HK.dk logo

I ly af DONG: SSI-salg kostede en milliard

02. juni 2017  |  HK Stat  |  Dansk Laborant-Forening  | 

Strandberg

Tidligere administrerende direktør på SSI Nils Strandberg Pedersen mener, at salgsprocessen bar præg af, at Finansministeriet traf beslutninger uden at tage højde for faglig viden. Foto: SSI

Salget af statens vaccinefabrik og søsterselskabet SSI Diagnostica har kostet staten over en milliard kr. 150 millioner kr. blev brugt på konsulenter. En lystavle på Rådhuspladsen og et totalt produktionsnedbrud blev afgørende for, at 115 års stolthed blev solgt for bare 15 millioner. Tidligere SSI-direktør kalder forløbet en katastrofe.

Kan staten lære noget af salget af statens vaccineproduktion? 

Spørgsmålet faldt på et åbent samråd på Christiansborg den 4. april 2017. Spørgeren var sundhedsordfører fra Enhedslisten Stine Brix.   - Vi har ikke andre vaccineproduktioner, vi skal sælge, lød svaret fra fungerende sundhedsminister Karen Ellemann.  

Men flere eksperter og centrale kilder mener, at der godt kan være noget at lære af forløbet, der foreløbig har kostet staten mindst en milliard kroner og efterladt den resterende del af Statens Serum Institut i et vakuum af uvished.    

Siden finansloven for 2012 pålagde SSI at sælge deres børnevacciner til de danske børn billigere end produktionsprisen, er de røde tal kun vokset. Fra 2012-2016 havde vaccineproduktionen på SSI et underskud på 1,043 milliarder kroner.  

Alene fra 2014-2016 fossede 850 millioner kroner ud af kassen. Produktionen gik i stå, store partier vaccine blev kasseret og det betød tabte indtægter, betaling af bod og millionregninger til konsulenter for at få produktionen i gang igen. 

Den samlede regning er ikke gjort op nogen steder. Tværtimod har sagen været mørkelagt. HK Statbladet har i samarbejde med fagbladet Ingeniøren forsøgt at belyse de samlede omkostninger – og konsekvenserne af, hvad håndteringen af salgsprocessen betød for den endelige regning til skatteyderne.

Hvad kom først – underskud eller til salg-skilt?

Et af de centrale argumenter i debatten har været, at SSI's vaccineproduktion gav underskud, og derfor skulle sælges. 

"Jeg skal bemærke, at den underskudsgivende vaccineproduktion har været den primære årsag til, at salgsprocessen blev igangsat i 2014," skrev Sundhedsminister Sophie Løhde den 25. november 2016, 3 dage før en regeringsrokade rykkede hende videre til Finansministeriet som minister for offentlig innovation, og Ellen Trane Nørby blev ny sundhedsminister. Det samme budskab blev gentaget, da Karen Ellemann som vikarierende sundhedsminister skulle svare på spørgsmål om sagen i det åbne samråd i Folketingets Sundhedsudvalg den 4. april. 

Et af de centrale spørgsmål er altså, om der var et underskud, som staten var nødt til at handle på. Eller om håndteringen af sagen var med til at koste skatteyderne dyrt i form af tab og en salgspris på bare 15 millioner kroner for statens vaccinefabrik og dens tilhørende brand, godkendelser og licenser. 

Nils Strandberg Pedersen kender historien om SSI bedre end de fleste. Han fratrådte i september 2016 stillingen som administrerende direktør på Statens Serum Institut. Det skete efter 38 år på Instituttet, heraf 10 år som forskningsdirektør og 18 år som administrerende direktør. Det er lykkedes redaktionen at få hans udlægning af hele processen. 

Og fabrikken var ikke dårlig drevet, fastholder Nils Strandberg Pedersen. Han henviser til, at både SSI samlet og vaccineproduktionen løb rundt, indtil finansloven for 2012 satte priserne ned og dermed tvang SSI til at sælge vaccinerne billigere for at finansiere en ekstra bevilling til Det Kongelige Teater. 

- Før 2012 levede vi fuldstændig op til reglerne. Selvfølgelig kunne der opstå et underskud i et enkelt år, men vi skulle løbe rundt set over tre år. Og det gjorde vi, siger den forhenværende direktør, som ikke har udtalt sig offentligt om salget siden han fratrådte. 

I et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet til Folketinget hedder det da også, at "Vaccineproduktionen er stærkt underskudsgivende. Underskuddet har været stigende siden 2011."  

Havde forsømt at klargøre til salg 

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at den omtalte rapport, der anbefalede et salg af SSI's vaccineproduktion og Diagnostica, blev bestilt i marts 2013 af Bjarne Corydon efter en beslutning truffet i den daværende Thorning-regerings økonomiudvalg - blot en måned efter samme udvalg havde besluttet at gennemføre Dong-salget. 

- Man gjorde en fejl ved først at sænke priserne, og så efter en alt for lang proces, at sætte en virksomhed til salg, der nu gav underskud, og som man slet ikke havde klargjort til salg, siger Nils Strandberg Pedersen. Han  understreger, at han udtaler sig om tiden, hvor han var direktør og i øvrigt henviser til den nuværende ledelse og ministeriet for spørgsmål, der relaterer sig til instituttets fremtid. 

- Det er almindelig sund fornuft at selskabsgøre den virksomhed, som skal sælges og at separere it-systemer og regnskaber, men man havde ikke klargjort SSI Diagnostica eller Vaccine før de blev sat til salg. Det gik jo godt nok på SSI Diagnostica (der blev solgt for 250 millioner kroner, red.), men det var en katastrofe på vaccineproduktionen, siger Nils Strandberg. 

Professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab på SDU siger, at processen virker "amatøragtig", og at han ikke kan komme i tanker om fortilfælde.  

- Hvis staten har et aktiv, så skal det ikke udsultes, så det fremstår som uattraktivt at købe. Når Nykredit skal børsnoteres, gør ledelsen alt, hvad de kan, for at trimme organisationen, så den fremstår rentabel og lækker. Det samme sker, hvis man sælger et hus. Det er logik for perlehøns. 

Nøglemedarbejdere søgte væk

Den langvarige proces og usikkerheden fik nøglemedarbejdere i produktionen og kvalitetskontrollen til at søge væk. Produktionen brød sammen og SSI måtte med kort varsel ud og købe vacciner til en højere pris. Det var årsagerne til det store underskud, der voksede frem i årene efter, siger Nils Strandberg. 

- Den store personaleomsætning ramte nøglefunktioner i produktionen og kvalitetssikringen. Der er tale om specialistfunktioner, hvor man skal dokumentere detaljeret, at man kan varetage funktionen. Det tager meget lang tid at lære nye op, og derfor forsøgte vi at lave et fastholdelsesprogram. Vi fik lov til at lave en garanti for medarbejderne, der sikrede 3 måneders fratrædelse, hvis nogen blev fyret som en del af salget. Men det var ikke muligt at få en ekstra bevilling til at lave et mærkbart incitament for en større gruppe medarbejdere, forklarer Nils Strandberg. 

Salgsprocessen blev gennemført i en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet. 

- Finansministeriet var gjort opmærksom på fra den daglige ledelse på SSI, at man burde gøre virksomheden klar til salg, og at det var uhyre kompliceret at splitte SSI op, siger Nils Strandberg. 

Det skete på de løbende møder mellem SSI's ledelse og repræsentanter for Finansministeriet og Sundhedsministeriet. Han påpeger, at Dong i øvrigt blev selskabs-klargjort i samme periode. 

Mere kompliceret end ventet 

Efterfølgende brugte SSI gennem flere år større millionbeløb på eksterne konsulenter for at få hjælp til at få produktionen i gang igen, men det lykkedes ikke før produktionen blev overdraget til køberne hos AJ Vaccines, der overtog fabrikken i januar i år.  

Ifølge et svar fra SSI til redaktionen, har SSI alene i vaccineproduktionen i 2014-2016 brugt 26,5 millioner kroner på ekstern konsulentbistand. Ekstra Bladet har fået aktindsigt i SSI's brug af specialiserede konsulenter fra NNE Pharmaplan (nu NNE, red.). 

Vicedirektør Ole Jensen på Statens Serum Institut påpeger, at der fra tid til anden sker nedbrud i produktionen, fordi mange ting kan gå galt i en biologisk produktion. Og så var det uhyre komplekst at skille delene ad. 

- Salgsprocessen var længere og mere kompliceret, end nogen havde troet, da vi startede på den. Det har været en udfordring. At udskille og sælge en vaccineproduktion er en kompleks øvelse, hvor der ikke ligger en færdig manual.

- Jeg ved ikke, hvad vi kunne have gjort anderledes. Det vigtigste er, at det lykkedes i sidste ende, og at vi har bevaret 600 højteknologiske arbejdspladser i Danmark. Alternativet havde været en lukning, siger vicedirektøren. 

Finansministeriet ønsker ikke at udtale sig i sagen og henviser til Sundheds- og Ældreministeriet. Hverken sundhedsminister Ellen Trane Nørby eller Sundheds- og ældreministeriet har ønsket at kommentere artiklen. 

Produktion kom aldrig i gang 

Ifølge Ekstra Bladet har specialiserede konsulenter fra NNE siden 2007 løst 23 opgaver til en værdi af 123,1 millioner skattekroner for det offentligt ejede Statens Serum Institut.  

'I årene fra 2014 og frem til 2016, hvor salgsprocessen af vaccineproduktionen stod på, har NNE haft 17 konsulentopgaver for SSI. Blandt andet med udbedring af produktionsfejl og mangler på fx tuberkulose-vaccineproduktionen (BCG) og med kvalitetssikring,' skriver avisen baseret på en aktindsigt. 

I april 2017 skriver Sundhedsministeriet til Folketinget, at produktionstab har ført til de store tab: 

"SSI har ikke været i stand til at producere en lang række af de produkter, der overdrages til køber gennem en længere årrække. Særligt den manglende produktion af BCG har medvirket væsentligt til SSI's tab og prissætningen." 

Omfattende ordrer på BCG og andre produkter er forsinket, og det lykkedes aldrig SSI under salgsprocessen at få (gen)iværksat produktionen. Dermed løb regningen for kasserede produkter, bod og tabte indtægter løbsk. 

Seruminstituttet har blandt andet oplyst, at man måtte købe børnevacciner for 97 millioner og betale bod for samlet 55 millioner kroner, fordi man ikke kunne producere vacciner som planlagt. Dertil kommer enorme beløb i tabt fortjeneste for de vacciner, der skulle have været solgt til eksport. Samtidig betød sammenbrud i produktionen, at børn i andre lande ikke kunne få den tuberkulose-vaccine, som SSI havde lovet at levere. 

Læs også: Dårligt arbejdsmiljø på SSI rammer spædbørn med risiko for tuberkulose

Man bør forberede salget 

Et af hovedargumenterne for at sælge statens vaccineproduktion var, at den var for dyr. Et spørgsmål, som også Rigsrevisionen tidligere har behandlet. 

- Det er korrekt, at SSI's pris for børnevacciner var højere end det andre lande kunne købe. Det havde været kendt en årrække og skyldtes at SSI producerede til et lille hjemmemarked, siger Nils Strandberg. 

Prisen dækkede produktionsomkostningerne, men også forskning i nye og bedre vacciner. Men da SSI's priser i november 2011 blev presset ned for at få finansloven for 2012 til at hænge sammen, blev seruminstituttet tvunget til at sælge deres vacciner for en pris, der ikke dækkede produktionsomkostningerne. 

Prisen var også lavere, end den pris, SSI senere måtte betale for de vacciner instituttet måtte købe udefra, da produktionen brød sammen. Og SSI skulle også sælge billigere, end den pris staten nu giver AJ Vaccines som en del af den salgsaftale, der forpligter den danske stat til at købe børnevacciner i 30 måneder efter salget.

- Ideen med at nedsætte priserne var en katastrofe. Det var også uprofessionelt at sætte virksomhederne til salg uden, at de var salgsklargjorte, siger Nils Strandberg. 

Bent Greve, der er professorved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC mener også, at salget burde have været forberedt bedre.  

- Jeg har ikke kendskab til fortilfælde, hvor statens har brugt penge på at skille sig af med et offentligt selskab i den skala. Det er usædvanligt. Normalt sælger man offentlige virksomheder med henblik på at skabe overskud. 

- Man bør forberede salget af en virksomhed, så man får det maksimale ud af det. Det gør man ikke ved at udsulte den og gøre den så svag, at det ikke ser ud, som om den kan fortsætte, siger Bent Greve. 

Og selv om staten de sidste år som ejer brugte store millionbeløb på konsulenter, der skulle hjælpe med at få produktionen på fode, er massive investeringer stadig nødvendige for at få vaccinefabrikken på Amager i gang igen. "Vaccineproduktionen forventes ikke at blive overskudsgivende de næste år og køber har selv anslået fremtidige tab og investeringer til at udgøre ca. en milliard kroner", skriver ministeriet i et svar til Folketinget.

Beslutningen OK – processen elendig 

Nils Strandberg understreger, at politikerne var i deres gode ret til at sælge statens vaccineproduktion. 

- Beslutningen var fornuftig nok, hvis man ikke vil betale den meromkostning, det er at have en dansk vaccineproduktion som en del af beredskabet over for epidemier. Men processen var ikke god. Den bar præg af, at der blev truffet beslutninger i Finansministeriet uden, at der blev taget højde for faglig viden. 

Den tidligere direktør mener, at staten bør blive bedre til at inddrage den viden, som statens institutioner har. 

- Staten skal lade være med at gå ud og bede konsulenter om at lave opgaver, hvor det virker som om, facit er defineret på forhånd. Og så kan man godt lytte mere til ledelserne og fagligheden. 

Pengene bedre brugt på medarbejdere end konsulenter 

Redaktionen har som research samlet oplysninger fra en lang række dokumenter til Folketinget, Rigsrevisionen og en række aktindsigter og svar fra ministerier og SSI. Det er i sagens natur umuligt at regne på, hvad prisen kunne have været, hvis produktionen ikke var brudt sammen. 

Prisen blev værdiansat til "op mod" 285 millioner kroner. Og hvis man antager, at en succesfuld og fungerende fabrik også kunne være solgt uden rabat på lejemålet på 88 millioner kroner, kunne der altså have været kommet over 300 millioner kroner i statskassen.  

Joan Hindsgaul-Nissen ærgrer sig over den lave salgspris. Hun mener, at en del af de mange millioner, der blev brugt på dyre konsulenter udefra, havde været langt bedre brugt på medarbejderne. 

- Vi forsøgte at få lavet nogle ordninger til fastholdelse af medarbejderne, men det blev klart afvist. Det ville de ikke sætte penge af til, og det blev nok dyrt i længden at spare der. 

- Samtidig blev der brugt meget store beløb på eksterne konsulenter. Måske havde det været en langt bedre forretning for samfundet at bruge nogle af pengene på at belønne de erfarne medarbejdere, så man kunne holde på deres kompetencer indtil virksomheden var solgt, spørger tillidsrepræsentanten. 

Lukning kunne koste en milliard 

Det er ikke sikkert endnu, om det skal sælges eller nedlægges. Sådan sagde daværende Sundhedsminister Nick Hækkerup den 12. marts 2014 til Politiken.

Hækkerups planer var ikke meldt ud på SSI, og nogle af de overraskede medarbejdere kunne næste morgen fortælle kollegerne, at de havde set budskabet på Politikens lysavis, da de cyklede forbi Rådhuspladsen på vej på arbejde. 

Professor på Institut for Økonomi og Ledelse Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh mener, at det budskab var ødelæggende. 

- Udsagnet om, vaccineproduktionen ville blive lukket, hvis der ikke fandtes en køber, har været med til at destruere værdien af selskabet. Det havde været smart at gøre anderledes, så statens havde undgået risikoen for, at medarbejderne forsvandt. Usikkerhed omkring medarbejdernes tilstedeværelse er kritisk for prisen. Men selv om ministeren startede sin salgstale med at tale om lukning, og den efterfølgende medarbejderflugt blev dyr for produktionen, ville det ikke nødvendigvis have været billigere bare at dreje nøglen og lukke, siger Nils Strandberg. 

- Det ville være blevet meget dyrt at lukke produktionen. En større den af de ledende medarbejdere og andre med høj anciennitet kunne nemlig have op til 2 års løn i forbindelse med fratrædelse. Der var forpligtelser, som ville koste at slippe ud af, der var gæld i produktionen og andre betydelige nedlukningsomkostninger. 

- Jeg tror, det kom bag på Finansministeriets folk, da vi oplyste dem, hvor dyrt det ville blive at lukke vaccineproduktionen. Vi havde en udregning, der viste, at udgifterne hurtigt kunne blive på op mod en milliard kroner. Det var derfor godt - trods alt - at vaccineproduktionen blev solgt og at de mange arbejdspladser blev sikret under det nye ejerskab. 

Og fremtiden for SSI? Lige for tiden arbejder Sundhedsministeriet med hjælp fra McKinsey på en ny struktur. Og der skal nok blive brug for et stærkt beredskab på et tidspunkt, advarer den gamle direktør. 

- Det er med epidemi-beredskab som med brandvæsenet, at det kan være ret usynligt indtil det brænder. 

Artiklen er blevet til i redaktionelt samarbejde mellem fagbladet Ingeniøren og HK Statbladet. 


Brix: Rigsrevisionen bør se grundigt på forløbet 

Ministeriet har ikke forholdt sig til, hvad salget af halvdelen af SSI vil betyde for det danske beredskab mod epidemier og biologisk terror. Rigsrevisionen bør undersøge salget grundigt, mener Enhedslisten.  

Sundhedsordfører Stine Brix fra Enhedslisten har fulgt hele salget. Hun kritiserer, at Sundhedsudvalget først fik lov til at se den rapport fra konsulentfirmaet PWC, som lå til grund for salget, tre år efter den blev skrevet.  

- Den vedrører værdiansættelsen af Statens Seruminstitut. Men der er også spørgsmålet om, hvad salget vil betyde for forskning, forsyningssikkerhed og beredskab. Det forholdt man sig til, da det blev diskuteret, om instituttet skulle privatiseres i 2004 og 2005. Så vidt jeg kan se, er det slet ikke blevet diskuteret denne gang. Men jeg ved det ikke, for det vanskeligt at finde ud af. 

Stine Brix mener, at hele salgsprocessen nu bør undersøges grundigt af statens vagthunde hos Rigsrevisionen.  

- Vaccineproduktionen er blevet udsultet gennem beslutningen om at sætte priserne ned. Der er et politisk ansvar for, at hele forløbet kunne have kostet mindre. Der er grundlag for, at Rigsrevisionen kigger grundigt på det og ser på, om der i det mindste er noget, man kan lære til en anden gang. Rigsrevisionen kan udrede, hvad det samlede økonomiske billede for salget er.

Rigsrevisionen oplyser over for redaktionen, at revisorerne arbejder på en undersøgelse af sagen. Det fremgår dog ikke af svaret, hvor grundigt revisorerne forventer at gå til værks. 

HK Stat arbejdede for bonus  

HK Stat var i kontakt med Sundhedsministeriet flere gange for at gøre opmærksom på den store økonomiske risiko, der var ved en pludselig personaleflugt.

"Hvis vi alle- eller bare de 10 -20 "rigtige" personer siger op – så er der ingen butik. Dette tager de på ingen måde alvorligt, hverken i ministeriet eller direktionen på SSI." Sådan lyder det en i mail fra september 2014.  

HK Statbladet har set den interne mail fra en frustreret HK-tillidsrepræsentant, der ikke følte, at aftalen om 3 måneder var et seriøst bud på at holde sammen på virksomheden. 

I en anden mail fra 2014 beder HK-tillidsrepræsentanter for både laboranter og administrative medarbejdere HK Stats formand Rita Bundgaard om at kontakte ministeriet igen: 

"Det ville være rigtig godt, hvis I endnu engang kan få gjort ministeren opmærksom på at et ordinært fastholdelses beløb ville være ønskeligt for medarbejderne i de berørte stillinger, dette set i lyset af, at vi nu er nede på et absolut minimum af medarbejdere, der kan køre produktionen, og det må alt andet lige være mere attraktivt at sælge en produktion der er i stand til at producere, end en affolket fabrik fordi medarbejderne har søgt andre udfordringer." 

Det fik Rita Bundgaard til den 14. september 2014 at skrive til Nick Hækkerup og departementschef Per Okkels: 

"Nogle frygter stadigt, at det bliver svært at fastholde: Et længere opsigelsesvarsel tager jo alene højde for den situation, at nogle medarbejdere skal opsiges i den periode hvor der arbejdes med et salg eller hvor et salg ikke sker. (..)Hvis tiltaget skal have til hensigt at fastholde frem til et salg, så bør der være en form for stay-on-bonus. 

Produktion er forudsætning for succesfuldt salg 

Og både Sundhedsminister Nick Hækkerup og ministeriets departement vidste godt, at værdien kunne rasle ned, hvis medarbejderne forlod SSI. Det fremgår af et aktstykke fra den 20. august. 

"En væsentlig forudsætning for et succesfuldt salg, og for at SSI fortsat kan honorere kontraktuelle forpligtelser overfor kunder og samarbejdspartnere, er, at der opretholdes en løbende produktion i både vaccineområdet og SSI Diagnostica. Det er vurderingen, at aktiverne i en salgssituation vil være betydeligt mindre værd, hvis en løbende produktion ikke kan opretholdes," skriver Nick Hækkerup.  

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har ikke ønsket at kommentere sagen. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup. 

Man gjorde en fejl ved først at sænke priserne, og så efter en alt for lang proces, at sætte en virksomhed til salg, der nu gav underskud, og som man slet ikke havde klargjort til salg.

Særligt den manglende produktion af BCG har medvirket væsentligt til SSI's tab og prissætningen.

De 7 sundhedsministre 

Siden 2010 har Danmark haft 7 sundhedsministre: 

Jakob Axel Nielsen (K) 23.11.2007- 23.02.2010                         

Bertel Haarder (V) 23.02.2010- 3.10.2011      

Astrid Krag (SF) 3.10.2011- 3.2.2014                 

Nick Hækkerup (S) 3.2.2014-29.06.2015         

Sophie Løhde (V) 29.06.2015-28.11.2016       

Ellen Trane Nørby (V) 28.11.2016- 

Karen Ellemann (V) var fra 20. februar-11.maj 2017 vikarierende sundhedsminister mens Ellen Trane Nørby var på barsel. 

Kilde: Sundhedsministeriet  


Fakta om SSI

Statens Serum Institut (SSI) hører under Sundheds- og Ældreministeriet. 

SSI's hovedopgave er at sikre beredskabet over for smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Når der opstår nye eller sjældne smitsomme sygdomme, fx ebola og hiv skal SSI sikre, at der er relevante diagnostiske analyser til rådighed for det danske sundhedsvæsen. 

SSI driver Danmarks Nationale Biobank og står for den nationale screening af nyfødte børn. 

SSI har særligt to forskningsområder i verdensklasse:  Epidemiologisk forskning og vaccineforskning, hvor instituttet forsker i vacciners virkning og udvikler nye vacciner mod bl.a. tuberkulose og klamydia. 


Sådan gjorde vi

HK Statbladet har arbejdet sammen med fagbladet Ingeniøren om SSI-artiklerne. Fra Ingeniøren har journalistisk redaktør Magnus Bredsdorff deltaget i arbejdsgruppen, og undervejs har vi delt research og interview, mens hvert medie selv har skrevet egne artikler. 

Et gigantisk underskud som følge af, at produktionen brød sammen. Det er hovedårsagen til, at staten kom til at hænge på så stor en regning for at skille sig af med seruminstituttets vaccineproduktion. Det viser den kortlægning af udgifterne, som HK Stat og fagbladet Ingeniøren har samarbejdet om. 

Der findes ingen samlet opgørelse over de statslige udgifter ved at sælge vaccineproduktionen. Tværtimod har beslutningsgrundlaget for salget været ekstremt mørkelagt. Således kunne ikke engang politikerne i Folketingets sundhedsudvalg læse den centrale rapport fra konsulentfirmaet PwC, som anbefalede salget, før de efter mange klager fik adgang til den i foråret 2017. Oplysningerne i disse artikler er derfor hentet fra en lang række enkeltdokumenter, som Folketinget har fået oversendt, Årsrapporter, dokumenter fra Rigsrevisionen, samt fra nye oversigter, Statens Serum Institut (SSI) har udarbejdet til os. 

Indtægterne først: Staten fik 15 millioner for vaccineproduktionen, der overgik til køberne fra AJ Vaccines i januar 2017. Statens indtægt fra den overskudsgivende SSI Diagnostica i Hillerød var 250 millioner kroner. 

Staten har betalt i alt 149,2 mio. kr. i konsulentudgifter til salget af vaccineproduktionen og selskabet Diagnostica, fremgår det af et svar til Folketinget. Hovedparten, 127 mio. kr., er betalt af seruminstituttet selv, de resterende 22,2 mio. kr. af hhv. Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Der findes forskellige opgørelser af både vaccineproduktionens underskud og det samlede regnskab for SSI. Det er derfor umuligt på baggrund af de tilgængelige oplysninger at opgøre de præcise samlede udgifter eller præcis hvem, der har betalt hvad. Hverken SSI eller ministeriet har svaret på spørgsmål om de afvigelser, vi kan finde i forskellige opgørelser. Redaktionens fokus har været at undgå at tælle de samme udgifter "dobbelt". 

SSI årsres2005-9

Kilde: SSI årsrapport 2009


SSI vacc


Statens Serum Institut har til gengæld udarbejdet en ny oversigt over konsulentudgifter, som ikke havde med salgsprocessen at gøre. Konsulenterne blev hovedsageligt brugt til at rette op på de problemer, der opstod, da nøglemedarbejdere forlod produktionen. Den regning løber op i 26 mio. kr. På grund af produktionsnedbruddene måtte seruminstituttet i 2015 og 2016 indkøbe børnevacciner for i alt 97 mio. kr., hvilket er indeholdt i underskuddet. Det fremgår af oplysninger til Folketinget, at den pris, SSI kunne købe til, var højere, end den pris SSI blev pålagt at sælge sin egen vaccine til med finanslovsaftalen for 2012.

Nedbruddet i produktionen af især tuberkulosevacciner betød, at seruminstituttet måtte betale bod til køberne. En ny opgørelse af bodsbetalinger, som Statens Serum Institut har udarbejdet for Ingeniøren og HK Stat, viser, at den samlede bod for produktionsproblemerne løber derfor op i 55 mio. kr. som er indeholdt i det opgjorte underskud. Køberen af vaccineproduktionen, AJ Vaccines, har fået ret til at levere børnevacciner til Danmark i 30 måneder til en højere pris, end Statens Serum Institut leverede til, men kontrakten er hemmelig. AJ Vaccines bor de første fire år til leje hos Statens Serum Institut for blot 3 mio. kr. om året. Derefter skal huslejen fastsættes på markedsvilkår, men den stiger til minimum 25 mio. kroner og max 55 millioner om året. Den samlede rabat de første 4. år udgør altså minimum 88 mio. kr. (22 millioner i 4 år). 

Regner man underskuddet i vaccineproduktionen sammen, som Sundhedsministeriet opgør det, lyder tabet på 1,043 milliarder kroner fra 2012-2016.  Alene i 2014-2016 er det på 850 millioner kroner. Sundhedsministeriets tal er dog ikke helt de samme som tal fra SSI, og ingen af myndighederne har svaret på hvorfor. Beløbet kan meget vel være større, da ikke alle poster er kendt, og fx tab af stordriftsfordele ikke er prissat.


underskud ssi vacc

 Ser man på SSI’s samlede årsregnskab er det også tydeligt, at problemerne i vaccineproduktionen de senere år trækker røde tal.

SSI årsres


Tidslinje: Salg af SSI's vaccineproduktion og Diagnostica 2011-2017

 2011 

November: Som led i bl.a. finansieringen af en ny flerårsaftale for Det Kongelige Teater mv., jf. blev det besluttet at nedsætte priserne på SSIs egenproducerede vacciner ned. 

 2012 

Vaccineproduktionens underskud: 71 mio. kr.

2013

Marts : Ifølge Ekstra Bladets oplysninger beslutter Bjarne Corydon og Thorning-regeringens økonomiudvalg at Bestille analysen hos PwC, der senere kommer til at danne baggrund for salget.     Vaccineproduktionens underskud: 122 mio. kr. 

 2014

Produktionsproblemer: Nedbrud i produktionen af egenproducerede vacciner til børnevaccinationsprogrammet, hvilket betyder, at det har været nødvendigt at indkøbe vacciner til børnevaccinationsprogrammet hos ekstern leverandør. SSI kan ikke overholde forpligtelser på levering af produkter til Novo Nordisk i henhold til den indgåede kontrakt mellem SSI og Novo Nordisk. 

 Marts: Offentliggørelse af beslutningen om at igangsætte salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion og SSI Diagnostica. 

 December: SSI offentliggør at salgsprocessen indledes. Vaccineproduktionens underskud: 206 mio. kr. 

 2015 

Oktober: V, S, DF, LA, RV, K og ALT indgår fortrolig politisk aftale om salg af Statens Serum Instituts vaccineproduktion og SSI Diagnostica. ALT udgår senere fra aftalen om salget af vaccineproduktionen. Vaccineproduktionens underskud: 314 mio. kr. 

 2016 

Juni: Sundhedsministeriet offentliggør, at staten har indgået en aftale om at sælge SSIs vaccineproduktion til AJ Biologics. Købspris: ca. 15 mio. kr. 

Oktober: Endelig aftale om salget af SSI Diagnostica til Adelis Equity Partners. Købspris: ca. 250 mio. kr. 

November: Foketingets Finansudvalg godkender håndtering af SSIs underskud i 2016. Vaccineproduktionens underskud: Ca. 330 mio. kr. 2017 Januar 2017: Endelig overdragelse af SSIs vaccineproduktion til AJ Vaccines A/S. 

 Kilde: Sundhedsministeriet



Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk