Slaget om velfærdsøkonomien er startet
10. maj 2017 | HK Kommunal | Jens Laursen
I disse dage mødes Finansministeren for første gang med repræsentanter for kommuner og regioner om næste års økonomi. Det samfundsøkonomiske overskud bør indgå i forhandlingerne som værn mod minusvækst og velfærdsforringelser, lyder det fra HK Kommunal.
Flere måneders sabelraslen er nu blevet til åbent spilfægteri, efter at regeringen netop har taget hul på forhandlingerne om økonomien for 2018 i både kommuner og regioner.
I kommunerne forventes finansminister Kristian Jensens (V) forhandlinger med KL anført af formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) at centrere sig om den samlede økonomiske ramme, kommunerne kan anvende til velfærd.
Flere ældre vil kombineret med regeringens lavvækstfilosofi ifølge KL føre til reel minusvækst i den nære velfærd, hvis ikke regeringen ændrer kurs. Mulighederne for at give tidssvarende velfærd til borgerne bliver ikke bedre af, at regeringen gennem det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram vil inddrage en halv milliard kroner fra kommunerne.
Råd til velfærd
I HK Kommunal giver formand, Bodil Otto, fuld opbakning til KL’s bestræbelser på at få finansministerens forståelse for den kommunale udfordring.
- Sagen er jo, at der til næste år er et overskud i samfundsøkonomien på mere end fire milliarder kroner. Frem mod år 2025 er overskuddet i det såkaldte økonomiske råderum ifølge finansministeriet selv på 37 milliarder kroner. Det er simpelthen ikke rimeligt, at mange kommuner samtidigt kører på pumperne under de nuværende alt for snævre rammer, siger Bodil Otto.
Overskuddet bør ifølge HK Kommunals formand bringes i spil under forhandlingerne, så velfærden kan blive genoprettet.
- Der er råd til at investere i velfærd. En tidssvarende offentlig service er selve forudsætningen for fortsat vækst og fremgang, lyder det fra Bodil Otto.
Urimeligt tempo på hospitalerne
I forhandlingerne om regionernes økonomi for 2018 støtter Bodil Otto Danske Regioners krav om at fjerne toprocents-produktivitetskravet.
- Vi kan simpelthen ikke blive ved med at øge tempoet på hospitalerne som følge af det tilbageværende krav om, at hospitalerne skal øge effektiviteten med to procent hvert eneste år. Kravet truer nu kvaliteten i behandlingen og bidrager til et ofte helt urimeligt arbejdspres blandt de ansatte, mener Bodil Otto.