt ni ansvarlige skatteministre. ”Hverken Kristian Jensen (V), Morten Østergaard (RV) eller Troels Lund Poulsen (V) har reageret på vores henvendelser. Holger K. Nielsen (SF) og Benny Engelbrecht (S) har ingen kommentarer,” skriver Radio24syv.
Næstformand i HK Stat Peter Raben mener, at det er afgørende, at politikerne og toppen i Skatteministeriet lærer af fejlene og ikke lader sig forblænde igen.
- 3.400 fejl er jo et rystende tal. Medarbejderne i Skat har gang på gang advaret mod at have blind tiltro til nye systemer, men skatteministeriets top og politikerne har vendt både det døve øre og det blinde øje til kritikken. For at spare penge fyrede man en masse erfarne skattefolk og starter et system selv om man ved, at der er massive problemer. Det har kostet samfundet et ufatteligt milliardbeløb, som kunne have været brugt på velfærd, siger han.
Sidst opdateret 04. maj 2017 kl. 03:30
Efter ny kritik: 4,7 milliarder er ikke nok til at rydde op i ejendomsvurderinger
28. september 2020 | HK Stat | HK SKAT
Udgifterne til at rydde op og udvikle et nyt system til at vurdere danskernes ejendomme er allerede løbet op i 4,7 milliarder kroner. Men det er ikke nok, skriver Politiken. Konstitueret UFST-direktør erklærer sig enig i Rigsrevisionens kritik. Imens fortsætter afhøringerne i Skattekommissionen.
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.