Det er stærkt upassende at tale om løn

Udfaldet af den samtale bliver dog ikke hverken positivt eller økonomisk lukrativt. Hun får et nej, og hele historien bliver derefter en del af arbejdspladsens kollektive bevidsthed om, at løn nok ikke er noget, man bør tale alt for højt om.

Det er en ærgerlig historie, som forsker og sociolog Kenn Warming refererer i den nye rapport ”Hvad tjener du?”, som han har udarbejdet for Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingsafdeling. For når løn er noget, der kan være farligt at tale om, fordi man som i eksemplet ovenfor gør sig sårbar, bliver hemmelighedskræmmeriet, berøringsangsten og det tabu, løn ofte er, endnu mere massivt. Og den slags skaber, som Kenn Warming pointerer, gode betingelser for diskrimination. Altså at nogle grupper begunstiges og andre ikke. Fx i form af uligeløn.

I Danmark er lønforskellen mellem mænd og kvinder på 4-7 procent, når der er taget højde for uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. Og det, forskerne i mange år har betegnet som det uforklarlige løngab, lukker sig næppe af sig selv, så længe vi ikke taler om det, vi tjener.

Frivillig tavshed
Der kan, som i historien her, være negative konsekvenser ved at bryde tabuet. Men som rapporten peger på, så pålægger de fleste sig faktisk fuldstændigt frivillig tavshed, når det handler om løn.

- Det er i vidt omfang os selv, der holder os tilbage. Vi har skabt en kultur, hvor man bare ikke taler om løn, selv om der juridisk intet er til hinder for at tale om løn. Det er normerne, ikke juraen, der afgør, om der ses skævt til at tale åbent om løn, siger Kenn Warming.

Den typiske holdning hos de interviewede er, at løn ikke er noget, vi taler om. Nye kollegaer fornemmer hurtigt stemningen, og ledere og arbejdsgivere sender ofte - mere eller mindre direkte - signaler i samme retning. 

Der er ikke nogen juridisk barriere for at tale åbent om løn, understreger Kenn Warming. Fx er det ifølge persondataloven ikke forbudt, at arbejdsgiveren videregiver oplysninger om én medarbejders løn til en anden. Og ligelønsloven beskriver, at enhver har ret til selv at bestemme hvor meget og med hvem, man taler om sin løn.

Men i praksis er løn blevet et upassende emne, og hele 60 procent af de adspurgte fortæller i undersøgelsen, at de ikke taler løn med deres kolleger.

Professionel pli
- Det var den der gode gammeldags opfattelse, som mine forældre også havde: Penge er ikke noget, vi taler om, siger en medarbejder i undersøgelsen.
Tavshed er blevet en kultur og en form for professionel pli - som medarbejdere og ledere høfligt lever op til. Men hvorfor egentlig ikke bare åbne munden? 

- Man kan overveje, om lukketheden har noget at gøre med janteloven i Danmark, men undersøgelser fra EU viser, at gennemsigtighed om løn ikke er almindeligt i andre lande heller. Lukketheden har nok mere at gøre med individualiseringen og med al den identitet, vi lægger i arbejdet. Vi er vores arbejde. Derfor er det sårbart, hvis det viser sig, at vi ikke er så meget værd som de andre, mener Kenn Warming.

Løn er altså ikke bare kroner og øre, smør på brødet og en charterferie. Løn har også en vigtig symbolsk værdi, og lav løn kan opleves som mangel på succes. 

”Der er jo alt andet lige noget status i det”, altså i lønnens størrelse, siger en af de interviewede, mens andre klart giver udtryk for, at løn er ”en privat sag”, som de ikke kan se fordele i at være åbne om. Tværtimod forventer de negative reaktioner, misundelse, sniksnak og sladder, hvis de lukker op for lønposen.

Arbejdsgivere bør gå forrest
Men manglen på åbenhed har konsekvenser. Og den manglende gennemsigtighed, herunder manglende udveksling af lønoplysninger og et generelt fravær af kollegiale samtaler om løn, opleves som en stor udfordring i forbindelse med at rejse sager om ligeløn. Og dermed til syvende og sidst at få løngabet mellem kvinder og mænd reduceret eller helt elimineret. 

En del arbejdsgivere og ledere beder ligeud medarbejderne om at tie stille. Andre signalerer klart, at de forventer, at medarbejderne ikke drøfter deres løn. Men som Kenn Warming understreger, er det rent juridisk ulovligt at lægge låg på åbenheden. 

Derfor har tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg også vigtige roller at spille, som dem, der sætter sig sammen med arbejdsgiverne og aftaler, hvordan vi taler om penge på arbejdspladsen.

- Arbejdsgiverne bør gå forrest, tage første skridt og fx starte med at fortælle deres medarbejdere, at man faktisk godt må tale om løn her. Men tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalget skal med, hvis vi skal skabe bevidsthed om, at åbenhed om løn er et gode. Og at alle vil vinde, hvis vi får skabt en større bevidsthed om løn og lønforskelle. Det handler om ligeløn, ja, men åbenhed er også vigtig, hvis man på arbejdspladserne vil fordomme og snak til livs, siger Kenn Warming.

Om undersøgelsen ”Hvad tjener du?”
1.007 personer, som alle er +18 år og i arbejde har svaret på Institut for Menneskerettigheders spørgeskema om løn og åbenhed om den.
516 er kvinder og 491 mænd. Blandt disse er 585 ansat i den private sektor, mens de resterende 422 er offentligt ansatte. 837 respondenter er medlemmer af en fagforening. 

Til interviewanalysen er 13 personer mellem 27 år og 62 år interviewet. Deres gennemsnitsalder er 46. Kønsfordelingen er seks kvinder og syv mænd. Blandt kvinderne er tre offentligt ansatte, mens tre er privatansatte. Fordelingen blandt mændene er seks i det private og én i det offentlige.