Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
26. juni 2017 | HK Kommunal | Fie Jessien Klarlund Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Vi har spurgt tre af eksperterne i HK Kommunals advisory board om, hvordan de ser fremtiden for HK’erne i det offentlige.
Hvad er udfordringerne for HK’erne?
At rutineopgaverne overtages af robotter, og visse typer job forsvinder. Om 10 år er det sandsynligt, at halvdelen af nuværende job er forsvundet, men mange nye vil til gengæld være opstået.
I lighed med industrirobotterne skal vi med administrative funktioner i langt højere grad ikke længere producere ydelser men i stedet designe, udvikle og kontrollere/overvåge produktion af ydelser.
Hvilke kompetencer har HK’erne brug for i fremtiden?
De medarbejdere, der er positive over for forandring, klarer sig bedst på arbejdsmarkedet. Og det er dem, vi som ledere altid tager fat i næsten gang, vi laver et projekt. Så det vigtigste er at være positiv over for forandringer og bruge sin nysgerrighed. Så skal medarbejderne have forretningsforståelse og kunne arbejde med at involvere borgere.
Hvilke gode råd vil du give til HK’erne i forhold til digitalisering?
De skal tro på sig selv. HK’erne har fingeren på pulsen, og hvis de har den rigtige holdning, så er det dem, der kommer med på vognen.
Jeg vil lige nævne en historie fra det virkelige liv. I 90’erne kom jeg en dag ind i min bank for at sætte penge ind. Min gode bankdame, Jette, var blevet bedt om at prøve at ”sælge” ideen om homebank til mig. Det var tydeligt, at det ikke var noget, hun var tilhænger af. Måske kunne hun ikke se potentialerne. Måske var hun bange for at miste sit job. Jeg fandt aldrig ud af det, for næste gang jeg kom i banken, var hun der ikke mere. Til gengæld fik jeg en anden rådgiver, der var væsentlig mere positiv overfor homebank. Historien viser, at de af os, som kæmper imod, har sværere ved at begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Mens de mest nysgerrige og forandringsvillige har væsentligt bedre muligheder.
Hvad er udfordringerne for HK’erne?
Blandt andet at deres ledere ikke er gode nok til at tænke strategisk i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling. Kun få ledere arbejder med at finde ud af, hvordan man som team og som gruppe kommer derhen, hvor man gerne vil. Ingen kan forudse, hvilke kompetencer, der er brug for om fem år, men man kan have en ide om retningen. Og den retning skal lederne sætte, ligesom de skal tage hånd om, at mange medarbejdere har det dårligt med uforudsigelighed.
Hvilke kompetencer har HK’erne brug for i fremtiden?
De skal kunne bygge bro mellem borgerne og det offentlige. Det er en menneskelig kontakt, som bliver meget vigtig. Borgernes virkelighed harmonerer ofte ikke med de offentlige systemer - så der er brug for, at nogen ”oversætter”, så der skabes forståelse og accept hos borgeren. Så HK’erne skal videreuddannes inden for kommunikations-håndværket, så de kan håndtere alle former for kommunikation: ansigt til ansigt, telefon, chat, mail, videomøder etc.
Hvilke gode råd vil du give HK’erne i forhold til digitalisering?
De skal huske, at kerneopgaven stadig er at gøre en forskel for borgerne og virksomhederne. Det vil ikke ændre sig, men det skal bare ske på en anden måde. Så det er en anden måde at tænke forandring på, som kan gøre det lettere at springe ud i alt det nye.
De skal også holde fast i, at deres hænder er ”varme”, at de gør myndigheds-udøvelsen levende og menneskelig for borgerne.
HK’erne skal insistere på, at arbejdsgiverne arbejder strategisk med uddannelse – sammen med medarbejderne. Hvad skal vi kunne om 5 år? Gøre det til et fælles ansvar i et team, i en afdeling, så det ikke er den enkeltes problem.
Hvad er udfordringerne for HK’erne?
Som de fleste mennesker elsker de udvikling, men hader forandring. HK’ernes frygt for forandringer tror jeg også kan bunde lidt i manglende selvtillid. Men HK’erne har jo masser at byde ind med. De er ofte de medarbejdere, som er tættest på borgerne og virksomhederne. Derfor har de også en enorm viden om, hvad det er, borgerne og virksomhederne efterspørger. Og det er en supervigtig viden, som er af stor betydning for resten af organisationen, der har brug for den til at udvikle de nye digitale løsninger og ny lovgivning. Så HK’erne skal løfte hovedet og turde gå mere aktivt og nysgerrigt ind på de nye områder, som digitaliseringen medfører.
Hvilke kompetencer har HK’erne brug for i fremtiden?
Bredere kompetencer inden for it. Udover at få mere indsigt og forståelse for de digitale processer og arbejdsgange, har de også brug for mere teknisk indsigt i fx browsere og konkret software.
Hvilke gode råd vil du give til HK’erne i forhold til digitalisering?
De skal ikke være så bange for fremtidens nye opgaver og den nye måde at arbejde på. De skal kaste sig ud i det – og hellere favne det, som kommer, i stedet for at skyde det fra sig og tro, at det går over.
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.