Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
16. juni 2017 | HK Privat Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Særligt følsomme oplysninger kræver ekstra sikkerhed og samtykke. Oplysninger om eksempelvis helbredsforhold, fagforening, seksualitet, politisk overbevisning, straffeattest og sociale problemer er særligt personfølsomme.
Illustration: Mikkel Henssel
Disse data skal opbevares og håndteres med ekstra sikkerhed. Sender I dokumenter med personfølsomme oplysninger elektronisk, skal det gøres som sikker e-mail med NemID og digital signatur.
Man må hverken gemme eller bruge særligt følsomme oplysninger uden udtrykkeligt samtykke fra vedkommende. Cpr-nummer er en ikke-følsom oplysning, men du må alligevel ikke bruge det/gemme det uden udtrykkeligt, skriftligt samtykke. Portrætfotos er også en personfølsom oplysning og kræver udtrykkeligt samtykke, før du må offentliggøre dem på internettet. Det gælder for eksempel også medarbejderfoto.
Hvis du indsamler ikke-følsomme oplysninger om kunder, leverandører, medlemmer eller medarbejdere, skal du fortælle dem det. Alle har ret til at få at vide, hvilke informationer der indsamles om dem, hvad de skal bruges til, og hvor længe de vil blive gemt. Navne, adresser, telefonnumre, mailadresser, kontonumre og oplysninger om løn og gæld er ikke-følsomme oplysninger. Men din arbejdsplads skal kunne gøre rede for, hvorfor persondataene bliver indsamlet, hvad de skal bruges til, om oplysningerne bliver gemt, samt hvornår de bliver slettet.
Helt overordnet må I ikke gemme en eneste personoplysning, der ikke skal bruges til noget – eller som ikke længere skal bruges. Så du må ikke bruge din mailboks som vidensdatabase og gemme oplysninger om folk, hvis du ikke kan argumentere for, at det er strengt nødvendigt. Hvis det skal være helt stringent, bør du hver dag gennemgå alle dine mail og slette dem, du ikke længere har brug for. I skal jævnligt gennemgå databaser og sagsmapper for at sikre, at alle oplysninger stadig er relevante. Er de ikke det, skal de slettes.
Det er kun de medarbejdere, der arbejder med persondataene (lige meget om de er personfølsomme eller ej), der må have adgang til oplysningerne. Har I databaser med persondata, er det altså kun dem, der skal behandle oplysningerne, som må have password til databaserne.
For at kunne opfylde det formål, som oplysningerne er indsamlet til, når en opgave er udført, bør du slette alle data relateret til opgaven medmindre det fortsat er nødvendigt at identificere personen.
Hvis du bruger digitale systemer til fx at sende nyhedsbrev ud til kunder, skal din arbejdsplads have en databehandleraftale med system-leverandøren. Det vil sige, at de skal skrive under på, at de behandler de oplysninger (som navn og e-mail), der tastes ind i systemet, sikkert. Det samme gælder, hvis I bruger online tjenester som fx Skype eller Googledocs til at kommunikere med kunder eller leverandører på.
Reglerne gælder også på de sociale medier. Du må aldrig offentliggøre personfølsomme oplysninger her - tekst eller billeder - uden samtykke. Så når du offentliggør tekst eller billeder på de sociale medier, af, er det omfattet af persondataloven. Du må ikke lægge portrætfotos op uden samtykke. Det kan være o.k. at lægge situationsbilleder op fra fx sommerudflugt eller teambuildingdag, hvis de ikke er kompromitterende. Men det er altid en god ide at spørge dem, der er afbilledet, først.
Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at lovgivningen bliver overholdt. Du har ikke pligt til at anmelde det til myndighederne, hvis du opdager, at reglerne ikke bliver fulgt, og du kan som udgangspunkt ikke blive holdt ansvarlig.
Kilder: Klara Hoffritz, advokat og politisk juridisk konsulent i HK, Brian Oswald, advokat og underviser i jura, datatilsynet.dk, retsinformation.dk, ec.europa.eu/justice/data-protection/reform
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.